Svar: Græder ved aflevering - Hvad skal vi stille op?

---

Kære Malene

Tak for dit brev og velkommen til - og stort tillykke med at I venter en lille ny - det lyder rigtig dejligt!

Der er ingen tvivl om, at jeres dreng reagerer på den udskiftning af børn, der har været i dagplejen. De har været færre børn, hvilket naturligt betyder at dagplejer har haft lidt mere tid til det enkelte barn. Han har været den yngste gennem længere tid og nu er de ældre børn rejst og nye mindre børn kommet til. Og det betyder store ændringer for ham. Det er f.eks. svært at vente på at dagplejer skal hjælpe de små, nogle gange må hun naturligt tage sig af dem først og han "må vente lidt". Det er også lettere at lege med børn, som er ældre end en selv - de tager hensyn på en anden måde, er lettere at aflæse osv. hvor mindre børn naturligt er sværere for ham at forstå og også lege med. Det betyder ikke, at det er dårligt for ham, at lege med børn der er yngre end ham selv. Faktisk har han godt af at prøve begge dele og når han leger med yngre børn, vil han naturligt skulle prøve at sætte sig lidt ned i deres niveau og med de ældre børn vil han skulle strække sig…

Når han til sommer skal starte i børnehave, så vil det godt kunne styrke ham, at han i en periode har prøvet at være den ældste. Der vil være situationer, hvor han har skulle forsøge sig mere selv, fordi dagplejer har måtte tage sig af de yngre børn først og det kan godt styrke ham til at forsøge sig, prøve en ekstra gang og finde ud af, at han kan en del - og det er godt. Især hvis han er særligt sensitiv og måske har det sådan, at alt helst skal være helt rigtigt for at være godt… Og samtidig skal han jo så også være storebror - det bliver således en udfordring for ham, at skulle finde ud af at være "den lille" i børnehaven og være "den store derhjemme".

Derudover så fortæller du at han har ytret bekymring for dig og direkte sagt "jeg har været så bekymret for dig" - meget flot formuleret af hans alder! Måske har han overhørt dig eller sin far sige noget lignende og har taget det til sig, uden at vide hvad han egentlig siger.. måske er han bekymret, men det kan også være at han mener "Jeg har savnet dig" eller "jeg har tænkt på dig". Uanset hvad, så er det vigtigt at du lytter og anerkender det han giver udtryk for - samtidig med at du hele tiden betrygger ham "jeg har også tænkt på dig" og "Jeg passer på mig selv, så der ikke sker mig noget" eller "vi to skal altid være sammen" eller lignende. Så han føler at han har dig.

Du skal naturligvis også være opmærksom på hvor meget graviditeten fylder og hvor dårligt du har det. Du fortæller at du er sygemeldt og du skal naturligvis tage de forholdsregler du nu engang skal tage - det er vigtigt, at du så vidt muligt ikke føder for tidligt - men I skal være opmærksomme på at jeres dreng har ...

---

---

... meget store ører og hører rigtig meget - og forstår meget lidt. Selvom hans ordforråd er stort og han tydeligt er en meget kvik dreng, så er han stadig så lille at han tænker meget konkret og meget let misforstår ting han hører. I skal derfor overveje, hvor meget og hvad I taler om, når han er til stede i rummet.

Omring 2.5 års alderen har børn ofte en naturlig periode hvor de begynder at blive bange. De kan f.eks. være bange for små dyr - hvis I løfter en stor sten og han ser biller og regnorme kravle under stenen kan han blive bange for det, ligesom han kan blive bange for en flue der flyver omkring og summer og lignende. Og børn i denne alder vil ofte også være bange for mørke. Han vil f.eks. ikke gå ind i et rum, hvis ikke lyset er tændt, han vil måske have døren til at stå åben, han kan have glæde af en lille natlampe osv. Det er helt normalt og hører alderen og udviklingen til.

Det er her rigtig vigtigt, at I finder balancen mellem at give ham den tryghed, ro og nærhed, som han behøver og samtidig ikke forstærker hans uro. Det er vigtigt, at I hele tiden fortæller ham, at I passer på ham og at alt er okay, at de små dyr ikke er farlige, at I er der, kikker på dem sammen med ham. At I tænder lys og alt er okay, viser ham at I godt kan se hinanden, mærke hinanden, høre hinanden selvom det er mørkt. Så han føler sig helt tryg. Uden at det kammer over i at I viser ham, at der ikke er nogen spøgelser eller andet at være bange for, eller at I har låst døren og sat hasper på vinduerne, for så er I med til at forstærke forestillingen om, at der er noget derude, som vi skal være bange for… Det er en fin balance at finde, især med en særligt sensitiv dreng, som tænker rigtig meget:)

Jeg synes det lyder som en god idé at bibeholde dagplejen. Han har været rigtig glad for at være der og er glad for dagplejer. Det lyder også som en god idé at holde et møde, hvor I drøfter hvordan I fælles kan bakke op om ham og hans hverdag, så han igen bliver glad for at komme. Måske vil det hjælpe ham, hvis han kan blive afleveret som en af de første, så dagplejer har bedre tid til at tage imod ham, når han kommer? Det kan være svært at komme, hvis alle de andre børn er mødt ind og hun naturligt er igang med at hjælpe dem… Bare en tanke:)

---

---

Afleverer du eller afleverer far? Nogle gange kan det faktisk hjælpe at lade den anden forældre aflevere i en periode, fordi det giver en ny situation.

Og så skal I naturligvis også udnytte at du lige nu er sygemeldt og derfor har mulighed for at give ham korte dage og nogle gange en fridag - men stadig skal du passe på dig selv og den lille i din mave! Det er jo derfor, du går hjemme:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie og den lille ny på vej:)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---