Svar: Forsigtig tumling blandt andre børn
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev :)
Det er helt okay at være lidt tilbageholdende og se tingene lidt an. Det er også helt okay, at jeres dreng nogle gange gir sig og lader de andre bestemme, fordi man så undgår konflikter. Det der er vigtigt er, at han har det godt. At han ikke føler sig overset, presset, får sine grænser overskredet igen og igen.
Han har en alder nu, hvor ordet "Nej!" vil komme helt naturligt. I takt med at han bliver ældre vil ordet nej fylde mere og mere. Den 2 årige opleves ofte som sigende nej til alt. Og det er naturligvis vigtigt at lytte til dette nej, fordi det er en af måderne, hvorpå din drengs øver sin selvstændighed og øver at mærke efter, hvad han og ikke vil, hvad han synes er okay. Det er en spændende, men også svær udvikling og det giver naturligt udfordringer i hverdagen, for når han skal foretage egne valg, så er han jo nødt til at være uenig med jer forældre. Derfor vil I stille og roligt begynde at mærke, at han vil gøre det modsatte af jer - han vil ikke det samme som jer. Derfor vil der ofte i 2 års alderen opstå daglige konflikter og dermed situationer, hvor du beder ham gøre noget og han kategorisk nægter, siger nej og ryster bestemt på hovedet. Så på den måde så kommer det lidt af sig selv.
Han lærer det dog også af at du går ind og viser ham hvordan. At du guider ham, sætter ord på, hjælper ham i konfliker, hvor han stadig er for lille til at kunne klare tingene selv. Og han lærer ved at se hvad du gør og høre, hvad du siger. Når dine veninders børn f.eks. er på besøg og f.eks. tager bilen fra din dreng og han så ikke reagerer, selvom han var igang med at lege med den - så må du godt gribe ind. Stille og roligt, sætte dig ned i børnehøjde og sige "hov, XX (din dreng) var lige igang med at lege med bilen" og få bilen tilbage til ham igen. Og til det andet barn sige "hvis du gerne vil lege med biler, så er der en anden bil her, som du kan bruge". På den måde anderkender du begge børn og hjælper din dreng.
Måden du møder ham på i hverdagen, hjælper ham, ser ham, anerkender ham osv. spiller alt sammen ind. Han skal mødes, så han får masser af selvværd. Selvværd er ikke det samme som selvtillid og det er vigtigt at kende forskel på disse to ...
... ting. Helt overordnet kan man sige, at selvtillid handler om, at "jeg kan finde ud af det jeg skal", men selvværd handler om at "alt ved mig er, som det skal være".
Når vi vokser op, så vil der naturligt være sammenligninger. Børn møder sammenligninger i hverdagen - der er ting du kan finde ud af, som din dreng ikke kan finde ud af. Der er ting børnene i vuggestuen mestrer, som han endnu ikke har lært og modsat, der er ting han mestrer som andre børn endnu ikke kan finde ud af. Hverdagen er fyldt med sammenligninger.
Hvis vi har et højt selvværd, så har vi en høj følelse af at have værdi. Så føler vi os okay, selvom vi ikke mestrer det de andre mestrer, så kan vi acceptere at vi er forskellige og at nogle kan noget, andre kan noget andet, og vi føler at vi er elsket og har værdi - uanset om vi kan noget, fordi det i sig selv har værdi, at vi er den vi er.
Hvis vi har et lavt selvværd, så vil vi være i tvivl om vores egenskaber, så vil vi stille spørgsmålstegn ved om det vi gør og siger mon er godt nok. Om måden vi ser ud på er okay, om vi er forkerte, og vi vil have en følelse af, at det var bedre, hvis vi var ligesom de andre ... Hvis vi har et lavt selvværd, så vil vi, når vi sammenligner os med andre, tvivle på os selv og det vi kan eller det vi står for, vi vil føle at de andre er lidt bedre, lidt dygtigere, lidt pænere end vi selv er…
Og selvværd er vigtigt i forhold til at kunne sige fra - både i forhold til at kunne sige fra på egne vegne "det her vil jeg ikke være med til" eller "det her bryder jeg mig ikke om", "sådan skal man ikke tale til mig"… Og også i forhold til at kunne sige fra overfor andre "ingen skal holdes uden for en leg, vi skal kunne lege sammen allesammen" osv. Og det er derfor vigtigt i forhold til at din dreng stille og roligt skal lære at mærke efter, at det ikke er okay, at andre skubber til ham, slår ham osv.
Han er jo stadig en meget lille dreng, og som du så fint skriver, så har du altid forsøgt at lytte til hans behov, og det er rigtig fint. Ligesom det skal være:)
Jeg vil anbefale dig meget at læse to af mine bøger "Helens bog om dit barns udvikling" og "Helens bog om børn og opdragelse".
Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











