Annonce

Annonce

Svar: Lære at falde i søvn selv i egen seng - 7 mdr.


30. september 2014

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Heidi

Tak for dit brev og fine beskrivelse - og velkommen til:)

Det lyder ganske rigtigt, som om at din datter bruger brystet til at give ro og forbinder brystet med at skulle sove og at hun derfor søger brystet igen og igen om natten. Det er det, jeg kalder for et søvnassociationsproblem.

Planen for dagen ser umiddelbart også fin ud. Hun tilbydes både grød og mos, frugt som mellemmåltider, vand af kop osv. og det er super fint. Det er alderssvarende rigtig fint med fire amninger i døgnet og jeg vil umiddelbart anbefale at disse ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Du ammer lige nu både kl 04 og kl 06 og jeg vil umiddelbart anbefale at en af disse amninger trappes ud eller at du forsøger f.eks. at amme kl 05 og på den måde får slået amningerne sammen… I stedet skal hun så også have en morgengrød, når dagen begynder. Morgenmaden skal altså gives tidligere, end du gør lige nu.

Jeg er stor tilhænger af at forsøge at lave nye vaner og rutiner i dagtimerne, præcist som du forsøger, når du prøver at putte din datter uden brystet til både formiddagslur og middagslur. Jeg vil dog foreslå dig, at du trods dette rykker eftermiddagsamningen frem, så hun ammes før sin middagslur - dog stadig uden at falde i søvn ved brystet. Det har to fordele:

1. At hun om dagen kan lære at blive ammet og puttet uden at skulle have brystet i munden.

2. At hun kun tilbydes et lidt større mellemmåltid om eftermiddagen, så du får hende fyldt lidt ekstra op og dermed er sikker på, at hun ikke søger brystet om natten, fordi hun er sulten.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 8.30: Puttes til formiddagslur og skal ikke ammes først.

Sen formiddag 10: Frisk frugt i hånden at gumle på selv, frugtmos (det kan være hjemmelavet eller mos fra glas), vand af kop.

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - og falder i søvn uden brystet i munden. Det vil sige, at hun godt må være døsig, når du putter hende, men vågen nok til at registrere at falde i søvn uden brystet.

Eftermiddag 15-16: Tilbydes flerkorngsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt hånden at gumle på selv, vand af kop.

Aften 17.30-18: Aftensmad, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Grøntsagsmos med kød eller fisk, også meget gerne risretter med sovs f.eks. boller i karry eller rødspætte med ris og karry kan være gode retter i denne alder. Tilbydes igen mad i hånden, kogte grøntsagsbuketter og lignende, som hun kan sidde med selv. Vand af kop.

Ammes, skiftes, ammes og puttes til natten ca 19.30. Igen puttes hun døsig men før hun sover helt, så hun oplever at kunne sove uden at have brystet i munden.

Sen aften 23: Ammes, evt. skiftes og ammes igen for derefter så at sove uden brystet til næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen.

Når hun skal lære at sove uden brystet, så er det fordi hun, hvis hun forbinder brystet med at sove, vil vågne op og søge det igen og igen hele natten igennem og først vil falde til ro, når du atter giver hende det. Som sagt handler det om søvnassocationer og der findes gode og mindre gode søvnassociationer:

De gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

De mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at jeres datter nu lærer at falde i søvn selv. Hun lærer at sove i sin seng og hun forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør hende afhængig af dig om natten.

Din datter kan både være afhængig af din favn og af dit bryst. Og du kan derfor overveje om du skal fjerne begge dele på en gang eller om du f.eks. stadig kan tage hende op til dig, give hende ro ved at hun kan mærke dig og så derefter putte hende tilbage i egen seng, så hun i første omgang lærer at sove uden brystet.

Hun vil naturligt vågne mellem 10-20 gange hver nat. Strække sig, sparke dynen af, vende sig rundt, have brug for din hjælp til ...


Annonce

... at skifte stilling osv. og det er vigtigt at du hjælper hende med dette, uden at skabe nye dårlige vaner. Det er derfor ikke nogen god idé f.eks. at begynde at give sut hver gang hun vågner eller give hende flaske i stedet for at amme hende.

Det er en forudsætning, for at kunne undvære mælk om natten, at jeres datter får både mælk og mad nok hele dagen igennem - jf. dagsplanen. Og når hun så vågner om natten så skal du i første omgang forsøge at få hende videre i søvnen, hvor hun ligger, altså i hendes seng. Hjælpe hende med stillingskift, beroligende hænder, beroligende ord, "sshh-ssshh" osv. så hun kan mærke at du er der og så du på den måde luller hende i søvn. De rutiner I har om dagen må du gerne overføre til om natten. Det kan være måden du kærtegner hende på eller de beroligende ord du siger.

Når du putter hende til middagslur og om aftenen, så skal hun ammes, men ikke falde i søvn med brystet. Det vil sige, at hvis du putter hende i egen seng, så skal hun flyttes fra din favn og ned i sengen lige der, hvor hun tydeligt er træt, næsten ikke kan holde øjnene åbne og med dine hænder på sig og din varme og ro kan lulles i søvn i sengen. Hvis du ligger ned og ammer hende i din seng, så skal hun slippe brystet, kikke på dig, smile til dig og trille om på siden og falde i søvn. Altså så hun hele tiden overgiver sig til søvnen uden bryst i munden.

Når hun vågner og virker søgende i løbet af natten så skal du i første omgang overveje om det ikke vil være nok at hjælpe hende med stillingsskift, beroligende hænder og bare lade hende mærke at du er der. Hvis hun tydeligt har brug for brystet, så skal du naturligvis give hende det, men det er her vigtigt at du gør det kortvarigt, så hun ikke fyldes med mælk, men kun får den trøst hun har brug for.

Det kan godt betyde afbrudt nattesøvn i en periode, at få hende vænnet fra brystet om natten. Når hun vågner og søger brystet, så tager du hende over til dig, ammer hende og lader hende sutte kortvarigt, så hun lige falder til ro. Herefter forsøger du så at lirke brystvorten ud af munden på hende. Til at begynde med vil hun blive irriteret og søge efter brystet igen, så giver du det til hende igen, lader hende atter sutte lidt, men lirker så brystvorten ud af munden igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan i starten godt være nødvendigt at gentage processen måske 5 gange og det er helt fint, men stille og roligt vil hun acceptere at hun ikke behøver brystet i munden for at sove og så skulle du gerne begynde at opleve, at hun kan slippe brystet, trille om på siden og sove videre der. Og her vil det være en rigtig god idé at du flytter hende over i hendes egen seng, hvor hun så skal sove, fordi hun så kommer på afstand af dig og dermed lidt væk fra "mælkebaren". For at der ikke skal være for meget postyr om natten, så kan det være en god idé at I en periode sover i samme rum. Og som jeg læser dit brev, så har hun altid sovet i sin seng og I har derfor nogle rutiner her, som er gode at arbejde videre med.

Samtidig med at du lærer hende at sove uden brystet, lirke brystet ud af munden på hende, så kan du sætte en klud i stedet, eller holde hende i hånden, kærtegne hendes hår osv. så når hun efterfølgende vågner og søger dig, så vil du kunne berolige hende med disse kærtegn og altså uden brystet. I starten vil hun måske stadig have behov for lige at komme over til dig, for at sove videre - uden brystet - men stille og roligt vil hun kunne blive i sin seng og du vil kunne berolige hende med samme klud, kærtegn osv. imens hun ligger, hvor hun er puttet og hvor du forventer at hun skal sove om natten.

Og så er der naturligvis også den mulighed, at du lader hende sove på eget værelse og lader far tage over om natten eller måske vælger I, at du sover i et andet værelse og far og datter sover sammen i måske 3 nætter. Far kan give masser af nærhed og fysisk kontakt og kan give jeres datter fysisk ro, tryghed, kærtegn osv. men han kan af gode grunde ikke amme og lugter ikke af mælk. Derfor kan det nogle gange hjælpe at far tager over om natten og hun vil måske finde lettere ro, fordi han ikke forstyrrer med bryster og mælk…

Jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og søvn". Her er blandt andet kapitlet "6 måneder, så er det slut med mælk om natten":)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

Putning - falde i søvn selv

Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce