Svar: 7-årig der åbenlyst onanerer
Kære mor
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres datter, og de tanker du gør dig.
Det er rigtig dejligt at læse, at du vægter højt, at hun skal føle det okay at røre ved sig selv. Det skal være helt naturligt, og du har fuldstændig ret i, at hun ikke skal føle skam ved det hun gør. Du har også helt ret i, at der for hende ikke er noget seksuelt forbundet med det hun gør, men at hun mere eller mindre tilfældigt har oplevet, at hun ved at røre ved sig selv, kan få en rar følelse i kroppen, og det er derfor hun gør det.
Du skriver noget meget vigtigt, nemlig "Jeg synes bestemt, at det er noget hun skal gøre, når hun er alene, fx i sengen på eget værelse, ikke når hun sidder i stuen sammen med resten af familien" - og det er lige netop dette, du skal forklare hende.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan tage en snak med hende om det, en dag hvor I har tid og ro til det. Ikke en dag, hvor du fanger hende i det, men en dag, hvor det kan passe ind. Jeg vil foreslå dig at låne en bog, som handler om kroppen og så læse bogen sammen med hende. Tale om kroppen på så naturlig en måde som muligt. Og i forbindelse med, at I taler om kroppen, så skal du være ærlig og fortælle, at du har lagt mærke til, at hun godt kan lide at røre ved sig selv forneden eller mellem benene, eller hvad du nu vil sige. Du skal anerkende dette, at du godt ved, at det kan være rart, men at der er nogle regler omkring dette: "det skal foregå på værelset, når man er alene og ikke sammen med andre".
Hvis hun er en pige, der vil have meget svært ved at sidde i længere tid og tale om kroppen, så kan du være nødt til at tale om det egentlige med det samme. Altså sige til hende "jeg vil rigtig gerne tale med dig om noget vigtigt" og invitere hende hen i sofaen eller lignende, fordi I nu skal tale sammen. Du må godt lægge ...
... op til, at det her er noget vigtigt, som I er nødt til lige at drøfte.
Efterfølgende, hvis og når hun så gør det igen, så skal du ikke lade som ingenting eller spørge "hvad laver du?", men i stedet gøre hende opmærksom på jeres samtale. Det er generelt en god idé ikke at stille for mange spørgsmål til børn, men i stedet sige det, som det er "jeg vil gerne have at…". Det markerer en tydelig grænse, din grænse. Derfor kan du f.eks. sige "jeg kan se at du måske skal gå på værelset nu" - ikke som en straf, men som følge af den aftale I netop har lavet om, at når man har brug for at røre ved sig selv, så skal man gøre det på værelset. Du kan med den alder din datter har også godt hjælpe hende med at huske på jeres aftale ved f.eks. at sige "husk, vi talte om det med at røre ved sig selv" - så hun huskes på, at det var der nogle regler om, og så hun oplever, at du rent faktisk ser det.
Du kan under jeres snak lave en aftale med hende om, at hvis hun glemmer det, og derfor kommer til at gøre det, når hun ikke er alene, så vil du hjælpe hende med at huske på det. Måske kan I aftale et ord eller noget du kan sige, så hun ved hvad du mener, så det ikke bliver så tydeligt for bedsteforældre eller andre, hvad der lige sker, og så I får det drejet væk uden at give det for meget opmærksomhed.
Nogle gange vil I sandsynligvis også kunne nøjes med at kikke på hinanden og du kan ryste på hovedet eller lignende, og så ved hun, at hun skal stoppe. Ikke skælde ud, men bare lige vise hende, at hun nu er igang med noget som bør foregå i enrum. Netop fordi I har talt om det og du er ærlig omkring det og respekterer hendes behov, men stiller krav om at det foregår på eget værelse, så vil du fint kunne kommunikere dette med meget få ord eller lidt mimik.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.