Svar: Nye sovevaner
Kære Annette
Tak for din søde hilsen, - det er dejligt at høre fra 'sine mødre og familier'. Og jo tak, jeg trives:o)
Tillykke med Josephines første tænder, håber det gik nogenlunde problemfrit med frembrudet af disse.
Jeg synes umiddelbart ikke du skal lægge Josephine ind på eget værelse, sålænge hun ikke er ældre. Fra 6 mdr´s alderen er det en anden snak og da jeg jo kender jer, ved jeg også at det betyder meget for dig at have hende liggende hos dig/nær dig om natten:o)
Fra 6 mdr´s alderen siger man også at barnet ernæringsmæssigt ikke har behov for mad om natten, men kan tage sit behov i løbet af dagen/aftenen og kan tilbydes vand af kop om natten. Det er dog mit indtryk at mange børn fortsat har behov for trygheden (amning/flaske) en enkelt gang i løbet a natten, selv om de er blevet 6 mdr. Det vil dog ikke være urealistisk at håbe på at Josephine om et par måneder kan få en flaske kl. ca 23 og igen ved 5-6 tiden om morgenen,- det ville være dejligt for jer alle ikk'?
Behovet for mad om natten nedsættes også i takt med at barnet begynder på skemad. Fra 4 mdr´s alderen kan man begynde med lidt skemad, hvis barnet virker interesseret og ikke virker til at blive mæt nok på mælk. I begyndelsen vil det være smagsprøver og mælkebehovet vil derfor være det samme. Skemaden kommer oveni. Efterhånden som skemåltiderne bliver større, barnet bedre til at drikke af kop osv. vil flaskemåltiderne blive mindre. Behovet for natflaske er således noget der reguleres ind i tak med at Josephine bliver ældre og får anden mad.
Hvornår barnet kan lære at falde i søvn selv er jo altid svært at sætte tid på. 'Kravene' om at falde i søvn selv, altså hvad der ligger under dette, er jo også forskelligt alt efter barnets alder. Jeg vil sige at man i princippet fra barnet er et par måneder gammelt godt ...
... kan forsøge med lidt faste rutiner, for at skabe ro omkring barnet, det kører dog fortsat meget på barnets principper. I har jo også i denne alder hjulpet Josephine til ro og rutiner, både når hun skulle sove og spise:o)
Her fra 4 mdr´s alderen kan man godt forsøge med lidt flere faste putterituale. F.eks. et bad, nattøj, en flaske, puttes med en spilledåse. I stedet for liften, som hun er nødt til at komme ud af, da hun bliver for stor, så prøv at putte hende i dynen. Hvis barnevognen ikke duer, så kom hende direkte i tremmesengen. Det vil tage lidt tid for hende at vende sig til, da sengen virker stor og dermed ytryg i forhold til, hvad hun er vant til, men hun bliver jo også større og vil synes det er rart.
Jeg forstår udmærket din frustration, når Josephine hidser sig op, når hun skal sove og jeg ved at du gør alt hvad du kan. Hun er jo af en eller anden grund en meget følsom lille pige. Du skal naturligvis forsøge at putte hende før hun bliver for træt. Du må forsøge både at lade hende ligge uforstyrret, for at se om hun kan finde roen selv, og du må tage hende op og sidde lidt med hende eller lade hende ligge ved siden af dig på sofaen, for så at putte hende lidt senere. Det er meget svært at vide, hvad det rigtige vil være i forhold til Josephine;o)
Det er mit indtryk at Josephine spiser godt nu. Hvis du er sikker på at hun får sit mælkebehov dækket, så kan du prøve at give hende lidt kamillete eller sukkervand, når du fornemmer at hun er ved at blive overtræt og dermed ikke kan falde i søvn.
Suttekluden er fortsat en rigtig god idé og jeg synes I skal forsøge at bibeholde denne. Måske er det pga tandfrembruddet, at hun har fravalgt denne i en periode.
Tålmodighed er en dyd, er der jo nogen der siger og masser af tålmodighed skal der til:o)
Fortsat held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











