Annonce

Annonce

Svar: Begyndt at sove uroligt sidst på natten


10. september 2014

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Dorthe

Tak for dit brev :)

Der kan være mange forklaringer på at jeres dreng sover uroligt sidst på natten, og det er rigtig fint, at du har fået ørerne tjekket, og at du giver panodil, når du fornemmer, at han vågner, fordi han har ondt, f.eks. på grund af tænder.

Jeg tænker dog, at det nok handler rigtig meget om alder og udvikling, for der sker rigtig meget med jeres dreng lige nu - både motorisk og mentalt. Han er aldersmæssigt lige på grænsen til, at han forstår, at I er der, når han ikke kan se jer og det er rigtig godt, at I derfor vælger at lægge jer hos ham netop nu, så han kan høre jer. Det er rigtig fint, hvis I kan forsøge at berolige ham med små ord, så han registrerer at han ikke er alene og på den måde komme videre i søvnen. Måske har han også brug for at ligge sammen med jer og det er også helt okay. Det er dog en god idé at forsøge at skabe en rytme, hvor han puttes i egen seng og forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Det er vigtigt at han falder i søvn der hvor I ønsker han skal sove, så bliver det lettere for ham at komme videre i søvnen om natten. De beroligende ord er gode, fordi de kan siges på afstand, så han på sigt kan blive i sin seng og finde ro ved, at I siger "shhh-ssshh" eller lignende:)

Puttebamse, putteklud, er rigtig godt at have nu. Han begynder at kunne bruge dette bevidst, kan nulre sin næse, berolige sig selv og det vil fungerer som en god substitut for jer. En godnathistorie når han puttes er også en god idé, ligesom I med fordel kan tale lidt om dagen og alle oplevelserne.

Der er jo sket meget i jeres liv de sidste måneder og nu hvor I er hjemme igen, så er det vigtigt at give ham ekstra ro og tid til at koble fra og netop finde roen i hverdagen. Både finde ud af at være den han er, finde ud af en ny dagligdag, komme i dagpleje, hvis han er begyndt der, vænne sig til at være storebror osv. Alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes, når han sover - han skal både kunne slippe det, for at kunne falde i søvn, men også hjælpes med at slippe tankerne, så han ikke vågner af drømme hele natten igennem. Bearbejdelse af dagen vil netop være ekstra drømme aktivitet lige nu.

Derfor er det vigtigt, at I lige nu prioriterer at give ham den nærhed, som han viser behov for, når han skal sove. Det vil være en god idé at I f.eks. sætter jer med ham, lader ham sidde lidt på skødet, får læst en godnathistorie der, lige så stille får ham over i egen seng, læser videre på historien, synger lidt for ham, taler med ham giver jer god tid og prioriterer at lade ...


Annonce

... ham mærke at I er der.

Og så skal I tale med ham om dagen, og via jeres snak få hjulpet ham af med noget af alt det tankemylder han lige nu kan have. Så I på den måde hjælper ham med at få hverdagen bearbejdet før han skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker og I skal derfor sætte ord på: "i morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i dagpleje og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.

Belysningen i værelset er dæmpet, han har sin puttebamse osv. Sengen er rar at ligge i, døren står åben, så han ikke føler sig alene, men kan høre jer og mærke at I er der for ham. Det er vigtigt, at han er fuldstændig tryg.

Derudover så er hele dagens rytme naturligt også af betydning for, hvordan han sover om natten - tingene hænger sammen. Du skriver at han sover mellem 1.5-2.5 time til middag, betyder det at han nu er begyndt kun at sove én lur dagligt? Måske har han stadig brug for to lure, især hvis han står meget tidligt op - og måske powernapper han om eftermiddagen, når I er på vej hjem fra dagpleje? Det vil alt sammen spille ind på hvordan natten forløber.

Jeg vil lige sende dig en dagsplan, som jeg tænker den kunne se ud:

Morgen 7: Havregrød, mme (dan han har mælkeallergi) eller vand af kop.

Afleveres i dagpleje

Formiddag 8.30: ½ bolle med plantemargarine (uden mælk), frisk frugt, frugtmos, bær eller lignende, vand af kop.

Puttes til formiddagslur, sover her måske bare 45 minutter


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Frokost 11: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleres med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Må også meget gerne få varm mad til frokost. Vand af kop.

Puttes til middagslur ca kl 12.30-13 og sover her måske 1.5 time eller mere, det afhænger af hvorvidt han sover en eller to lure dagligt.

Eftermiddag 15: ½ bolle, frisk frugt og bær. Vand af kop.

Før aftensmad - f.eks. lidt forskelligt grønt at gumle på selv. Vand af kop.

Aften 17.30: Familiemad, - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, grøntsagssovs. Der skal være mad som smager af noget og almindelige børnevenlige retter. Vand eller mme af kop.

Kommer evt. i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød som fast del af putteritualet sammen med mme af kop. Her er klokken ca 18.45, får børstet tænder.

Puttes til natten ca kl 19 med godnathistorie, snak om dagen osv.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce