Annonce

Annonce

Svar: Afviser flasken


8. oktober 2014

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Ditte

Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig…:)

Det er, som du skriver, rigtig vigtigt, at din dreng stadig får modermælkserstatning. Det handler ikke kun om at sikre ham kalk, jern og vitaminer osv. men også om at sikre ham væske nok. Han er stadig så lille, at han ikke kan spise sig til sit behov og ikke kan drikke nok væske af en kop - derfor skal han stadig have flaske.

Det er dejligt, at han er glad for skemaden og du kan naturligvis godt vælge at lave hans grød på fuld modermælkserstatning for på den måde at sikre ham lidt ekstra. Stille og roligt skal han dog have mad, som tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad og det vil være rigtig godt, at maden smager af noget og smager "rigtigt". Hvis du laver al hans mad med mme, bliver han måske også træt af det…:)

Det er vigtigt at du sørger for at holde mængden af skemad nede, så han stadig har plads i maven og lyst til skemad. Det betyder, at selvom han kan være nok så glad for skemad og gerne vil spise meget af dette, så kan du være nødt til at holde igen. Det er således bedre, at han spiser f.eks. ½-¾ dl skemad, drikker vand af kop og så tilbydes sin flaske, end at han spiser f.eks. 1-1 ½ dl. skemad og så ikke drikke sin flaske eller ikke drikker nok af sin flaske efterfølgende.

Det er også rigtig godt, hvis du kan forsøge at servere mad til nogenlunde samme tid hver dag, ligesom flasken bør indgå som en fast del af hans putteritual. Det vil sige, at du lige nu skal forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner og får flaske før han skal sove. Og dermed forsøge at skabe en rytme, hvor der går f.eks. 1.5 time imellem, at han får sine hovedmåltider og får mælk, netop for igen at give plads og lyst til begge dele. En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7.30: Tilbydes havregrød ½-¾ dl., vand af kop.

Formiddag 9: Tilbydes lidt frisk frugt i hånden at sutte på selv og gerne lidt frugtmos f.eks. ½ dl, vand af kop

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med agurkeringe, brødskoper eller lignende at gumle på selv. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur. Her er klokken måske 13 - det afhænger af hvor lang og hvor sen en formiddagslur han tager.

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk frugt i hånden og lidt frugt- eller ...


Annonce

... bærmos. Vand af kop. Tilbydes også ofte flaske om eftermiddagen.

Powernapper måske eller luren springes evt. over.

Aften 17.30-18: Tilbydes grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med lidt brødskorper, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20. Tidspunktet her kan variere efter hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen

Sen aften 23-24: Flaske, som spises mere eller mindre i søvne. Det der også kaldes et drømmemåltid.

Med hensyn til sødmælk og surmælksprodukter af sødmælkstypen, så må han godt få lidt af dette, men det er ikke noget du skal give. Når vi i Danmark siger at børn kan få komælk fra denne alder, så er det fordi man her i landet prioriterer at børn så tidligt som muligt får familiemad. Hvis du laver en kartoffelmos med sødmælk eller laver lidt sovs eller lignende, så kan I spise samme mad.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du bør dog ikke erstatte hans indtag med sødmælk og slet ikke, når han ikke er så glad for at drikke sin erstatning. Først fra 9 måneders alderen kan komælk begynde at udgøre en større del af hans indtag og det anbefales at han drikker modermælkserstatning til han er et år.

Når du på et tidspunkt vil give han yoghurt og lignende, så skal du se efter produkter lavet på sødmælk, det vil sige med 3.5% fedtindhold og produkter, som ikke har for højt et proteinindhold. Det vil sige at man f.eks. kan give A38, tykmælk, Cultura og neutral sødmælksyoghurt. Men man skal holde sig fra f.eks. Skyr, Ymer, Ylette og Kvark. Og ja - du er nødt til at se på indholdsdeklarationen for at vurdere, hvad der vil være okay og hvad der ikke vil..:)

Hvis du laver grød udelukkende på modermælkserstatning så vil der naturligt ske et lille tab af næringsstoffer ved opvarming. Men det er så lille, at det ikke har nogen betydning.

Flasken er som sagt vigtig, og du har indtil videre gjort det helt rigtige med at forsøge en ny type erstatning, give ham mælken, når han sover osv. Det er helt okay, og du er nødt til at gøre det, som du fornemmer virker bedst, for mælken/væsken skal han have. Hvis du oplever, at for mange små måltider kommer til at påvirke hans mælkeindtag yderligere, så må du slå nogle af måltiderne sammen, så han f.eks. får frugt sammen med sin morgenmad og derfor kun får flaske, før han puttes til formiddagslur. Flasken er lige nu vigtigere en mellemmåltiderne formiddag og eftermiddag:)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre:)

Fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce