Svar: Stoppe natamning - 12 mdr.
Kære Signe
Tak for dit brev og alle dine tanker:)
Hmm… jeg synes umiddelbart, at det vil være rigtig godt, hvis du kan bibeholde de to amninger lidt endnu. Jeres dreng er lige startet i vuggestue, I er flyttet, han er igang med at finde ud af at sove i sit nye værelse (nye lyde, nye skygger, nye dufte) og han vil naturligt lige nu sove meget uroligt og vise ekstra behov for nærhed og tryghed.
Men, når det er sagt, så er det dog vigtigt at du ikke får trappet amningen op og dermed vigtigt at du ikke begynder at amme flere gange om natten. Han skal ikke øge antallet af amninger - de to amninger i døgnet er fint og alderssvarende. Og hvis du oplever, at han søger brystet mere og mere, vil die hyppigere, i længere og længere tid, så du ammer en stor del af natten, så er det nødvendigt at du holder igen - også selvom han naturligt så godt kan blive ked af det.
Jeg er dog ikke tilhænger af en kold tyrker, hvor du bare fjerner amningen fra den ene dag til den anden. I stedet vil jeg foreslå, at du forsøger at sætte noget andet i stedet og stille og roligt trapper amningen ned. Og med den alder jeres dreng har nu, vil det være rigtig godt at introducere en puttebamse eller putteklud. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at tage en sådan til sig og hensigten er, at han stille og roligt vil kunne søge trøst og beroligelse med den og at den således kommer til at erstatte dig - så han kan putte sig med den, når han skal sove i vuggestuen og også når og hvis han vågner i løbet af natten, så kan han puttes med bamse og/eller klud og hjælpes til at sove videre med dette i stedet for brystet.
Det vil på samme måde være rigtig godt, hvis I kan indføre lidt godnatlæsning, så han lærer at sove ved at ligge ...
... og lytte til dette, holde ham i hånden, synge en godnatsang eller lignende - så han stadig ammes, men falder i søvn uden brystet i munden og uden at være i favn - han puttes i sin seng og forbinder sengen med stedet, hvor han sover. Det vil gøre det lettere for ham, at undvære brystet og komme videre i søvnen, når og hvis han vågner om natten.
Amningen om aftenen kan evt. deles op i to, så du stadig ammer ham fra begge bryster, men skifter ham imellem du ammer fra den ene og den anden side. På den måde fyldes han ekstra godt op og amningen virker til at tage lidt længere tid og bagefter kan han forhåbentlig så bedre overgive sig til søvnen - og her så med putteklud, bamse, godnathistorie og/eller godnatsang.
Og om natten må du lige nu amme ham, men ja - ikke i en time. Prøv om du kan give ham den mængde mælk, han viser behov for, men samtidig få ham lagt tilbage i sengen og hjulpet ham videre i søvnen der, så amningen bliver så kort som muligt. Og forsøg om du ikke på sigt, så vil kunne få ham videre i søvnen med en tår vand eller lignende og sin putteklud osv. Og måske kan far på sigt tage over, da han jo også kan give en tår vand, berolige og betrygge, men ikke amme…
Jeg er helt med på, at du gerne vil stoppe amning og føler dig parat - det er helt reelt og helt okay at du har det sådan:) Din dreng har dog brug for lidt tid, som du beskriver det lige nu. Jeg tænker dog, at det nok vil være realistisk at trappe ud af natamningen i løbet af 1-2 måneder og herefter kan amningen før putningen så også fjernes - hvilket betyder at du måske vil kunne stoppe med amning helt, når han er ca 15 måneder… Vil det være okay? Måske går det hurtigere, hvem ved…
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











