Svar: Streng 3 årig

---

Kære søde du

Tak for dit brev og din åbne og ærlige beskrivelse af, hvordan du har det, og hvad der sker hos jer:) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Du har ganske ret, når du skriver at din dreng ikke er "en ond dreng, men en god og kærlig søn". Og selvom det kan virke ondt og hårdt, når han f.eks. siger til dig at han vil se dig græde eller spørger "tuder du nu?", så er det faktisk ikke fordi han har onde hensigter, men fordi han forsøger at finde ud af, hvorfor du nogle gange græder og hvad det han gør, gør ved dig. Han er naturligt igang med at finde ud af hvordan verden fungerer og hvordan vi hver især påvirker hinanden og det afprøver han hos dig. Og det at han kan få dig til at græde, er naturligt en spændende reaktion, som han gerne vil undersøge nærmere - ikke i ond mening, men for at lære.

Der er rigtig meget som spiller ind hos jer og det er svært at komme omkring det hele i brevkassen. Men jeg vil anbefale dig meget at læse min nyeste bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". Jeg tror du vil kunne få rigtig meget ud af at læse den. Både i forhold til at tackle forskellige situationer med din dreng, men også i forhold til at sætte grænser for dig selv. For når du bliver så såret og ked af det, føler at han er efter dig osv. så handler det meget om, at du ikke sætter grænser på en god måde - hverken for dig selv eller for din dreng.

Du er for det første nødt til at gennemtænke, hvilken rolle du gerne vil have som forældre og herunder - hvad har du med dig i rygsækken? Hvilken opvækst har du selv haft, og hvad vil du gerne give videre til din dreng (dine drenge)? Der er mange måder at være forældre på og ikke kun en måde fungerer - men det er vigtigt, at du finder ud af, hvilken mor du gerne vil være. Måske er du selv blevet opdraget meget strengt og med mange krav, regler og straf, og du vil gerne give dine børn noget andet. Derfor er du måske begyndt at være eftergivende i din opdragelsesform. Hvis man opdrager eftergivende, så vil man ofte være varm og åben, lytte til det, som barnet gerne vil, og det vil være svært at sætte grænser. Du vil måske have en tendens til at sige "nej, nej, nej, jamen så gør det da", fordi det er vigtigt for dig, at der bliver ro og at alle er glade. Hvis man opdrager på denne måde, så vil det ofte gøre, at barnet bliver udforskende - din dreng vil hele tiden udforske, hvad du mener og hvor din grænse går, og han vil kunne mangle selvbeherskelse…

Du skal være bevidst om, hvor dine grænser går, og du skal tillade dig selv at sige stop og sige nej. Og du skal være bevidst om, hvordan du kommunikerer dette ud. Din dreng må ikke være i tvivl om, hvor dine grænser går og hvornår en grænse er brudt. Du skal stå ved dig selv og stå fast på det, ...

---

---

... du mener - og øve dig i at melde klart og tydeligt ud "“Jeg vil ikke have, at du …” eller "jeg vil have, at du …". Det betyder ikke at I undgår konflikterne, men det gør, at din dreng ikke er i tvivl om, hvad du synes er okay, og hvad du ikke bryder dig om.

Du har måske tendens til at formulere dig med "du", når du taler til din dreng. Måske siger du "du må ikke …" eller "vil du ikke være sød at stoppe med…". I stedet for at formulere dig med et "du" så skal du altså bruge "jeg", så du bliver tydelig og så din dreng ikke er i tvivl om, hvad du mener, og hvor din grænse går. Det er en kunst at kunne kommunikere på en respektfuld måde og vise hvor ens grænser går - og det er bestemt ikke let, men det er vigtigt. Respekt skal være gensidig, så måden du taler til din dreng på og møder din dreng, vil naturligt også betyde noget for, hvordan han taler til dig og møder dig på. Det kan du også læse meget mere om i min bog om børn og opdragelse.

Du skriver "måske er det en kombination af at være mor til to" - og ja, der er ingen tvivl om, at det er rigtig svært for storebror at skulle dele mor med lillebror og at det er rigtig svært, at komme ud af døren om morgenen, for han ved jo at du er derhjemme og hygger med lillebror, og det vil han naturligvis også være en del af. Derfor gør han naturligvis alt hvad han kan, for at forlænge tiden derhjemme og kæmpe imod, når I skal ud af døren. Der er nok heller ingen tvivl om, at du føler det svært at fordele sol og vind lige. Det kan være svært at være der for begge drenge, uden at du føler at du "svigter den ene", hvilket måske også er noget du skal arbejde med. I min bog finder du også gode råd omkring søskende, og om at undgå konflikter om morgenen.

---

---

Hvor er far henne? Det er rigtig vigtigt at I forældre bakker hinanden op og at far bakker dig op, så jeres dreng hører, at det mor siger og gør har værdi. Det er også vigtigt at I forældre overordnet er enige om, hvordan I opdrager jeres børn og hvilke værdier der gælder i jeres hjem. I kan godt nogle gange være uenige, men via dialog finder I så en løsning og det viser naturligt jeres børn, at man godt kan tale om tingene. Det er derfor også vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan I hjemme taler sammen, hvor mange konflikter I har, hvordan I samarbejder osv. for det har alt sammen betydning for, hvordan jeres drenge oplever verden og lærer at lytte, respektere og samarbejde:)

Måske har I brug for familievejledning i hjemmet? Måske har du brug for nogle samtaler med en psykolog? I første omgang måske samtaler med din læge. Jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde, hvad det er der lige sker hos jer og hvordan du egentlig har det, måske har du brug for at tale med jeres læge…

Jeg sender dig et stort knus på vejen og ønsker dig fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---