Annonce

Annonce

Brev:

Gider ikke spise rigtig mad - 7 mdr.


6. oktober 2014

Alder:
7 mdr.

Gider ikke spise rigtig mad - 7 mdr.

Hej Helen.

Igen tusinde tak for dit hurtige og meget fyldestgørende svar.

Puha den mad, i går var nok den værste dag.
Han havde absolut ingen interesse, det eneste han fik i sig i løbet af en hel dag var en lille bananpandekage og et par mundfulde kylling med ris og grøntsager fra glas.
Og jeg gav ham bolle med smør i hånden, han gnavede fint på agurk og rød peberfrugt, men det bliver jo bare spyttet ud igen. Han blev tilbudt så meget forskelligt hele dagen igennem, der var intet der fangede hans interesse :(

Han vågnede kl. 05.45, vi satte os til bords kl. 07.10, efter han havde siddet med et stykke bananpandekage imens jeg lavede morgenmaden, jeg tilbød ham øllebrød, bolle med smør og ost og banan, det var kun pandekagen der røg lidt ned af.
Prøvede at tilbyde ham lidt banan og bolle igen kl. 08, men her var han allerede meget træt. Kl. 08.15 pakker jeg ham, 10 min efter vi er gået hjemmefra falder han i søvn, han sidder halvt op i klapvognen, og falder i søvn idet jeg ligger ham ned. Går rundet med ham så det passer med 45 min, og går så hjem, han kunne tydeligvis godt have sovet længere…

Prøvede at tilbyde ham lidt banan og brød igen 20 min senere, var slet ikke interessant. Lavede frokost til kl. 11, hvor han havde siddet og gnavet i lidt agurk, og her gik det galt, han blev skrub hysterisk, og jeg måtte overgive mig og ligge ham til brystet hvor han spiste godt indtil han faldt i søvn, så jeg havde nok ventet lidt for længe. Prøvede så at putte ham i barnevognen på altanen, men han vågnede igen, så tog ham op, og satte ham ved bordet hvor maden stadig var, og så sad jeg og spiste min frokost imens han bare legede med hans mad.

Kl. 12.10 gik vi hjemmefra, og kl 12.30 faldt han i søvn i klapvognen. Først sov han 50 min, vågnede så op, men faldt i søvn igen efter 10 min, og sov så yderligere 55 min, alt imens jeg gik med ham hele tiden.

Han vågnede kl. 14.35, og jeg skyndte mig hjem, for tænkte at nu måtte han da være skrub sulten. Men jeg fik kun et par mundfulde kylling m. ris og grøntsager fra glas i ham, og det plejer han ellers at være rigtig glad for. Eftersom han vågnede så sent fra sin ...


Annonce

... middagslur, sprang vi eftermiddagsluren over og for en sikkerheds skyld serverede jeg aftensmad allerede kl. 17, men heller ikke her gad han spise og viste træthedstegn. Kl. 18 knækkede filmen for ham, og jeg måtte ligge ham til brystet, og kl. 18.35 lå han i min seng og sov.

Og ja natten, har jeg beskrevet i mit andet brev :(

I dag har jeg haft held med at få lidt færdiglavet mos med frugt i ham over 2 gange og han har siddet i klapvognen og spist af en skorpe.

Jeg havde ikke mulighed for at gå med ham til hans første lur, men fik ham lagt uden brystet alligevel, men det tog mig 30 min og han sov kun 25 min, da han desværre ikke nåede at registrere hvor jeg lagde ham. Han sov 1 time til frokost imens jeg var ude at gå med ham, han kunne godt havde sovet mere, men jeg skulle tisse, så han vågnede. Og nu er min mor ude og trille med ham så han kan sove til eftermiddag, så er jeg spændt på natten, om det måske er den sene eftermiddagslur der ødelægger natten, eller hvad?

Puha det trækker tænder ud det her mad, flere gange bliver han sur hvis jeg vil give ham et stykke i munden. Kan jeg bare nøjes med at give ham det jeg ved han gider, eller skal jeg fortsætte med at tilbyde alt det forskellige mos/grød osv.? Men ja, det er ikke engang sikkert han gider det alligevel. Der sidder 2 tænder i overmunden som ligner de er ved at bryde igennem, den første tand han fik var flere uger undervejs, kan det være dem der driller hans appetit? Selvom han fik for meget mælk om natten, plejede han nemlig gerne at ville spise om eftermiddagen og om aftenen, men det er slut nu :(

Jeg bliver ved så godt jeg kan med at følge din plan. I dag fik han brystet kl. 10.45, han tømte det ikke, og faldt ikke i søvn ved det, så det var godt. Prøvede at tilbyde ham det igen kl. 14 ca. da det var ved at springe i luften, men her gad han det slet ikke, så det mos og den skorpe han fik efter sin lur, har alligevel givet lidt i mavsen. Ved godt han ikke skal have bryst om eftermiddagen, men tænkte han måske bare ville tage en lille smule og så behøvede vi ikke at det skulle gå galt senere. Nu er jeg spændt på aftensmaden når han kommer hjem igen.

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.

Græder, når jeg går

Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

8 måneder og korte lure

Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce