Brev:

Film for skræmmende?

Hej Helen.

Jeg skriver fordi jeg og E's far godt kunne bruge et godt råd omkring hvorvidt en bestemt film er OK at vise for vores datter. Det drejer sig om filmen 'Totoro', en japansk tegnefilm af Miyazaki.

E' s Far er rigtig glad for filmen og vil meget gerne se den sammen med E, men jeg kan ikke lade være at bekymre mig for om den er for voldsom for vores datter, der blev 3 år i september.

For ca et halvt år siden viste far den til E, og de nåede at se den flere gange førend jeg på et tidspunkt også så den. Jeg bad herefter E's far om, om vi ikke lige kunne vente med at vise den for hende til hun var blevet lidt større, fordi jeg netop synes at den var meget voldsom for vores pige.

Historien handler om to piger; storesøster Satsuki (ca 10) og lillesøster Mei (4), der sammen med deres far flytter til et nyt hus. Deres mor er på hospitalet, og pigerne og deres far venter på, at hun skal blive rask og komme hjem.
På deres nye sted lærer familien en dame, "bedstemor", at kende, som hjælper dem. Derudover møder de to piger 'Totoro', et stort bamse-lignende fantasi-dyr, som hjælper dem.

Det var handlingen, meget kort :-)

Det er jo svært at beskrive en film for nogen, der ikke har set den, men jeg prøver lige at beskrive det i filmen, der bekymrer Mig:

På et tidspunkt får pigerne at vide, at deres mor kommer hjem den efterfølgende lørdag og bliver et par dage, hvilket de glæder sig til. Men pludselig kommer der et telegram. Pigernes far er ikke hjemme, og derfor åbner Satsuki det. Det viser sig at være fra hospitalet, der beder faren om at ringe. Satsuki bliver bekymret og bange."Mon der er sket noget med mor?" spørger hun bedstemor. Satsuki skynder sig hen til et sted, hvor hun kan låne en telefon for at ringe til sin far. Hun fortæller ham om telegrammet og spørger igen bange " er der sket noget med mor tror du?"
I næste scene kommer Satsuki gående, og Mei løber hen til hende. Satsuki fortæller, at mor alligevel ikke kommer hjem på lørdag, fordi de (hospitalet) siger, at hun har fået det dårligere. Mei bliver frustreret og vred og råber, at det er tarveligt. Satsuki prøver at berolige Mei med, at det bare er blevet udsat lidt. Men Mei er meget oprevet og råber igen 'nej! det er tarveligt!" Satsuki, der jo også selv er bange, bliver vred og råber " vil du da gerne have mor dør?" Hun løber sin vej i afmagt og Mei bliver ked af det og græder.

I næste scene prøver bedste at berolige Satsuki. Bedste:"Hun kommer hjem næste lørdag vil jeg tro" Satsuki: 'Det sagde de også sidst, de sagde hun kun skulle være der i kort tid. Bedste, Hvad nu hvis mor dør?" Satsuki bliver meget fortvivlet og græder voldsomt. "Jeres mor ville da aldrig dø fra sådan nogle søde piger" siger bedste og prøver at trøste Satsuki.

Mei, der har overhørt episoden, løber væk.

Da Bedste og Satsuki senere opdager, at Mei er væk, løber Satsuki ud for at finde hende - måske ville hun besøge mor på hospitalet. Da Satsuki har løbet lidt bliver hun indhentet af en dreng fra hendes skole, der fortæller, at et eftersøgnings-hold har fundet en sandal i søen. Satsuki løber meget bange hjem, og da hun ser sandalen viser det sig ...

... heldigvis ikke at være Mei´s.

Satsuki løber nu hen til Totoro, som hjælper hende med at finde Mei og herefter transporterer dem begge til hospitalet. Her ser pigerne mor og far sidde og snakke sammen. Mor siger, at de ikke skulle have sendt et telegram bare pga en forkølelse, og pigerne, der kan se at mor ser rask ud, bliver rolige.

Jeg vil meget nødig begrænse E's far i At se de film med E, som han gerne vil, og jeg synes som sagt også selv, at filmen indeholder mange gode ting - fx. den store bløde totoro, det magiske, de to pigers positive tilgang til livet (når man ser bort fra døds-tematikken). Det er også vigtigt at sige, at der ikke "dramatiseres" over de ovennævnte scener - der er ingen dramatisk musik eller farlige sorte skygger.

Men da jeg så den fik jeg alligevel helt ondt i maven over al den frygt, gråd og bekymring over noget så (for et barn) katastrofalt som en forælders død.

De gange hun nåde at se den for et halvt års tid siden reagerede hun ikke på dødstematikken. Men jeg er bange for, om hun pludselig 'forstår det' og så relaterer det til sin egen mor / far og bliver bange for, at vi dør - nogle tanker jeg synes er alt for store og tunge når man lige er blevet 3 år.

Jeg har prøvet at undersøge hvornår børn bergynder at forstå hvad 'død' er for noget, og har bl.a. på din hjemmeside læst, at de ofte i 4-5 års alderen begynder at spørge mere ind til det. Jeg synes dog at E i de sidste måneder er begyndt at spørge til det. Hun har altid været meget fremmelig sprogligt (mindre motorisk), talte tidligt, er meget velartikuleret, skriver og hører bogstaverne i ord, osv. Og derfor tænker jeg, at der er en chance for, at hun måske også er lidt hurtig i den her sammenhæng.

Jeg svarer, når hun spørger til hvornår jeg dør, at jeg først har tænkt mig at dø når jeg er meget gammel. For nogle måneder siden spurgte hun med bævrelæbe hvem der så skulle hente hende i børnehave. Hun fik omgående et stort kram og jeg forsikrede hende roligt om, at jeg altid ville være der til at hente hende i børnehave og at det behøvede hun slet ikke bekymre sig for. Siden har hun flere gange spurgt til det, men uden at være ked af det.

Hun vil selvfølgelig helt naturligt stille spørgsmål til døden og lære om den, men jeg bekymrer mig bare for om det er for voldsomt og direkte i den film.?

Samtidig er jeg usikker på hvorvidt det bare er mig der er for sart og skåner hende for meget.
Jeg kan også blive usikker på, om jeg projicerer noget af min egen bagage over på hende, da jeg selv var et følsomt barn og i flere år var bange for om min egen mor skulle dø, efter min mors og fars skilsmisse, der tog hårdt på hende.

Jeg kan bare ikke lade være med at tænke, at vi hellere skal være på den sikre side omkring hvad hun ser mens hun er så lille - hun skal jo tidsnok komme til at se alt muligt forskelligt - i stedet for at risikere, at hun ser noget, der er for voldsomt og måske kan gøre hende alvorligt bange i længere tid.

Jeg vil selvfølgelig bare allermest rigtig gerne, at hun får et afslappet forhold til døden. Hvad tænker du?

Jeg ser meget frem til at høre fra dig og håber, at der ikke er grund til bekymring :)

Kærlig hilsen

Læs Helens svar »

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Voldsom separationsangst

Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...

Læs hele brevet og Helens svar

22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...

Læs hele brevet og Helens svar

10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.

Fridage fra institution

Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...

Læs hele brevet og Helens svar

9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Trodsalderen - 3 år, 6 mdr.

Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar

5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Tv om eftermiddagen

Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: