Svar: Har taget magten

---

Kære M´s mor

Tak for dit brev :)

Rigtig mange forældre oplever 2 års alderen som særligt udfordrende. Det er en alder, som kræver rigtig stor forståelse, omsorg og nærhed samtidig med, at der naturligvis også skal sættes lidt grænser - og det er en svær balance at finde. Før hen i tiden kaldte man denne alder for "trodsalderen" i dag er der enighed om at kalde det "selvstændighedsalderen" - for barnet er ikke bevidst imod sine forældre, men derimod igang med at finde ud af hvordan verden fungerer.

Når man er to år gammel, så er man rigtig godt igang med at udvikle sit selvbillede. Det betyder at din dreng er igang med at skulle forholde sig til, hvem han selv er, og hvordan han påvirker andre. Et led i dette vil f.eks. ofte være at sige "Nej!" eller sige "Det er min!". du mærker tydeligt hans "Nej!" i hverdagen og måske kan du også fornemme at han begynder at holde fast i at noget er hans "min, min, min" også selvom det ikke er hans… Hvis ikke du mærker det nu, så kommer det sandsynligvis i løbet af det næste halve år:)

Din dreng udvikler sig i samspil med dig og andre voksne. Han har brug for ros, det gør ham stolt og glad, når han fornemmer, at du synes han gør noget rigtigt, når du synes at han er dygtig. Og hvis du irettesætter ham eller forhindrer ham i noget, som han rigtig gerne vil så bliver han ked af det. I to års alderen begynder man ofte at kunne føle lidt skam, og det er ikke spor sjovt at få at vide, at man gør noget forkert. Din dreng er med den alder, han har lige nu, meget følsom og sårbar overfor, hvordan du reagerer på det han siger og det han gør.

Det betyder ikke, at han ikke afprøver ting igen og igen. For han lærer netop ved at forsøge sig igen og igen og igen og igen. Han afprøver hypoteser for at lære og udvikles. "Hvis jeg rejser mig i sengen - så kommer mor og lægger mig ned" - ja det gør hun. "Hvis jeg smider sutten ud i hovedet på mor, så rejser hun sig op"- ja, det gør hun. "Hvis jeg gør det igen, så gør mor det igen" - ja det gør hun. "Hvis jeg gør det igen, gør far så det samme som mor" - ja det gør han. Han er altså rigtig godt igang med at finde ud af, hvad det han gør, gør ved andre. Ikke for at irritere eller afprøve magt, men fordi det er hans naturlige måde at finde ud af, hvordan verden fungerer på.

Og samtidig kan det at få nej, afprøve, få nej igen, afprøve osv. også blive til en leg. Det er sjovt, når du reagerer, som han forventer - og han griner og tror det er en leg - f.eks. når han igen og igen rejser sig i sengen og protesterer mod at skulle sove. Og på samme måde kan han også blive frygteligt ulykkelig, når han så opdager, at du ikke synes det er sjovt, at du bliver vred eller hvis du forhindrer ham i at gøre det, han gerne vil.

Det er rigtig vigtigt at du ved, at når man er igang med at finde ud af, hvem man selv er og hvad man vil eller ikke vil, så er man nødt til at ville noget andet end dig. Din dreng kan ikke træffe ...

---

---

... egne valg, han kan ikke udvikle sin selvstændighed, han kan ikke finde ud af, hvem han selv er, uden at gøre det modsatte af hvad du vil. Derfor vil der dagligt opstå konflikter og situationer, hvor du vil opleve at han protesterer, ryster på hovedet eller tydeligt markerer sig "nej, vil ikke!".

I forhold til putningen om aftenen, så er det for det første vigtigt, at du sørger for at han har en helt fast dagsrytme. Han skal op til samme tid hver dag og sove middagslur til fast tid hver dag - og med fast varighed. Det er godt, hvis middagsluren ikke varierer mellem at vare 1 eller 3 timer. Jo mere fast rytme han har, jo mere vil du kunne regne med at han er putteklar, når du putter ham til natten og du vil kunne udregne hans bedste puttetidspunkt. Du skal gå ud fra, at han har behov for ca 13 timers søvn i døgnet og det betyder f.eks. at hvis han står op kl 07 og sover 2 timer til middag, så vil det være passende at han puttes til natten kl 20. Hvis han sover længere middagslur, vil nattesøvnen være kortere.

Du skal også sikre dig, at han har spist godt og han må meget gerne få en godnatgrød som en fast del af sit putteritual. I kan f.eks. spise aftensmad kl 18, så kan han nogle dage, som eksemen nu tillader det, få et kort bad. Herefter blive smurt med creme og så kan han tilbydes en godnatgrød i køkkenet kl 19.30, få børstet tænder og så blive puttet i sin seng kl 20. Gerne med en godnathistorie, hvor du sidder hos ham, taler lidt om dagen, læser højt viser ham billeder osv. Han må gerne have en puttebamse eller lignende.

---

---

Da I gennem et stykke tid har haft en rutine med putning og mor der går frem og tilbage, lægger sig på gulvet, sutter der smides ud af sengen osv. osv. om aftenen, så er I nødt til at ændre på dette. Han har naturligt lært, at det er sådan det er, når han skal sove. Derfor er han nødt til at blive puttet så sent, at du med sikkerhed ved, at han vil kunne sove inden for ca 15 minutter, så putningen ikke længere varer 2 timer, men så han lærer at putning varer et kvarter. Derfor vil du lige nu sandsynligvis være nødt til at putte ham kl 22, hvis det er der, han normalt først falder i søvn. Samtidig med at du gør dette, så skal du holde fast i dagsplanen - stadig op kl 7, stadig sove 2 timer til middag - han skal ikke forlænge sin dagssøvn, men derimod sin nattesøvn. Og så puttes han kl 22 med et trygt og dejligt ritual. Og stille og roligt rykker du så puttetidspunktet frem, så han puttes 21.45, 21.30, 21.15, 21.00 osv. indtil du rammer f.eks. kl 20, hvis det er det tidspunkt som er hans egentlige puttetidspunkt.

Det tager tid og du vil højst sandsynligt ikke kunne flytte på tidspunktet fra den ene dag til den anden. Måske skal du holde fast i samme tidspunkt et par aftener i træk, hvorefter du så kan flytte tidspunktet frem, holde fast i dette et par aftener og så flytte frem igen.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke:)

Og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---