Brev:
Voldsomt vredesudbrud
Hej Helen
Tak for dine råd vedr. Sutteafhængighed, som du skrev om til os for ganske nyligt.
Det handler denne gang også om min datter på 3 1/2 år.
Foruden at være en meget selvstændig pige med egne holdninger til- og meninger om tingene, så er hun også meget utålmodig, har tendens til at blive MEGET hysterisk og værst af alt, så får hun til tider vredesudbrud i en sådan grad, at det virkelig overrasker og mest af alt chokerer og skræmmer os.
Grunden til at jeg netop skriver i dag er, at vi senest i går oplevede et sådan vredesudbrud hos hende. Men denne gang løb det helt af sporet.
Vi var på hyggetur til Tivoli eller det, som skulle have været en hyggetur. Mine forældre havde hentet børnene i Bærnehave, som ofte før og uden problemer. Desværre fik de ikke min datters sut med, som de ikke kunne finde. Og det blev så omdrejningspunktet for hele problemet.
De ankom til Tivoli ved 15 tiden og hyggede sig med små pauser, hvor min datter efterspurgte sin sut, men hvor det gik over igen. Jeg ankom efter arbejde ca. 16.30 og det første hun spurgte efter da hun så mig, var hendes sut. Men jeg havde heller ingen sut, hvilket jeg sagde til hende, og så startede problemerne ellers.
I knap en time indtil 17.30 skreg hun og græd on/off. Jeg var nødt til at holde hende hos mig, for satte jeg hende ned - hvilket jeg prøvede 3 gange - så stak hun simpelthen af. Imens jeg holdte hende gjorde hun ALT for at vride sig løs, hun sparkede med benene svingede sin krop frem og tilbage, slog mig og rev i min jakke. Herudover råbte og skreg hun og kaldte mig dum. Kort sagt, så var hun fuldkommen ustyrlig og værst af alt, så var hun på en eller anden måde ukontaktbar. Selvom jeg under hele seancen prøvede at snakke beroligende til ...
... hende, sang stille for hende. prøvede at trøste hende og kyssede hende på kinderne, så skreg hun bare videre uden at høre efter. Jeg er ikke i tvivl om at hun hørte mig, men hun ignorerede alle forsøg på kontakt og trøst, men nærmest svælgede i sit raseri og lod det til sidst komme til et punkt, hvor jeg faktisk frygtede, at der var noget galt i hendes hoved. For hun var som besat!!
Ja jeg skriver meget, men det er simpelthen for at male et så tydeligt billede af situationen som muligt, som virkelig skræmte mig. Det var først da min mand ankom til Tivoli kl. 17.30 med en sut, som han havde været nødt til at købe, at hun gik fra fuldkommen ukontrollerbar vrede og til fuldkommen ro på 1 sekund.
Herefter tog min mand hende, for jeg havde så ondt i mine arme, jeg var træt og jeg var rigtig ked af det. Så selvom jeg bør have været cool, som jeg var under hele den time lange seance, så brød jeg fuldkommen sammen og græd, fordi oplevelsen havde været så helt igennem skræmmende og forfærdelig.
Jeg har desperat brug for hjælp og råd til, hvad vi kan gøre for at hjælpe vores pige.
Jeg håber at jeg har tegnet billeder tydeligt nok op, for det er vigtigt for mig, at du ved, hvor forfærdelig og skræmmende en situation det var og mest af alt er det vigtigt, at du får et klart billede af hendes vredesudbrud, som jo grundede i at hun selvfølgelig var træt, men også at hun manglede sin sut.
Hvad kan vi gøre?
Er der nogle løsninger, som vi kan gøre brug af?
Er der en logisk og forhåbentlig beroligende forklaring på hendes vredesudbrud?
Hvad skal/kan vi forvente i fremtiden (bliver det bedre/værre? Eller..?)
Jeg håber meget at du kan hjælpe os!!
Med venlig hilsen
Fra en skræmt og bange mor, som frygter for sin datter og hendes fremtid
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
Viden om børn:
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.