Svar: Vil ikke tale engelsk

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå du bliver frustreret, når jeres datter nægter at tale engelsk, og det er det sprog, som hun er omgivet af i hverdagen. Der er naturligvis, som du selv skriver, en risiko for, at hun bliver udelukket fra en del af legen og det sociale fælleskab, hvis hun ikke taler. Hun forstår dog alt, hvad der bliver sagt og kommunikerer også med fagter og mimik, og det lyder som om, at hun er vellidt og generelt har det godt i klassen og trives i skolen. Og det er super godt.

Jeg tænker derfor, at det er uhyre vigtigt, at I ikke presser hende yderligere, men stadig giver hende ro til at begynde at tale engelsk i sit eget tempo. Du fortæller, at I nu har stillet nogle krav. I har sagt til hende at hun skal tale engelsk, I har aftalt nogle ord, som hun skal sige, og I har også lovet hende halskæde og ring, når hun begynder at tale. Jeg forstår godt, at I kan blive så frustreret, at I når til denne reaktion, men jeg er nødt til at sige, at det lyder uhensigtsmæssigt. Det lyder som et pres, som hun har meget svært ved at leve op til, og hvor jeg vil være urolig for, at I risikerer at forstærke hendes følelse af ikke at kunne. Jeg tænker også hvor meget skal hun kunne sige? Hvornår er I tilfredse, hvad er godt nok, hvornår udløses gaven? Jeres datter kan ikke forholde sig til dette, men vil naturligt meget hurtigt føle sig forkert og det er ikke befordrende for hendes selvværdsfølelse:(

Det lyder lidt for mig som om at hun faktisk er tryg ved skolen og som om at den ro I har givet i børnehaven, hvor I ikke har presset hende sprogligt, faktisk har haft en god effekt. Hun er begyndt at kunne sætte ord på, hvorfor hun ikke vil tale engelsk og hun er også begyndt at ville sige lidt engelske ord til jer derhjemme. Det er jo fremskridt. Min umiddelbare tanke er derfor, at det sansynligvis ville komme af sig selv, netop når hun skulle til at læse, opremse bogstaver og læse ordene højt, både i skolen og sammen med jer derhjemme - men presset, som hun oplever igen, får hende til at bakke ud og du skriver "engelsk har vokset hende kæmpe stort inde i hovedet". Det fylder så meget for både hende og jer, at det bliver for meget.

Spørgsmålet er, hvordan I nu hjælper hende bedst… Der er nok ...

---

---

... ingen tvivl om, at hun rigtig gerne vil kunne. Hun ville ønske at hun turde, men hun tør ikke, for hun er bange for at gøre forkert og bange for at de andre griner af hende. I behøver ikke fortælle hende, hvad I forventer - det er hun fuldstændig klar over. Men I kan måske tale med hende om, hvorvidt hun selv har nogle idéer til, hvordan hun kan lære det.

Måske kan I lave aftaler om at tale engelsk derhjemme, når I f.eks. spiser til aften og taler om dagen. Det kan også være, at I helt skal droppe engelsk og fokus på engelsk derhjemme og lade hende nyde, at hun der har sit frirum fra sprog. Hun er jo omgivet af engelsk hele dagen og må have det rigtig hårdt og svært. Det må kræve enorme ressourcer af hende, at alle omkring hende kommunikerer på engelsk om dagen.

Det kunne også være en mulighed, at lade hende have "enetimer" med sin lærer, så de to oparbejder en tillid, hvor hun tør begynde tale engelsk. En anden mulighed kan være, at I giver hende en privatlærer, der kommer og taler engelsk med hende. Gerne en, som kan både dansk og engelsk. Og netop en ude fra, som ikke er mor og far.

---

---

Og så skal I faktisk også overveje, om jeres datter kan have det, som kaldes selektiv mutisme. Det er børn, som udvælger, hvem de taler med og overfor andre personer er de tavse. Det vil ofte være sådan at barnet f.eks. taler flydende og frit med sine forældre og måske enkelte andre personer, men ellers taler barnet ikke. I dag mener man, at der er tale om en slags separationsangst. At barnet vælger at være tavs, når forældrene ikke er der. Og det vil kræve behandling, det vil at barnet skal hjælpes af en børnepsykolog. Jeg vil anbefale jer at læse min artikel "De tavse børn" fra den 31. oktober 2012, som I finder i min artikelsamling på siden.

Jeg ved at man på DR1 tidligere har sendt et engelsk dokumentarprogram om "de tavse børn". Den engelske original titel er "Help me to speak: Mutism". Måske vil det hjælpe jer at se dette program, hvis I kan finde det på nettet.

Jeg nævner det, fordi jeg tænker at I skal være opmærksomme på om der "kun" skal findes årsag i at tale engelsk, eller om der også kan være andre ting indeover.

Jeg håber, I kan bruge dette lidt videre. Stort knus med på vejen til jer og jeres skønne datter! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---