Brev:

Søvnproblemer - 13 mdr.

Kære Helen,

Som så mange andre jeg kan læse om her på siden, har vi også søvnproblemer med vores 13 mdr gamle datter herhjemme.

Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde, men det har stået på så længe nu, og det dræner os herhjemme, både vores datter og faren og moren. Vi har begge svært ved at hænge sammen i løbet af vores hver dag, og vi har enormt svært ved at finde et overskud til at “tage kampen op”, fordi vi føler vi har prøvet alt og forsøgt så mange gange uden at noget som helst virker.

Jeg tror jeg vil give dig lidt baggrunds info, vi har nemlig haft problemer med søvn herhjemme lige siden vores datter blev født. Det var en hård fødsel hvor hun i lang tid stod med hovedet skævt i mit bækken, hvilket resulterede i at jeg ikke åbnede mig. Efter et langt forløb blev hun dog født helt normalt og var sund og rask - og ingen grønt fostervand eller andre tydelige stress faktorer.

Det første halve år af hendes liv har hun udelukkende kunnet sove lur, hvis jeg gik du med barnevognen, som vel at mærke skulle være i konstant bevægelse og den mindste ændring i omgivelserne vækkede hende (jeg gik altså lange ture 3 gange om dagen). Omkring de 4 måneder var der snestorm og jeg kunne ikke komme ud og gå, vi fik sat en hængekøje op i hendes værelse, hvor jeg så vuggede hende i liften, igen var jeg nødt til at sidde ved siden af og vugge hende konstant for at hun ikke vågnede.

Nattesøvnen det første halve år har været ok, nogle nætter bedre end andre, hun har vågnet hver 3 time til amning. Til gengæld med putningen faldt hun KUN i søvn hvis jeg lå ved siden af hende i vores seng, og blev liggende, for hvis jeg forsøgte at liste ud vågnede hun. Så jeg tilbragte omkring 14 timer i døgnet i sengen hendes første 6 leve måneder.

Efter de 6 mdr kunne jeg snige mig ud om aftenen, for det meste, og derefter kun med få ture frem og tilbage for at amme hende til ro igen (det eneste der virkede). I takt med at hun blev lidt ældre, omkring de 7-8-9 mdr fik vi en altan barnevogn, og det gjorde godt. Efter en kort tilvænnings periode begyndte hun at sove ok i den. De fleste af hendes lurer har altid kun varet mellem 1 - 1,5 time (udover når jeg gik lange turer 3 gange dagligt hvor hun på første lur gerne sov 3 timer). Men i en ganske kort periode på en uge eller to, sov hun 3 timer ad gangen i barnevognen på altanen uden at jeg behøvede at vugge hende.

Den eneste gode søvn periode hun nogensinde har haft, var 5 dage op til 2. august hvor hun sov igennem alle 5 nætter i træk! Men siden den 2. august (jeg bed mærke i dagen) gik det ned ad bakke. Hun begyndte at få tænder, 4 styks på én gang. Og i midten af august startede hun i vuggestue.

I samme periode ændrede vi vores putte ritual om aftenen, så det ikke var mig der stod med hele byrden alene, for det var alt, alt for hårdt. Vi vænnede hende til at falde i søvn i sin egen tremmeseng, som stod ved siden af vores seng i starten. Vi holdt hende i hånden, eller blidt på maven hvis hun forsøgte at sætte sig op, jeg sang en godnat sang og når hun sov listede vi begge ud.

Dén rutine bruger vi stadig, nu står hendes tremmeseng dog på hendes eget værelse. Vi skiftes til at putte. Inden putning får hun en flaske vælling (jeg stoppede amningen da hun var 12 mdr, og hun får ikke noget i løbet af natten, højest en tår vand. Ekstra info er at natamningen har været stoppet, medmindre hun var syg, siden hun var 10 mdr).

Men i denne periode, som har stået på siden 2. august, har vi ikke haft én god nat! Vi putter som sagt i hendes egen tremmeseng med flaske, sang og hold i hånd til hun sover. Hun vågner herefter alt fra 30 min efter vi lister ud, til 2 timer efter. Men hun vågner ALTID og det eskalerer for hver gang hun vågner, hvor vi får hende lagt ned, givet sut og beroliget. Hun falder egentlig let i søvn igen og generes ikke af gulvets knirken når vi lukker ud, og generes heller ikke af anden konstant støj som tv’et i stuen. Omkring kl. 21-22 går jeg selv i seng, og når vores datter vågner igen, ...

... har hun ikke været til at trøste, og vi tager hende konsekvent ind i vores seng på dettes tidspunkt, selvom hun måske godt kunne trøstes, men vi ved, at hun resten af natten vågner ved at sætte sig op, tage sutten ud og enten pludre lidt eller græde mellem 10 - 20 gange HVER nat!!! Så selvom kampen kunne tages op og vi kunne få hende til at sove igen ved 22 tiden, så ved vi det ikke stopper her og at vi ikke får nogen søvn de nætter denne kamp skal stå på. Det her er på en almindelig nat hvor der ikke er optakt til sygdom eller tænder eller andet åbenlyst i vejen. Hun spiser godt hver eneste dag, udvikler sig normalt og er en enormt glad, velfungerende og smilende lille pige.

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, om det rigtige er at tage sådan en kamp op? Hvor vi går frem og tilbage fra hendes seng og trøster og beroliger hele natten. For det virker bare ikke som om det virker. Jeg har ikke noget imod hun sover i vores seng, men hun skal også sove, og ikke vågne så mange gange om natten og kravle rundt på os for at finde ro. Det er som om hun har enormt svært ved at komme ned i den dybe søvn. Jeg tror jeg konstant har tænkt “det er en fase, det går over” og derfor har vi ikke gjort noget ved noget før nu, hvor vi er så langt ude i torvene og så desperate efter søvn, at vi føler det her tager livet af os.

For 3 uger siden begyndte vi til noget kombineret zoneterapi, massage og kranio sakral terapi med vores datter. Terapeuten siger at hun har mange spændinger i mellemgulvet, nakken og hovedet og at det sagtens kan stamme fra en blive presset mod bækkenbunden af veerne under fødslen.
Der har været en lille fremgang efter vi er begyndt til det, og dét kombineret med at få din vinkel på vores sag og problem, er bare vores sidste udvej. Vi ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre længere.

Vi har tænkt os at fortsætte med massagen og vi har fået nogle øvelser vi kan lave hver 2.-3. dag herhjemme så vi kan få løst op for spændingerne. Indtil videre har det haft en effekt og hun er blevet bedre. Hun vågner stadig når hun ligger i sin egen seng og kommer til sidst ind til os. Derefter sover hun nogle timer (undtagen en lille periode for nylig hvor hun var syg, der var alt ragnarok igen) og begynder først at vågne og høvle rundt i sengen omkring 2 timer før vi skal op. Så vi klynger os til dette lille spinkle håb for at få en god nattesøvn ind i vores liv.

Det jeg håber du kan svare os på og hjælpe os med, er en vinkel på vores situation, har vi gjort det helt galt fra starten? Jeg føler selv (men måske har jeg skyklapper på da det jo er mit eget barn) at vi har forsøgt ikke at lære hende dårlige vaner, men at vi samtidig har forsøgt at opfylde hendes behov for tryghed. Og derfor har hun altid sovet i vores soveværelse, eller vores seng. Det er meningen vi gerne vil have at hun sover hele natten i egen seng på et tidspunkt, for jeg er gravid med vores nr. 2, og så bliver der lidt for trangt i sengen, men indtil videre vil vi bare tage én kamp ad gangen, og først og fremmest få hende til at sove i det hele taget.

Men er det en god idé med det her massage, zone og kranio sakral terapi tror du?
Hvordan i alverden kan vi få hende til at sove hele natten, eller det meste af den? Hvordan kan vi lære hende at falde i søvn uden at vi holder i hånd? Jeg ved godt at man kan gå frem og tilbage til soveværelset når hun bliver ked af det, men vi har forsøgt, og hun ender bare med at blive helt ulykkelig, måske er vi ikke vedholdende nok? Jeg har bare tænkt at sådan skal det ikke være, at hun skal blive helt ulykkelig når hun skal sove.

Er det normalt at have så svært ved at falde til ro, og forblive i søvnen, som hun altid har haft?

Jeg glæder mig rigtig meget til at få dit svar, og tak for gode bøger (har læst den om mad og selvfølgelig den om søvn :-) )

De bedste hilsner

Et par meget, meget trætte forældre (og en mor der er bange for at hun har gjort alting forkert fra starten i sit forsøg på at få datteren til at sove, men samtidig være tryg…)

Læs Helens svar »

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Problemer med rytme og dagslure

Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....

Læs hele brevet og Helens svar

21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Hjælp til putning - 13 mdr.

Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...

Læs hele brevet og Helens svar

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar

9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: