Brev:
Svært ved at lege med nye børn
Kære Helen
Vores søn, M, som nu er 3 år og 2 måneder har igennem en længere periode haft svært ved at indgå i leg med nye børn - eller i hvert fald andre end hans rigtig gode, nære venner: O, som er 3 måneder ældre, som han har gået i dagpleje og nu børnehave med, C hans 7 måneder ældre fætter og M hans 10 måneder ældre kusine. Derudover leger han jævnligt med vores venners store børn på 13 og 14, samt en anden dreng på 7, og alle disse forguder ham, og al leg med dem er helt på hans præmisser. Og ingen tvivl om, at han stornyder det.
M startede i børnehave til september, men pga vores 1½-uges ferie og skoldkopper + influenza var han kun i børnehaven 3 uger i løbet af de første 2 måneder. Hans ven fra dagplejen, O, var startet i børnehaven en måned før, og begge drenge var meget begejstrede for at kunne lege sammen.
Vi oplever så, at vores M siger at han kun vil lege med O og ikke med nogen af de andre børn. Dette siger han også højt til de andre børn henne i børnehaven: "Jeg vil ikke lege med DIG", eller "jeg vil ikke lege med T eller E". Jeg har prøvet at sige til ham, at det ikke er noget man skal fortælle højt, da de andre børn kan blive kede af det eller måske sure på ham (jeg er også nervøs for at han skal komme i "bad standing" hos forældrene, som ofte også hører det om morgenen, når vi afleverer.
Her til formiddag har vi så lige været på byens bibliotek, hvor der er en stor børneafdeling. Da vi ankommer, er der allerede mange børn, som M ikke kender, og som er i gang med at lege - bl.a. oppe i en slags borg. M udbryder så meget højlydt: JEG VIL IKKE LEGE MED DE ANDRE BØRN - OG JEG VIL IKKE DELE MED DEM! Da vi havde en legeaftale med to fætre, som endnu ikke var at se + mormor, vender vi om for at gå ud og lede efter dem. Da fætrene kommer, går det fint at lege med dem.
Senere er fætrene i gang med noget andet et andet sted, så M er på egen hånd i børneafdelingen. Eller det vil sige, at hans mormor sidder ved siden af ham, mens han leget med at kravle på nogle store puder, han har stablet sammen i et bjerg. Så går mormor, og M beder så mig om at sætte mig sammen med ham, for at passe på at han ikke falder ned af bjerget. Indimellem kommer der andre børn for at tage nogle puder, og M råber meget højt NEJ, samtidig med at han laver sådan en "hammerslags-bevægelse" med armen imod dem. Jeg prøver at sige til ham, at han ikke skal have alle puderne selv, at de er for alle og at man skal deles om dem, så der smutter et par puder med et par børn. Lidt senere kommer endnu en pige og vil tage en pude, og jeg siger så, at nu leger vi lige med dem. - som du kan høre, så bliver jeg skrup-forvirret over, hvordan jeg skal gribe det an - og pigen går så igen.
Så sætter jeg mig et par meter væk ved et lille bord, og nu kommer der så en lille dreng hen til M og hans puder. M siger nej til ham med tydelig stemme og kropssprog. Faderen til drengen kommer hen for at give en besked til drengen, og M kommer åbenbart til at føle sig meget intimideret over den voksnes tilstedeværelse (og er blevet godt og grundig træt), så han bryder ud i gråd og løber hen til mig og bliver trøstet. Faderen kigger på mig og vi smiler til hinanden. Jeg kan ikke lade være med at grine lidt af situationen - det bliver så uoverskueligt for mig hvad der er det rigtige at gøre, og jeg bliver også "forstyrret" af tanken om at skulle være den gode mor og hvad de andre forældre tænker.
Jeg trøster M og spørger om jeg skal gå lidt med ham hen og lege igen. Henne ved puderne fortæller jeg ham, at de andre også gerne vil lege med puderne, og at det måske er sjovest at lege sammen. Det vil M så gerne, men han vil gerne have mig til at spørge de andre børn, om de vil lege. Jeg spørger dem så, om de vil lege med puder, men det vil de ikke længere. Så ...
... bliver M ked af det igen. Ikke nemt...
Her i løbet af de sidste 2 uger har jeg prøvet at invitere en børnehave-legekammerat med hjem én lørdag, og vi har været hjemme hos ham én lørdag. Den første lørdag her hjemme hos os, var M bare totalt defensiv. Vi havde gemt favorit-legetøjet væk inden, men stadigvæk havde han ikke lyst til at T skulle røre ved noget af hans legetøj. Jeg havde forinden ringet til Ts mor og spurgt om de kunne tage noget af T's yndlingslegetøj med, i tilfælde af at M ikke ville dele sit. Det viste sig så at T havde en meget spændende dinosaur med, som M rigtig gerne ville lege med, og det måtte han også gerne for T. Jeg prøvede så at "handle" lidt med M, når han nægtede at T måtte lege med hans legetøj, ved at appelere til at nu måtte M jo gerne lege med Ts spændende dinosaur. Den strategi virkede lidt. M prøvede på et tidspunkt at indbyde T til hop i sengen inde i soveværelset, da de var alene derinde, men det havde T ikke lyst til - men i det mindste er jeg glad for at se initiativet fra Ms side der....
Da vi ugen efter var hjemme ved T var det helt anderledes. M var interesseret i Ts legesager og T er rigtig god til at lade andre lege med det. Så det gik ret nemt. Da vi skulle hjem og havde fået overtøjet på, spurgte vi mødre om de ville gi hinanden et knus (det havde de gjort på opfordring ugen før), men M trådte frem og skubbede T i maven. T sagde til sin mor "M slår". Jeg satte mig straks ned til M og sagde at man må ikke skubbe. Jeg kunne se at han smilede, og spurgte ham om det var for at lege. Det svarede han ikke rigtig på. Samtidig klagede T igen til sin mor, som svarede at nu snakker Ms mor med M om det. Og så fik jeg ikke rigtig sagt mere, for det er eddermame svært altid at sige/gøre det rigtige - især når der er andre forældre som tilskuere. Ellers ville jeg gerne have sagt til ham, at når man skubber/tjatter i leg, skal man altid kigge godt efter om de andre børn også synes det er sjovt, eller om de bliver kede af det.
Lige i tilfælde af at mit hovedspørgsmål skulle have gemt sig væk i alle beskrivelserne ovenfor, så:
Vores søn gør meget kraftigt opmærksom på overfor andre børn, at han ikke vil lege med dem. Det gør mig bekymret, både overfor hvordan de andre børn på sigt reagerer over for ham (om det vil give bag-slag) og hvordan de andre forældre i børnehaven her og nu og på sigt oplever mit barn.
Hvordan kan jeg bedst hjælpe mit barn til at kunne sige fra på en god måde?
Og hvordan kan jeg bedst støtte ham i at lære at indgå i leg med andre børn, og også turde spørge dem om de vil lege?
Og så lige en eftertanke: jeg skrev ind for måske et års tid siden og var meget frustreret over, at Ms fætter havde en meget voldsom og dominerende attitude over for M. Han råbte så højt af ham, at M meget ofte begyndte at græde og gemte sig bag en stol. Min søster (fætterens mor) og jeg havde på det tidspunkt en uenighed om, hvordan det skulle gribes an, hvor hun var passiv, og også ville have mig til at være det, og jeg blev mere og mere frustreret over at hun ikke guidede sin søn noget mere. Og jeg husker tydeligt en dag i vores egen stue, hvor fætter havde råbt af M og han gemte sig grædende bag en lænestol og kiggede på mig. Og jeg var så meget i vildrede at jeg kiggede tilbage på ham, men ikke gjorde eller sagde noget, lige der. (jeg vil da bestemt tro at jeg har trøstet ham kort efter, men det kan jeg ikke huske længere... I sure hope so).
Så jeg tænker på, om Ms lidt voldsomme råben NEJ og jeg vil ikke lege med DIG og kraftige kropssprog stammer fra dengang med hans fætter? I dag er det næsten lige omvendt at det er M, der siger NEJ til sin fætter....
Håber du kan holde styr på alt det ovenstående, det er en længere smøre....
På forhånd mange tak
De bedste hilsner Ms mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.