Svar: Tale og forstå et nej
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er vigtigt, at jeres dreng viser interesse for at kommunikere. Det kan godt være, at han ikke selv siger så mange ord endnu, men han skal kommunikere med jer - pege på ting, lytte til hvad I siger, vise dig legetøj osv. så han på den måde viser lyst til og interesse for at være i dialog med dig.
Har han haft problemer med sine ører? Det kan være en god idé at få tjekket om han har væske på ørerne. Hvis han har væske på ørerne, vil hans sprog kunne blive forsinket.
De fleste børn vil normalt omkring 20 måneders alderen begynde at sige små navneord. Det kan være ord som "mor", "bold", "lys", "bil" og omkring 2 års alderen vil barnet begynde at sætte små ord sammen f.eks. "min bil" eller "de bar" (der er far). Barnet taler i 2 års alderen ikke nødvendigvis rent og der kan være meget af en 2 årigs pludren man ikke forstår.
Det lyder hos jer helt normalt, at jeres dreng endnu ikke siger så meget. Det vigtige lige nu er, at du hjælper ham til at bruge sproget og sikrer dig, at han bibeholder lysten til at kommunikere og indgå i dialog. Derfor er det rigtig vigtigt at du ikke presser ham ved at du f.eks. siger "kan du sige xx?", "prøv at sige xx!?", men at du gentager ord for ham, peger og viser, hvad du taler om, så han hører det igen og igen og selv får lyst til at prøve at sige det.
Med hensyn til at forstå et nej og "blive sindsyg tosset" - så får jeres dreng det der kaldes for fortvivlelsesanfald. Det får han ofte, når verden ikke helt vil, som han vil og det er ofte over ting, der i jeres/dine øjne vil virke som bagateller. Det kan være situationer, hvor han er igang med at lege og du afbryder ham, fordi I skal ud af døren. Det kan være fordi du giver ham mælk i den blå kop og han ville gerne drikke af den røde kop. Det kan være fordi du giver ham æblet skrællet og han ville gerne have haft det skåret ud i både.
Når disse ting sker, når han mærker, at du vil noget andet end han vil, så bryder hans verden sammen og den gør den, fordi han stadig er en meget lille dreng med en meget umoden hjerne. Der er masser af hjerneceller, men forbindelserne mellem dem er ikke dannet endnu - og det tager tid.
Du hjælper ham ved at sætte ord på, for han mangler ordene selv. Han kan ikke med ord fortælle dig, at han hellere ville have haft den røde kop eller at han ville have banan og ikke æble… Og derfor reagerer han med gråd og frustration og fortvivlelse. Dette skal du rumme. Du skal vise ham, at du forstår det, at du lytter og anerkender at han vil noget andet - også selvom det nogle gange er nødt til at være, som du vil, fordi du jo er den ...
... voksne og nogle gange derfor ved bedst :) Men selvom du nogle gange må holde fast i dit nej, eller i det du siger, så skal du stadig vise ham forståelse - "jeg kan godt forstå du synes det er dumt at .. " og "du bliver bare så ked af det, sååå skat" - så du lader ham have de følelser han har.
At kunne rumme betyder at du kan holde ud at han har det som han har det, at du ikke forsøger at ændre det, og at du ikke tager det personligt :) Og det er netop at rumme ham og de følelser han har, som er vigtigt, når du skal lære ham at alt ikke kan være som han ønsker :)
Det er vigtigt at du giver ham plads til at være i kaos, at du giver hans følelser plads. Det er okay at han bliver vred, sur, gal, - det må han gerne og det betyder som sagt ikke, at han altid skal have sin vilje. Men det er vigtigt, at han føler, at du forstår ham. Det er vigtigt, at du ikke går fra ham eller sender ham væk, ligesom det er vigtigt, at du ikke kalder ham hysterisk, umulig eller andet. Det er vigtigt, at du er der for ham, når han har det svært, og han synes tingene er svære at overskue.
Det hjælper ham ikke at blive sendt på værelset. Det kan godt gøre at han i lige det øjeblik holder op med at græde, men på sigt gavner det ham ikke. De vigtige forbindelser, som han skal have dannet i sin hjerne, de forbindelser, som på sigt skal hjælpe ham til at bevare roen og overblikket, skabes ved at du viser ham hvordan og ikke ved at du sender ham væk. Du skal vise ham det, som du gerne vil lære ham. Så hvis han skal lære at lytte til dig, så skal du i første omgang lytte til ham:)
Hvis du sender ham på værelset, så er der en risiko for at han lærer, at de følelser han har ikke er okay, at han ikke er okay. Derfor skal du, når han har anfald at fortvivlelse sætte dig med ham, holde om ham, berolige ham. Når du i disse situationer har prøvet at gå fra ham, så har du sandsynligvis oplevet, at han er gået grædende efter dig eller måske er brudt helt sammen og har ligget og grædt ulykkeligt på gulvet - det er netop fordi han har brug for dig. Det er sådan han signalerer "gå ikke fra mig mor" - fordi han har brug for dig, brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear. At gå fra ham i sådanne situationer eller ignorere ham er derfor ikke hensigtsmæssigt - der har han brug for trøst, hjælp til at få samling på sig selv.
Jeg vil anbefale dig meget at læse min nyeste bog "Helens bog om børn og opdragelse", som blandt andet handler om, hvordan vi kan møde vores børn, hvordan børnene siger nej til os, og hvordan vi kan lære vores børn at høre efter:)
Rigtig meget held og lykke fortsat:)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









