Svar: Jerntilskud til mælkedranker?
Kære Bobbies mor
Tak for dit brev:)
Som udgangspunkt skal man ikke tilbyde barnet jern, hvis det tilbydes jernberiget modermælkserstatning og får mindst 400 ml mme dagligt. MEN, når der er tale om mælkedrankere, så er situationen lidt en anden.
Mælkedrankere er børn, der er så glade for at drikke mælk, at de drikker sig mætte i mælken og derfor ikke har appetit til anden mad. Hvis det står på over længere tid, så kan barnet få jernmangel på grund af den ensidige kost.
Din dreng er 8 måneder gammel og er en fysisk stor dreng og mælk vil naturligt stadig udgøre en stor del af hans indtag. Det er helt passende i forhold til hans alder og hans fysiske størrelse, at han får ca. 3 flasker i døgnet og en mængde som svarer til f.eks. 600 ml. Nogle dage får han mere, og måske kan du begynde at tilbyde ham mere vand i stedet, så hans indtag af mælk ikke øges, men stille og roligt sættes ned. Når han bliver 10 måneder vil det ofte være passende med 2 flasker i døgnet, svarende til ca 400 ml.
Når det er sagt, så har jeres dreng jo også mælkeallergi og tilbydes derfor ikke surmælksprodukter eller lignende, så får han nogle gange lidt ekstra mælk på flaske, så vil det også være helt okay. Jeg synes derfor ikke det lyder problematisk, hvis han lige nu nogle gange når op på knap 700 ml ligesom han i 10-12 måneders alderen godt på nå op på 500 ml mme i døgnet.
At han ikke er den store kødspiser behøver ikke have noget med hans mælkeindtag at gøre - og det lyder som om at han de fleste dage spiser fint og spiser varieret. Du skal naurligvis prøve at lægge de tre flasker på tidspunkter, som ikke påvirker hans indtag af mere varieret kost og jeg anbefaler at de tre flasker ligger inden middagslur, aften og sen aften.
En dagplan kan se ...
... således ud:
Morgen: Havregrød med frugt, vand af kop.
Formiddag: Bananpandekage, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur (uden flaske)
Frokost: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med stykker af frikadelle, fiskedelle, godt kogte pastaskruer, kogte grøntsager osv. Må også meget gerne stadig få grøntsagsmos, hvis du kan få ham til at spise det. Brug også gerne grøntsagsmos som smørbart pålæg, for at få lidt ekstra i ham på den måde. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Frisk frugt, frugtmos, ½ bolle med plantemargarine (uden mælk), vand af kop.
Aften: Pasta med kødsovs eller andre børnevenlige retter, hvor udgangspunktet er den mad som I andre spiser. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød, vand af kop.
Flaske og puttes til natten.
Sen aften: Flaske og sover derefter uden mælk til næste morgen tidlig
Jern findes også i brød, gryn og kartofler. En grov grød om morgenen og som godnatgrød, er derfor også en god kilde til jern. Indmad indeholder også jern og her er det rigtig fint med leverpostej:) Kød, fjerkræ og fisk er også gode kilder til jern og du må gerne give ham forskelligt kød og fiskepålæg. Og så har de grønne grøntsager som spinat, grønkål, bønner, ærter og broccoli og et fint indhold af jern og det må han også rigtig gerne få.
Mit råd til dig lige nu vil altså være, at du forsøger at holde hans indtag af mme på mellem 600-700 ml i døgnet, lægger flaskerne før middagslur, aften og sen aften og forsøger at tilbyde så varieret en kost i løbet af dagen, at hans behov for jern naturligt dækkes ind den vej igennem:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen:)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine











