Annonce

Annonce

Svar: Nedtrapning af amning og småtspisende


6. januar 2015

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Du har naturligvis ret i, at når din dreng begynder i dagpleje, så vil det kunne hjælpe, da han af gode grunde ikke kan ammes der og derfor er nødt til at spise rigtig mad og drikke mere af en kop … Men jeg synes det er rigtigt synd for ham og også for hans dagplejer, og derfor vil det være rigtig godt, at du gør hvad du kan, for at ændre situationen inden han skal starte.

Det betyder ikke, at han skal have store mængder mad, han må gerne spise lidt af gangen, men det er vigtigt, at du ikke per automatik giver ham brystet. Han må godt blive ammet 3 gange i døgnet med den alder han har, men når han starter i dagpleje, vil det være godt at skrue ned til 2 amninger i døgnet. Dette sikrer hans behov for mælk og en del af han væskebehov - samtidig med at han får trygheden og glæden ved at blivet ammet - men det er vigtigt, at du holder mængden af mælk nede.

To amninger svarer sandsynligvis til at han vil få ca 400 ml mm i døgnet og derudover kan han så få lidt mælk i form af yoghurt, drikkemælk af en kop, lidt ost osv. Og får han mere end dette, så bliver det problematisk. Man kalder det mælkedrankere, når børn drikker mere end ½ - ¾ liter mælk i døgnet og ikke har appetit til anden mad. Det kan give problemer i forhold til f.eks. jernbehov og de kommer let til at mangle næringsstoffer. Det er derfor ikke et spørgsmål om at "lade ham blive moden og klar selv" - du er nødt til at holde mængden af mælk på et minimum for at give plads i maven til anden og mere sufficient mad.

Det er vigtigt, at du tilbyder ham mad til fast tid. De faste tidspunkter hver dag og hele dagen igennem, er med til at påvirke hans indre ur og dermed hans fornemmelse for mæthed og sut. Når du serverer morgenmad, frokost og aftensmad til fast tid, så hjælper du ham med at føle sig parat til at spise og altså sulten, når han sættes til bords. Derfor skal maden ikke tilbydes på mange forskellige tidspunkter, du skal forsøge at følge en fast dagsplan.

Det er også vigtigt, at du tilbyder ham mange små måltider dagen igennem, fordi det sikrer, at han har mulighed for at spise lidt, når han føler behov for det og hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han måske lidt mere til det næste måltid og den fleksibilitet skal der være:)

Skemad er godt, fordi det mætter ham ekstra. Det kræver ekstra stor energi og koncentration af ham, hvis han kun spiser mad i stykker og han bliver let for træt og spiser ikke nok, hvis han kun får mad i bidder og mad, som han skal spise selv. Det er derudover meget sandsynligt, at hans lyst til at spise skemad bliver lidt større, hvis og når han får mindre mælk. Især vil fjernelse af mælk om natten give mere appetit til grød om morgenen.

MEN, når det er sagt - hvis han ikke vil have grød og mos, så må du springe dette over og i stedet fokusere på at ...


Annonce

... han nu tilbydes mere rigtig mad og dermed også mad i stykker.

En dagsplan med mad, som har lidt mere bid, kunne se således ud:

Morgen 7-7.30: Prøv med Minifras i lidt sødmælk. Giv ham også gerne lidt æg og måske lidt pølser, skinke eller lignende. Ligesom han kan få lidt brød med smør, ost og derudover lidt frugt. Vand af kop.

I gør klar til dagpleje og tager af sted, så han afleveres der ca 8.30

Formiddag 9: Tilbydes brød, det kan være en bolle, lidt rugbrød eller lignende, gerne med smørbart pålæg. Frisk frugt og frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg. Vær opmærksom på at grøntsagsmos kan bruges som smørbart pålæg og på den måde kan han suppleres lidt ekstra. Må også gerne få varm mad til frokost - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta osv. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur. Når han starter i dagpleje erstattes denne amning af en lille kop lun sødmælk.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 15-16: Tilbydes igen lidt brød, men også gerne frugt, bær, et hårdkogt æg, lidt kogte grøntsager eller lignende. Vand af kop.

Sen eftermiddag: Tilbydes lidt "før aftensmad" - det kan være lidt rester fra aftenenn i forvejen, f.eks. lidt kogte grøntsager, lidt frikadelle eller lignende, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Det kan f.eks. være kartoler moset med en gaffel sammen med kødsovs, millionbøf eller lignende. På den måde får han igen mos, men uden at det føles helt som skemad og det kan gives med en gaffel. Også retter som boller i karry, spaghetti med kødsovs, lasagne (alm eller lakselasagne), fiskefilet, fiskefrikadeller osv. er alt sammen rigtig godt - det er mad med bid og sammen med dette også mos med sovs. F.eks. kan fiskefrikadellen gives i stykker og kartoflerne moses med sovs og gives med gaffel… Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en portion minifras med sødmælk i køkkenet ca kl 19.30-19.45, vand af kop

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften eller først på natten: Ammes rigtig godt og sover videre uden brystet til næste morgen tidlig.

Jeg håber du kan bruge dette videre og som du kan se, så er du nødt til at trappe ned i mængden af mælk, for at få ham til at spise mere rigtig mad.. Det er naturligt svært, jeg forstår det godt, men det er vigtigt, at du husker på, at du jo ikke nægter ham nærhed og tryghed og ej eller mad og drikke. Han kan få det hele og han har en alder nu, hvor han faktisk godt ved, at mor og brystet er to forskellige ting. Og det er dig, der styrer, hvornår mælkebaren er åben - stille og roligt tilbyder ham et alternativ, er der for ham, trøster og beroliger, giver ham masser af nærhed og fysisk kontant, men brystet får han ikke per automatik mere:)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce