Annonce

Annonce

Svar: Mad, søvn og rytme igen :)


13. november 2014

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af dagen :)

Jeg vil meget gerne give dig lidt forslag til ændringer og noget af det første, jeg vil foreslå dig, er at bytte om på mælk og måltider.

Som det er hos jer lige nu, så får din dreng mælk, når han vågner af sin søvn og tilbydes skemad, før han puttes igen - og jeg vil anbefale, at du giver ham mad, når han vågner af sine lure og tilbyder mælk, som en fast del af hans putteritual. Når rytmen er sådan, så skaber du bedre plads i maven til begge dele og det er meget sandsynligt at han vil begynde at spise lidt mere.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser derfor således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk frugt i hånden at gumle på selv og du følger efter med frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca kl 9.30 (uden flaske)

Frokost 11.30-12: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker i hånden, agurk eller lignende at gumle på selv og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller det kan være mos fra glas eller frost. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13.30

Eftermiddag 16-17: Tilbydes frisk frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos - hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop. Og tilbydes ikke flaske om eftermiddagen.

Aften 18: Udgangspunktet er familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris. Gerne retter med sovs og hakket kød, som boller i karry eller rødspætte med ris og mild karrysovs. Suppleres med kogte broccoli- eller blomkålsbuketter i hånden, som han selv kan sidde med og gumle på. Vand af kop. Hvis det nogle dage er lettere med mos fra glas eller frost, så er det også helt okay.

Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske - det der også kaldes et drømmemåltid og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.

Som du kan se, så er min plan lavet sådan, at han tilbydes skemad når han vågner og mælk før han sover - dog ikke mælk formiddag og eftermiddag. Han har brug for 4 flasker i døgnet nu og det vil være rigtig fint, hvis disse ligger inden middagslur, aften, sen aften og tidlig ...


Annonce

... morgen. Når de ligger der, så giver de bedst plads i maven til anden mad.

Derudover så har jeg rykket jeres dagsplan frem, så han står tidligere op, sover tidligere dagen igennem og også går tidligere i seng. Det betyder, at du godt må begynde at vække ham om morgenen, hvis han ikke vågner af sig selv og gerne forsøge at følge en rytme, hvor han tilbydes morgengrød fast hver dag senest kl 08. Når dagen starter til samme tid hver dag, og måltider tilbydes til samme tid hver dag, så vil du naturligt påvirke hans fornemmelse for mæthed og sult, og han vil stille og roligt indstille sig på, at det er spisetid, når han sættes ved bordet. Han indre ur begynder at fornemme behov for mad til bestemte tider og han vil derfor også ofte begynde at spise lidt mere, når du serverer ham mad:)

Og så vil det ofte være lettere at få tilbudt ham mad nok og variation nok, når han starter dagen i god tid og ikke sover for meget om formiddagen. Hvis man kommer sent igang med dagen, så kan der være en risiko for, at man får sprunget nogle måltider over, uden at man egentlig vil det - så det kan også være en tanke værd i forhold til, at du gerne vil øge hans indtag af mad og dermed også øge hans vægt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du må gerne give ham købt grød og mos - det er helt okay, hvis du fornemmer at det lige nu fungerer godt for jer. Begynd dog også at tilbyde ham lidt mad i hånden, så han også vænner sig til at skulle tygge og bearbejde maden og også oplever at sidde med noget af det, som I andre spiser:)

Når han niver og tager fat i jer, så er det fordi han endnu ikke kan styre sine bevægelser og han vil naturligt tage fat i det, som han kan nå - det kan være jeres hår, næse, kind. Nogle gange vil han også kunne virke til at "bide", hvor han forsøger at kysse jer - det er små kærtegn, som han begynder at vise nu, men hvor han stadig ikke rigtigt kan. Det er derfor vigtigt, at I ikke skælder ham ud eller siger nej, men i stedet forsøger at aflede ham, eller flytter på ham eller jer, så han ikke kommer til at gøre noget, som gør ondt.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Og tak - dejligt at du er interesseret i flere af mine bøger. Måske kan du også ønske dig dem i julegave…:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce