Brev:
Baby 7 måneder sover dårligt

Kære Helen.
Efter at have gjort brug af dine svar til andre, er det vist på tide at vi spørger dig direkte om vores egen lille pode 😊
Vores datter er 7 måneder præcis og har et lidt "sjovt" søvnmønster, som vi håber at kunne gøre noget ved, eller bare forstå bedre. Hun er et utrolig aktivt barn, som har været meget motorisk lige fra starten. Hun kravler næsten og er meget optaget af og opmærksom på sine omgivelser. Hun er glad og veltilpas normalvis (lige nu er der kommet tand, så pylrer mere end normalt)
Hun har altid sovet relativt dårlig og vågnet ofte. Vi har slået os til tåls med dårligt sovehjerte, spring/udvikling, og senest tænder (tand!) og forkølelse. Men der er efterhånden rytme og et mere fast billede tegner sig..
For en måned siden sov hun i vores soveværelse med mor (far på sofaen) og vågnede ca hver time/ halvanden for at amme. Dette havde stået på i to måneder og mor var efterhånden godt slidt. Vi fik et tip om, at det kunne være godt at far overtog natten og mor tog sofaen, så hun kunne afvænnes med natamning (var jo også 6 mndr) Dette gennemførte vi med ret god succes over 14 dage, hvor hun accepterede at far gav hende flaske ved midnatstid (eller før-i hvert fald først efter 4 timers søvn) og så fik hun nogen gange igen ved 3 tiden i håbet om at hun kunne sove videre ( hun har nemlig i længere tid haft for vane at stå op kl. 04.00) Det svingede lidt, om hun nåede at få flaske nummer to eller ej. Få gange tog hun 4-5 timer i streg, men kunne også vågne hver anden time.. Vi fik aldrig en fast rytme.
Efter de 14 dage kom mor på banen igen, så far kunne sove og nu gav mor flaske og hun forstod ret hurtigt (efter et par dage) at hun ikke sku amme. Da mor havde haft hende en uge om natten (stadig svingende søvnintervaller - max 4 timer) besluttede vi at rykke hende ind på sit eget værelse, så mor og far kunne sove sammen i soveværelset (første gang i ca tre måneder) og det er her vi er nu.. Hun har sovet der en uges tid og søvnmønsteret er ...
... det samme som tidligere: hun vågner hver time/halvanden og skal enten bare lige have en hånd, en enkelt tur op i armene eller hun kan være vågen i op til en time...
Det skal siges at hun er ret nem at lægge; vi spiller baby sleep musik og sidder hos hende til hun sover med en hånd på hende. Dette foregår relativt nemt og roligt (især når mor gør det -er det far græder hun mere og er mere urolig)
En dagsplan ser cirka sådan ud:
03.00-04.00: meget vågen og glad - op at lege
05.00: evt amme (afhængig af seneste flaske) og sove i barnevogn
07-08.00: vågner, spiser havregrød og frugt i hånd. Vand af tudekop eller mælk af kop
09-10.00: amme (hvis hun vil) og sove to timer i barnevogn
11-12.00: spiser frokost; grøntsagsmos, rugbrødsstav, agurk i hånd og vand i kop/tudekop
14-15: ammer (hvis hun vil) og sover nogle gange 30 min-45 min i barnevogn hvis vi er ude. Er vi ikke, sover hun ikke. Er vi hjemme, får hun enten frugtmos eller lidt frugt i hånden.
17: spiser aftensmad; grøntsagsmos/grød, evt rugbrød i hånd eller agurk. Vand i tudekop eller kop
17.45-18.45: amme og i seng for natten (afhængig af sen lur: har hun ikke sovet sent, så går hun tidligst i seng)
Vågen sporadisk frem til 23-24 og får flaske (150 ml) ca 4 timer efter hun er gået til ro ( kan derfor allerede være kl. 22)
Sover gerne 2 timer efter flaske og er igen vågen hver time ca frem til hun er mega vågen og spændt som en fjeder mellem 03.00 og 04.00. Prøver nogle gange at give flaske igen, men har ikke den store succes med at få hende til at sove igen (to gange har hun sovet til 04.45)
Vi vil så gerne, at hun kan gå lidt senere i seng og stå senere op.. Men indtil videre er erfaringen, at selvom hun først sover kl. 19.00, så står hun stadig op kl. Senest 04.00.
Og så ville vi så gerne, at hun kunne tage lidt længere stræk (både for hende og for vores skyld). Er det bare hendes rytme, som vi må "leve" med, eller er der steder vi kan påvirke situationen?
På forhånd tak fra
to trætte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









