Svar: Svær at putte!

---

Kære Luise

Tak for dit brev :)

Der kan være flere forklaringer på, hvorfor jeres lille dreng pludselig har svært ved at overgive sig til søvnen og klynger sig lidt ekstra til dig - og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Jeg tror ikke umiddelbart, at jeres besøg hos din søster har nogen betydning, det er sandsynligvis tilfældigt. Det kan dog ikke udlukkes, at det at I har været sammen over et par dage, naturligt har givet ekstra oplevelser at bearbejde og dermed har det været svære for ham at overgive sig til søvnen og også at sove.

Sygdom - ondt for tænder, ondt i ørerne, halsen, blærebetændelse forkølelse osv. vil alt sammen kunne spille ind på søvnen og give dårlig søvn. Og ofte ser man de første tegn på sygdom ved manglende appetit og dårlig søvn.

Han kan, som du selv skriver, naturligvis også være overtræt. Det er rigtig vigtigt, at du forsøger at hjælpe ham til en fast rytme i løbet af dagen og han skal stadig have to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur. Især da han ofte vågner allerede kl 06, vil han sandsynligvis have brug for en god formiddagslur - og hans middagslur vil måske skulle ligge lidt senere, så han også vågner senere op fra middagsluren og eftermiddagen således ikke bliver så lang.

Og ja - det kan også være at han har brug for at komme i seng allerede kl 19. Du skal regne med at han har behov for ca 13.5-14 timers søvn i døgnet og sover han 11 timer i løbet af natten f.eks. fra 19 til 06, så vil han altså skulle sove 2.5-3 timer i løbet af dagen fordelt på to lure. Da han står tidligt op, vil hans formiddagslur sandsynligvis ligge allerede omkring kl 9 - hvilket ofte passer rigtig godt med vuggestuens rytme - men tror du, at hvis han får lov til at sove formiddagslur til han vågner af sig selv, at han så kan sove middagslur lidt senere end nu, netop for at dagen bedre kan hænge sammen for ham? Det kunne være et forsøg værd. Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at hans søvnbehov har ligget lidt under gennemsnittet, og det er naturligvis okay, men vær opmærksom på, at han lige nu godt kan have behov for mere søvn igen.

Og så spilller hans alder og udvikling også ind. Han er måske godt igang med at rejse sig ved tingene - måske forsøger han at tage de første skridt? Eller han kravler rundt i fuld fart… Det at han motorisk nu er rigtig godt igang, gør at verden opleves på en helt ny måde, han får langt flere indtryk og samtidig vil han have en stor motorisk uro. Det vil være rigtig svært for ham at finde fysisk ro. Det er svært at ligge stille, når ...

---

---

... han skal sove, det er svært at slappe af i kroppen. Hans behov for at rejse sig, hive sig op ved tremmerne, tumle rundt, sparke med benene, baske med hænderne osv. vil naturligt være der. Du skal her prøve at vurdere, om han har brug for tid, hvor han tumler rundt eller om du skal være der.

Nogle gange vil det netop hjælpe at lade ham ligge lidt for sig selv, hvor han lige får forbrændt lidt ekstra energi, hvorefter han så er parat til at slappe af og her kan du så sætte dig hos ham, berolige og betrygge og han falder så i søvn. Andre gange vil det være nødvendigt at du er der fra starten, sætter dig hos ham, holder dine hænder på hans krop for på den måde at hjælpe ham til fysisk ro, hvorved han så vil kunne koble fra og falde i søvn. Nogle børn har glæde af at blive puttet på maven og du så sidder og stryger dine hænder ned af ryggen og blenumsen og tilbage igen.

En juniordyne er det tid til nu. Den kan være med til at give større fysisk ro, når han skal sove og den vil svøbe sig omkring ham på en anden måde end babydynen gør.

---

---

En godnathistorie kan så småt introduceres og kan være rigtig godt. Du kan sidde og læse lidt for ham, vise ham billeder og han lærer at falde til ro ved din stemme og det at du er der, men stadig hvor han ligger stille og roligt i sin seng.

Du skriver "jeg nænner ikke at snige mig ud, når han sover" - og det forstår jeg godt. Det er i princippet fint, at han puttes i sin seng og forbinder sengen med stedet hvor han sover - ligesom han også godt må falde i søvn, uden at du behøver være der - hvis han kan:) Men hans alder og udvikling kan gøre at han har ekstra meget brug for at se dig, for at han kan sove. Og hvis du forsøger at gå fra ham, så bliver han ekstra ked af det og så er det vigtigt, at du ikke går.

Børn der klynger sig til voksne, for at kunne falde i søvn, har naturligt brug for at vi er der. Det giver langt bedre søvnvaner på sigt, at du derfor prioriterer at være der, sidde hos ham og han så falder i søvn i løbet af 10-15 minutter - fremfor at du vælger at gå og han så ender med at græde sig i søvn og ikke forstår, hvorfor du går fra ham eller hvor du går hen. Han er så lille, at han ikke kan forholde sig til tid og derfor ved han ikke, når du går, om du er væk i 5 timer eller i 5 minutter - for ham er du forsvundet, når han ikke kan se dig. Derfor kan det være en god idé at prioritere, at være der, betrygge og berolige og på den måde gøre ham tryg ved fortsat at sove i sin seng:)

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---