Svar: Slås og grimt sprog
Kære mor
Tak for dit brev :)
Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at I fortæller jeres dreng, at det er forkert at sige sådan, og jeg synes derfor, at I skal "lægge en vis energi i" at lære ham, hvordan man taler pænt til hinanden:)
De fleste mennesker vil ikke føle det særlig rart at blive talt grimt til, og I risikerer, at andre vil skælde ham voldsomt ud eller reagere voldsomt på anden måde, og det vil ikke være godt for hverken ham eller jer.
Jeg er helt med på, at der kommer mange nye ord og udtryk fra børnehaven, ord som også skal afprøves derhjemme og ord, hvor I som forældre nogle gange bliver overraskede, fordi I aldrig selv ville tale sådan til hverken ham eller hinanden. Og jeg er helt sikker på, at han selv ofte ikke ved, hvad det betyder. En måde at tale med ham, er derfor at stille spørgsmål til det han siger "vil du tæske mig, hvad betyder det?" og netop tale med ham om, at det ikke er rart. Det er vigtigt, at I forsøger at forklare ham, at man kan blive ked af det, hvis nogen siger, at de vil slå en eller skyde en bold ind i øjet, fordi det jo gør ondt.
Nogle gange kan man også lave en aftale om at visse ord kun bruges i puderummet og ikke når man er udenfor puderummet eller I kan opfordre til at "nu siger vi alle de grimme ord vi kan, men derefter så taler vi pænt" eller lignende. Så der hele tiden er regler om, at man taler pænt. Nogle gange kan man også møde ham og samtidig opsætte regler ved at sige "sådan er der nogen der taler, herhjemme taler vi ikke sådan". Og det gælder naturligvis alle - I forældre er jo hans spejl, så hvis I selv har tendens til at svovle og bande, så vil han naturligt høre, at det er en måde at kommunikere på…
Det samme gælder, hvis I i hverdagen har tendens til at bruge små ...
... "kommandoer" som f.eks. "du skal tage dine sko på", "du skal gå ud at tisse før vi kører", "du skal komme nu" eller bruger trusler i hverdagen "hvis du ikke kommer nu, så …". Det er ikke nødvendigvis ment som en kommando eller en trussel, men han lærer at det er sådan man taler, og derfor kan han selv naturligt begynde at kommandere med jer og f.eks. sige "du skal give mig bolden ellers…".
Og nogle gange skal man også overveje, om det blot er et manglende ordforråd, som gør at barnet bruger de ord, som barnet nu engang bruger. Der behøver ikke være noget "frækt" eller "uartigt" i det barnet siger, barnet bruger blot et ord, som barnet har hørt. Nogle gange kan barnet måske ikke give udtryk for det, som barnet egentlig føler "det er uretfærdigt" eller "jeg føler mig overset" og i stedet siger barnet "jeg sparker dig", "du er dum" eller "jeg skyder bolden i dit øje". Hvis det er manglende ordforråd, kan det være en god idé at vise barnet forståelse og fortælle, hvad barnet kan sige i stedet "jeg kan godt forstå du synes det er irriterende at…", "jeg bliver glad, hvis du siger be´om".
Og så er brugen af grimme ord også nogle gange en måde at få opmærksomhed på. Han ved, at han ved at sige visse ting, får jeres fulde opmærksomhed. Derfor kan det nogle gange være godt at bruge humor og i stedet for at skælde ud, netop vise ham opmærksomhed og f.eks. reagerer med et "hvad siger du, din lille bølle, skal du være fræk?" og så tage fat i ham og kilde ham, så han virkelig mærker jer og mærker at I er der for ham.
Nogle gange kan det være en rigtig god idé at holde fokus på hans følelser, på det han viser behov for og ikke på hans opførsel og på det han siger.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











