Svar: Tryg tilknytning?

---

Kære mor M

Tak for dit brev :) Og JA JA JA! Ja, I er super gode rollemodeller for Bertram, ja han lyder til at have en sund og rigtig god tilknytning til jer, ja, I er netop perfekte, fordi I nogle gange ikke er det :)

Jeres dreng er trygt tilknyttet, fordi I fungerer som hans sikre base. Han kan udforske verden fordi han har en fysisk og en følelsesmæssig støtte fra mor og far. Når han skal udforske verden, så er han nødt til at føle sig tryg og den tryghed giver I ham. Netop fordi I er der, så tør han prøve. Det giver ham selvtillid og evnen til at forsøge sig - og også evnen til at bruge andre mennesker og skabe relationer til dem.

I står til rådighed for ham, når han har brug for det og I er modtagelige overfor de signaler han sender. Han bliver aflæst, beroliget og betrygget, når han har brug for det. Og naturligvis skal I snige nogle kys og kram ind, også selvom han nogle gange protesterer lidt :)

Børn, der har en tryg tilknytning, møder verden med tillid, fordi de af deres forældre altid er blevet mødt tillidsfuldt – de ved, at mor og/eller far vil reagere og hjælpe, hvis de har brug for f.eks. trøst.

Et trygt tilknyttet barn, der sidder sammen med f.eks. sin mor og en fremmede i et lokale, vil være undersøgende og tilfreds med at være der, fordi mor (den sikre base) er der. Og barnet vil også kunne engagere sig i den fremmede. Når mor forlader lokalet, så vil barnet blive oprigtigt ked af det, som tegn på, at det savner sin mor, og når mor vender tilbage, så vil barnet tydeligt være glad for genforeningen. Det vil smile til mor, snakke med mor, og vil måske putte sig ind til mor, nogle gange flere gange. Og når barnet er beroliget, vil det vende tilbage og udforske rummet, legetøjet osv. igen.

Når I tager i byen, så skal jeres dreng naturligt se situationen an. Han studerer omgivelserne, de andre mennesker osv. fra jeres favn, han spejler sig i jer og fornemmer, at I er helt ...

---

---

... okay og stille og roligt, så synes han også at situationen er helt fin, og han er så glad og parat til at være der.

Når han er blevet afleveret i dagpleje, så har han været ked af det. Det har naturligt været svært at mor/far (den trygge base) er gået. Men stille og roligt har han lært, at I kommer tilbage, at I ikke forsvinder helt, og han har også lært, at de andre voksne i dagplejen er søde og tager sig af ham - og at han kan bruge disse (sekundære omsorgspersoner) netop når mor og far (de primære) ikke er til stede.

Og ja - så flyver han jer ikke nødvendigvis om halsen, når I kommer for at hente ham, men han er stadig glad for at se jer:) Og det handler nok ligeså meget om, at det naturligt er svært for ham at skifte situation. Det er jo hyggeligt i dagplejen, så hvorfor skal han nu hjem…

---

---

Vi begår alle sammen fejl og det skal der være plads til - det er menneskeligt at fejle og hvem vil ikke gerne have en menneskelig mor :)

Det er vigtigt, at vi forældre, når vi nogle gange begår fejl, siger det højt og siger undskyld "undskyld at jeg kom til at råbe af dig, det er ikke din skyld, jeg er bare træt" eller "Jeg er ked af, at jeg glemte det, jeg ved at jeg havde lovet dig det, undskyld" eller lignende. For det er vigtigt, at der er plads til fejl i en familie, og at der ikke bæres nag. Vores børn skal jo netop mærke, at det er okay at begå fejl, så de tør komme til os, når de gør noget, de ikke skulle have gjort, eller noget som føles forkert. Det er vigtigt, at de tør komme og sige det til os - og netop ikke er bange, fordi de tror, at de skal være perfekte:)

Så gudsketak og lov at du har sneget dig til en ti minutters lur, har glemt at skolde et par sutter, springer et vers over i "hjulene på bussen", ikke altid kan overskue fingermaling - og de der boller fra færdigpakker - smager de ikke meget godt? Og kan jeres dreng ikke godt lide dem? :) :)

Stort knus :) - og fortsat god lørdag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---