Svar: Pasning og medbragt mad
Kære "hønemor"
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå at du synes det er svært at skulle aflevere jeres lille datter i institution, når hun kun er 6-7 måneder gammel. Det lyder dog til at være en besluning, som I har taget efter mange overvejelser, og det lyder også som om, at hun ikke skal være der ret mange timer af gangen. Jeg får også på fornemmelsen, at du har mulighed for stadig at flekse lidt efter hendes behov, og de signaler hun sender, og det er naturligvis rigtig godt:)
Det vil være rigtig godt, hvis hendes hverdag er så stabil som muligt. Det betyder at hun vil have det bedst, hvis hun har en fast pædagog tilknyttet - så det er den samme, som tager imod hende, når du afleverer, det er den samme person som skifter hende, putter hende, giver hende mad og ikke en masse forskellige voksne. Det betyder også, at det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at følge nogenlunde ens rytme hjemme og i vuggestuen, så hun sover på nogenlunde samme tidspunkter, spiser på samme tidspunkter osv. uanset om hun er hjemme eller i vuggestue, om det er hverdag eller weekend. Og du må gerne med den alder hun har, begynde at indføre lidt faste rutiner f.eks. indføre et fast stå op tidspunkt, hvor hun også tilbydes morgengrød til fast tid hver dag.
Det er en fordel at hun får flaske og er glad for denne. Den kan pædagogen jo også give hende og her vil det være rigtig godt, hvis hun kan have en putteklud sammen med flasken. En klud der følger med hende hjemmefra. Ikke fordi hun vil putte sig med den og bruge den bevidst endnu, men fordi den kan dufte lidt af dig og det hun kender og dermed gøre hende lidt mere tryg.
Med hensyn til mad, så kan hun få både hjemmelavet og færdiglavet mad med hjemmefra. Når man er 6-7 ...
... måneder gammel, så vil det være naturligt med grøntsagsmos med kød eller fisk, ligesom hun også kan få lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød.
Hvis I får f.eks. en risret om aftenen, - ris med rødspættte eller boller i karry, så kan hun få rester fra dette med til frokost dagen efter. Det kan også være at I har fået lidt laks bagt i ovnen, så kan hun også få lidt af dette med sammen med en grøntsagsmos. Indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) osv. kan også bruges.
Mad i hånden er også vigtigt i denne alder. Det kan være ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter eller lignende, som hun selv kan sidde med og gumle på. Og du kan naturligvis også give hende dette med hjemmefra.
Grød kan hun få med hjemmefra, så det bare skal varmes i en gryde. Du kan også købe grødpulver, som skal opblandes med kogt vand. Måske kan man tale med institutionen om muligheden for at de laver en stor portion havregrød til alle børn (det er noget lettere end at skulle opvarme 10 enkelt portioner) og at I forældre så skiftes til at købe havregryn… bare en tanke…:)
Du kan også købe babymad på frost og glas - forskellige middagsretter, frugtmos osv. som kan holde sig og som de måske kan opbevare i institutionen og give hende af - og så kan du fylde op efter behov, så du ikke behøver slæbe alt mad med hver dag…
Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du forskellige opskrifter og guides igennem måned for måned, hvad hun må få og hvordan. Bagerst er et fødevareregister, hvor du kan slå alle fødevarer op, hvis du er i tvivl om hun kan få noget af det, som I selv spiser:)
Håber du kan bruge dette lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke med det hele!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







