Svar: Grød
Kære Maria
Tak for dit brev og velkommen til :) Det lyder som om at I har ramt det rigtige tidspunkt at starte med skemaden på - det lyder som om, at jeres datter tager rigtig fint imod majsgrøden:)
Jeg anbefaler normalt, at man starter med grød formiddag eller til frokost. Dette fordi jeg erfaringsmæssigt ved, at hvis man giver grød om aftenen, så vil der være en risiko for at barnet sover mere uroligt. Barnets tarme vil naturligt arbejde ekstra for at nedbryde den fastere føde, og det kan give ekstra maveuro og dermed ekstra urolig søvn - og være forklaringen på, at jeres datter så også søger brystet ekstra meget om natten.
Det kan dog også handle om, at hun får for stor en mængde grød. Det er vigtigt, at grøden i starten gives som smagsprøver, og at du ikke giver mere end ca ½ dl. af gangen. Hun skal ammes, som hun plejer - grøden må ikke erstatte en amning, men skal komme ud over hendes vanlige indtag af mælk. Netop for at hun stille og roligt opnår lidt mere mæthed. Og derudover skal hun også tilbydes vand af kop sammen med grøden, så hun også stadig får masser af væske.
Jeg anbefaler, at du giver skemad to gange dagligt, når det går godt med at spise grød til frokost - når hun virker glad for skeen og grøden, og når hun snildt kan spise ½-¾ dl. drikker fint af kop og maven følger med. Det er bedre, at give hende ½-¾ dl. to gange dagligt end ...
... 1-1.5 dl. en gang dagligt - både for at sikre plads i maven til mælken og også for at give hende variation - det vil f.eks. være rigtig fint at tilbyde hende grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre. Får ofte en ekstra amning, når dagen begynder.
Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3 lur som ofte er en powernap
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet varierer dog efter hvor sent den 3. lur ligger og hvor længe den varer
Sen aften 23-24: Ammes
Midt nat 03: Ammes - ofte trappes denne amning ud i 6 måneders alderen, hvor mængden af skemad om dagen øges.
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den guider jeg dig igennem måned for måned, hvad din datter kan få, hvornår og hvordan. Der er opskrifter, dagsplaner og bagerst et stikordsregister, hvis du vil slå fødevarer op - hvis I får noget at spise og du er i tvivl om, hvorvidt hun må få det, så kan du ofte finde svaret der:)
Fortsat god appetit! Og glæder mig til at følge jeres lille familie:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.







