Brev:
Søvn uden flaske - igen igen

Kære Helen.
Tak for dit svar på mit første brev. Nogle ting er blevet bedre siden. Jeg har prøvet nogle af de tips du gav - og det har hjulpet. Tak for det.
Det har ved flere lejligheder lykkedes mig, at få min datter til at falde i søvn selv i sin barnevogn (dvs uden jeg behøver at trille hende imens). Hun er også begyndt så småt at åbne munden for skeen igen, så det er dejligt. Hendes appetit virker dog nedsat i øjeblikket, hun spiser kun en brøkdel af hvad hun tidligere har gjort.
Desværre gælder det positive mønster ikke for nattesøvnen. Her vågner min datter fortsat ca hver 2.-3. time. Hun er vældig urolig, når hun vågner, og der er som om hun ikke kan finde ro. Jeg føler, at det er ligemeget hvad jeg gør. Der er dog to ting, som med garanti vil få hende til at falde i søvn igen. 1: at pakke hende ind i dynen og gå rundt med hende i armene, og 2: at give hende en sutteflaske med mme.
Begge dele vil jeg helst undgå. Hvis jeg vælger løsning 1, kræver det, at jeg går rundt med hende hele natten, da hun vågner og er ulykkelig, når man lægger hende. Løsning 2 giver sig selv, at det er en dårlig ide. Det er jo netop den løsning, jeg gerne ville væk fra i første omgang.
Jeg har forsøgt at putte hende med dynen og mine hænder på hende, men hun skubber mine hænder væk og sparker vredt dynen af. Og så karter hun ellers rundt og kører sig selv mere og mere op... Til sidst er hun helt ulykkelig - ja nærmest hysterisk. Hun er så træt, og hvis hun bare lagde sig roligt ned og lukkede øjnene, ville hun med garanti falde i søvn med det samme. Men det er som om, hun kæmper imod. Hvorfor gør hun det? Kan du forklare mig det? Det er så frustrerende. Ikke bare fordi min søvn bliver ødelagt. Hendes søvn bliver også meget skidt, og derfor bliver hun meget pylret hele dagen... Det er ikke sjovt for nogen af os.
Jeg er for at være ærlig rigtig dårlig til at tackle nætterne med hende. Jeg bliver vældig irriteret over at hun dog ikke bare kan slappe af og falde i søvn, og det hjælper jo slet ikke på situationen. Jeg ved godt at mit humør smitter af på hende, og hun mærker klart min frustration. Ofte må min mand komme og tage over, og det er jo også lidt fjollet eftersom det er ...
... mig der har orlov, og han skal op på arbejde. Men han er mere tålmodig, og måske også mere stædig end mig. Jeg er nok hurtigere til at vælge den lette/hurtige(/dumme) løsning som en flaske, for at kunne komme tilbage i seng. For man bliver jo nærmest sindssyg af ikke at få sovet. Det gør mig ked af det og frustreret at jeg ikke kan få min datter til at slappe af, og jeg føler det som et nederlag hver gang min mand må tage over, fordi jeg bliver irriteret.
Det skal siges, at en decideret udtrapning af flaskerne om natten ikke kan sættes i system. Hun har aldrig drukket ret meget af gangen. Hun drikker som regel 30-70 ml ad gangen, bare lige nok til at falde til ro. Derefter spytter hun flasken ud og skubber den væk med hånden. Så får hun sin sut og lukker øjnene og sover. Så når det har været rigtig slemt, er hun blevet puttet med en flaske på 200 ml. Hun drikker så 30-70 ml og falder derefter i søvn. Hun skubber flasken væk, også hvis jeg prøver at få mere i hende når hun er faldet i søvn. Herefter vågner hun efter 1-1,5 time og jeg har bare givet hende lidt mere af putte-flasken så hun falder til ro, og sådan kan det så køre. Til sidst får hun i løbet af nogle timer drukket 150-200 ml. Når hun vågner derefter går vi i gang med natflasken, som hun på samme måde tager i mindre doser hen over natten. Hvordan lærer jeg hende at drikke en større mængde på en gang?
Flasken hun får om dagen inden middagsluren drikker hun heller ikke. Jeg tilbyder hende den mens hun er vågen inden hun får overtøj på og bliver puttet i barnevognen. Her drikker hun 30-50 ml. Hun tilbydes flasken igen når hun er blevet puttet i barnevognen. Tager her igen 30-50 ml, og skubber herefter flasken væk. Falder i søvn selv med sin sut. Det er som regel nødvendigt at vugge/trille vognen lidt frem og tilbage så hun bliver rolig, men det lykkes som regel at hun lukker øjnene i en stille vogn.
Hun er blevet bedre til at drikke af kop, men hun får på ingen måde dækket sit behov herved, derfor har jeg også givet hende flaskerne som jeg har, for at sikre hende væske nok. I bund og grund ved jeg jo godt, at måden har været uhensigtsmæssig, men hvordan får man lige "vendt bøtten"?
Kærlig hilsen
Mor til to.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









