Brev:
Store tanker og små svar
Kære Helen
M på seks, snart syv, er ret optaget af døden. Og af at undgå den.
Han taler meget om det, og den anden dag, en hyggelig eftermiddag konstaterede han, at han ikke ville dø. Og blev noget ked af det. Jeg forsøgte mig først (helt latterligt) med, at dem der er børn nu bliver tudsegamle - laaaaangt over 100. Det rakte ligesom ikke. Han var virkelig ked af det - og så var det, at jeg endte med at sige noget helt besynderligt. Sådan lidt panik-agtigt endte jeg med at sige, at jeg mente jeg havde læst en artikel om, at man forskede i at fremstille en slags vitaminpille, så man ikke behøver dø. Og det var han rolig med! Til gengæld har han refereret til den pille utallige gange siden, og hver gang får jeg jo lidt dårlig samvittighed.
Min tanke er lidt, at når han er gammel nok til at forstå løgnen (hvis det stadig er en løgn til den tid), så er han også gammel nok til at bære tanken.
Udfordringen er, ...
... at jeg godt kan huske den der tunge fornemmelse som barn af store, rædsomme tanker. Dem ville jeg gerne løfte ud af ham. Omvendt er han jo sådan en, der hører lidt af radioavisen i bilen og så hægter han sig fast i at få en forklaring på hvad Rusland bilder sig ind. (uden at det selvfølgelig giver mening for ham. Jeg påstår ikke, han er Einstein) - og derfor får man ikke lov sådan at slippe løgnen igen. Han borer videre i den der pille.
Hvad tænker du med din viden om børnesind. Var det en for let løsning? Bør man tage snakken og fastholde, at sådan er verden nu engang? Børn skal måske - desværre - også lære at bære på de tunge tanker?
Jvf. tidligere spørgsmål ved du jo, at jeg godt kan have for vane sådan meget kategorisk at insistere på en ubekymret tilværelse for børn. Det prøver jeg at være lidt opmærksom på. (Jeg har nemlig lige læst i Politiken, at børn af den slags forældre bliver hovedløse?!? :-)
Pia.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. december 2025 | Opdragelse | 7 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi er en familie på fire med mor, far og to skønne børn på 7 og...
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
20. september 2025 | Diverse | 6 år
Flytteovervejelser og skolestart/skifte
Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!