Svar: Opkastninger efter modermælkserstatning
Kære du
Umiddelbart så vil jeg formode at der er tale om en eller anden form for mave-tarm reaktion, som har været ganske harmløs.
Du skriver at din søn tidligere har fået denne erstatning uden problemer og I har kun oplevet opkastningerne en enkelt gang - ikke at det ikke kan være slemt nok - men tegn på allergi, tror jeg nu ikke det er.
Det er korrekt at mange børn gylper mere, når de får erstatning, end når de bliver ammet. Det hænger sammen med at de ofte 'overspiser' på flasken, da det er lettere at spise af en flaske. Dette kan nogle gange afhjælpes ved at bruge flaskesutter med et mindre hul, så mælken ikke så nemt strømmer ud.
Det er altid voldsomt ubehageligt at opleve at ens barn bliver sygt og det var helt fornuftigt at I tog ham til lægen, når han var slap og så mat, om du beskriver ham. Det var dog godt ...
... at det hele gik over af sig selv igen:o)
Om en anden erstatning skulle kunne gøre en ændring...tja...det er da et forsøg værd og det skader ikke, men I kn jo også forsøge med samme erstatning igen, for at se, hvad der sker.
Som sagt så tror jeg det har været et enkelt stående tilfælde, måske har jeres søn været lidt forkølet og derfor lidt forkvalmet, har haft lit maveuro eller en lille maveinfektion, som er gået over, ja mulighederne er mange.
Selvom det er svært at glemme en situation, hvor man har oplevet sit barn sygt og været meget bekymret, så er det jo ofte sådan at det ikke sker på samme måde igen og derfor må du prøve at tage det roligt. Evt. selv forsøge jer med flasken, så I ved om jeres søn kan holde erstatningen i sig og dermed være mere rolige, næste gang han skal passes.
Rigtig meget held og lykke fortsat.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder






