Svar: Drømmeflaske
Kære Sandra
Tak for dit brev :)
En drømmeflaske er betegnelsen for flasken, der ligger før midnat. Det vil sige at barnet ofte ammes eller får flaske, før det puttes til natten og så igen før midnat og herefter sover barnet uden mælk til næste morgen tidlig.
Da jeres datter nu er knap 10 måneder gammel, vil hun have behov for 2 amninger eller flasker i døgnet. De kan meget fint ligge aften og sen aften, men kan faktisk også ligge før middagsluren og aften, og man behøver således ikke nødvendigvis give mælk sen aften, det afhænger helt af, hvordan barnet trives bedst.
Med den alder jeres datter har, behøver hun heller ikke få flaske. Du skal medtænke, at hun jo skal af med flasken igen. Hun har behov for 2 amninger 10-12 måneders alderen, men hvis du gerne vi stoppe med at amme og give flaske i stedet, er det naturligvis helt okay. Hun bør så tilbydes 2 flasker, ligesom hvis du ammede hende.
Du efterspørger en opskrift… Hun bør få helt almindelig modermælkserstatning i flasken. Det kan du købe i butikkerne. Du kan købe type 2 eller 3 - der står aldersangivelser på pakkerne. Hvis erstatningen er jernberiget, og hun får 400 ml dagligt (200 ml i hver flaske), så behøver du ikke tilbyde hende jerndråber.
Du kan også vælge at tilbyde hende vælling. Det kan du også købe færdigt, så det blot skal blandes med vand. Vælling kan du dog også lave selv:
2 dl vand
2 tsk. majsstivelse (fx maizena)
eller 1½ spsk. hirseflager, ris- eller majsmel
4-6 mål modermælkserstatningspulver (afhængig af mærke).
Vand og stivelse (mel/flager) piskes sammen og bringes i kog under piskning. Skru ned for varmen, læg låg på og lad det småkoge - hirseflager og ris- og majsvælling i 5-10 minutter, majsstivelsesvælling ca. 1 minut. Afkøles lidt før modermælkserstatningspulveret tilsættes - og ...
... vællingen piskes sammen.
I stedet for modermælkserstatning kan du også bruge udmalket modermælk. Her skal du bruge tilsvarende mængde mælk, som der bruges vand/pulver i ovenstående opskrift - altså godt 2 dl. udmalket modermælk.
Med den alder din datter har, vil jeg umiddelbart anbefale dig, at du introducerer en godnatgrød i stedet for at give hende vælling. Og så kan hun få en flaske eller blive ammet før natten.
En aftenrytme kunne se således ud:
Aften 18: I spiser aftensmad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Almindelige børnevenlige retter. Der skal være mad i stykkere og også moset mad, samt mad, som hun kan sidde med i hånden. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt i håndklædet, smøres med creme osv. og gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød - det kan være en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød, vand eller sødmælk af kop. Får børstet tænder. Her er klokken ca. 19.45.
Ammes eller tilbydes en flaske med modermælkserstatning og puttes herefter til natten ca kl 20.
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske med almindelig modermælkserstatning/tilskudsblanding, det der kaldes et drømmemåltid. Og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.
Omkring 12 måneders alderen trappes normalt ud af drømmeflasken eller drømmemåltidet omkring midnat. Amningen eller flasken før hun puttes til natten bibeholdes lidt endnu. Hvis du fortsat ammer her, så kan du bibeholde denne amning, så længe du og din datter synes om det. Hvis du giver flaske her, så skal denne stille og roligt trappes ud, så hun ikke længere får mælk på denne måde. I stedet kan hun så få et nyt ritual med puttebamse, godnatsang, godnathistorie…
Flaske bør trappes ud og stoppe helt mellem 12-18 måneder.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











