Annonce

Annonce

Svar: Mme til allergidisponeret baby


12. november 2014

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor til to skønne piger:)

Tak for dit brev.

Spædbørn er allergidisponerede, hvis mor, far og/eller søskende har eller har haft en allergisk sygdom som astma, høfeber, børneeksem eller fødevareallergi. Flere undersøgelser viser, at man hos disse børn kan nedsætte (men ikke fjerne) risikoen for at udvikle fødevareallergi, hvis de udelukkende ammes eller tilbydes højt hydrolyserede modermælkserstatning i de første 4 måneder. Dette gælder især udviklingen af allergi over for komælk og børneeksem.

Der er ikke dokumentation for at give barnet en særlig erstatning eller diæt efter 4 månedersalderen og det betyder, at nu hvor din datter er 5 måneder gammel, så må du gerne bruge de erstatninger, som du kan købe i supermarkedet.

Alle modermælkserstatninger på markedet i Danmark er gode erstatninger. Der er meget høje lovkrav i forhold til modermælkserstatning og sammensætning og du kan med god samvittighed godt bruge mme i grød og mos, ligesom du kan supplere din amning med en flaske en gang imellem, når I har brug for det.

Alle produkter smager lidt forskelligt og nogle børn foretrækker det ene, andre det andet. Nogle gange må man således forsøge sig frem. Produkterne kan også være tilsat forskellige ting, som kostfibre, essentielle fedtsyrer, mælkesyrebakterier osv. og nogle produkter anbefales til børn der f.eks. har tendens til hård mave eller har problemer med maven, gylper meget eller lignende. I forhold til allergi, så kan man f.eks. også købe NAN HA, hvor proteinerne er delvist hydrolyserede.

Type 1 er en modermælkserstatning, som kan gives fra fødslen. Type 2 er en tilskudsblanding, som anbefales fra 6 måneder. Forskellen på modermælkserstatning og tilskudsblanding er, at modermælkserstatning (type 1) er sammensat, så det så vidt ...


Annonce

... muligt minder om modermælk og at det ernæringsmæssigt derfor kan erstatte modermælk, hvis mor ikke kan eller ikke ønsker at amme. Tilskudsblanding (type 2) er ikke et fuldgyldigt præparat og kan derfor ikke anvendes til spædbørn i stedet for amning, men kan som sagt gives fra 6 måneders alderen og som supplement til modermælk og skemad.

Din datter bør få modermælk eller modermælkserstatning/tilskudsblanding til hun er et år. Det er vigtigt at hun får de næringsstoffer, vitaminer, mineraler osv. som mælken indeholder og får hun f.eks. mindst 400 ml mme dagligt (type 1 eller type 2) fra hun er 6 måneder, så vil hendes behov for jern være dækket, og du behøver således ikke give hende jerndråber. Hvis hun ikke når op på mindst 400 ml mme dagligt, så skal hun tilbydes jerntilskud hver dag.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du bør tilsætte mælk og fedstof til alt hjemmelavet mad, og jeg vil anbefale dig, at du bruger mme og ikke sødmælk i hendes grød og mos. Selvom hun fra 6 måneders alderen kan få en lille smule sødmælk, så er det max ½ dl hun bør få - og når vi i Danmark siger, at børn fra denne alder kan tilbydes lidt komælk, så er det fordi vi her vægter højt, at børn spiser det samme som deres forældre. Det betyder, at hvis du f.eks. laver kartoffelmos til hele familien og laver den med sødmælk, så kan I spise det samme. Men den grød og mos, som du giver til din datter bør være lavet med mme (eller udmalket modermælk) og ikke komælk.

Når hun bliver 9 måneder, så kan hun begynde at få lidt mere komælk og det vil i denne alder ofte være passende at give lidt tykmælk eller lignende om eftermiddagen som mellemmåltid.

Håber dette besvarer dine spørgsmål og rigtig meget held og lykke fortsat med madlavningen - og ja, det kan anbefales at købe min bog "Helens bog om børn og mad":)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce