Svar: Fra hvornår kan man starte blidt på opdragelse?

---

Kære Pomfrittens forældre

Tak for jeres brev :)

Det er rigtig vigtigt, at I ikke "kæmper" med jeres datter, når hun skal sove. Det er meget vigtigt, at hun forbinder det at sove med noget trygt og rart - det giver langt bedre søvnvaner fremover, end hvis hun græder sig i søvn hver aften. Derfor er det rigtig godt, at I er opmærksomme på dette:)

Det er rigtig godt, at I har arbejder på at lære jeres datter at sove, uden at hun behøver brystet i munden hver gang - og det er i første omgang vigtigt, at hun tilbydes mad og væske nok hele dagen igennem, så hun ikke behøver søge det om natten. Med den alder hun har nu, vil det derudover også være en rigtig god idé at tilbyde hende en godnatgrød, som en fast del af putteritualet - ligesom et bad, der ligger godt en time før puttetid, kan hjælpe hende til fysisk ro. Jf. tidligere svar:)

Jeres datter er nu i separationsfasen, hvilket betyder at hun naturligt vil klynge sig lidt ekstra til jer, søge jeres kontakt mere. Hun har brug for at se jer, for at vide at hun ikke er forladt. Hun kan ikke forholde sig til, hvor I går hen, hvis I går fra hende og lader hende ligge alen i sin seng og hun kan heller forholde sig til tid, så hun ved ikke om I kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer. Hun har i øjeblikket rigtig meget behov for at vide at I er der og vil naturligt i kraft af sin alder være mere pylret og krævende i forhold til kontakt, især når hun skal sove.

Det er vigtigt, at hun hele tiden er tryg. Hun må ikke føle sig alene og forladt, men skal hele tiden forbinde det at sove med noget dejligt. Det skal være rart at komme i seng. I skal her prøve at vurdere hendes behov, måske har hun lige nu brug for at tumle lidt omkring, flytte sig rundt i senge og det må hun gerne - det kan være hendes måde at få lidt overskudsenergi ud, før hun så er parat til at sove. Og hvis hun er okay med det, så behøver I ikke sidde hos hende imens hun tumler rundt, her må du/I godt gå kortvarigt fra hende og komme ind igen, hjælpe hende med at blive lagt i en rar stilling, få dynen på sig, berolige hende, betrygge osv.

Hvis hun er ked af det og tydeligt har brug for at I er der, sidder hos hende, holder hænderne på hende, holder hende i hånden, synger en sang osv. så skal I gøre det. Det er rigtig godt givet ud, hvis I kan bruge 10-15 minutter på at være der, og hun så falder trygt i søvn.

Hvis hun søger underholdning, hvis hun vil lege, hopper rundt - selvom hun tydeligt er træt og I ved at puttetidspunktet er rigtigt, så kan I bruge det jeg kalder for se-til-metoden. Det handler om at putte hende, sødt, omsorgsfuldt, nærværende og gå kortvarigt - aldrig væk i mere end 3 minutter af gangen, altid vende tilbage uanset om hun græder ikke ikke gør. Det handler om hele tiden at vise hende, at I der der, selvom hun ikke kan se jer. Netop fordi hun er i separationsfasen, har hun brug for dette. Hun har brug for at se jer, for at forstå at I ikke er gået og har forladt hende for evigt. Lige nu føler hun sig alene i verden, når I går ...

Metoden bruges ikke i forbindelse med gråd - det er ikke for at hun skal blive ked af det, og det er ikke en "kontrolleret grådmetode", hvor hun får lov til at græde x-antal minutter. Det er en metode, som bruges for at vise hende at det ikke er legetid, men sovetid nu, og at I mener, at hun nu skal lægge sig ned og ikke hoppe rundt. Ofte vil det være nok at gå fra hende en til to gange, herefter forstår hun, at hun ikke skal lege og vil være parat til at lægge sig, hvor I så kan sidde hos hende, holde en hånd på hende, så hun kan mærke, at I er der og hun kan falde i søvn i sin seng.

Og så kan det også sagtens være, at I slet ikke kan gøre dette endnu og at hun måske først er parat til dette om 1-2 måneder. I hvert fald lyder det som om at hun er meget tryghedssøgende og også brystsøgende, og at det lige nu ikke er nok for hende at ligge i jeres favn - det lyder derfor som om at det vil være alt for voldsomt, at arbejde på at hun skal puttes i sin seng. De gange I har forsøgt, ender hun med at blive så ulykkelig at brystet i længere tid er eneste udvej og på den måde er hun ikke tryg og behovet for brystet bliver ikke mindre...

Jeg tænker derfor, at mor måske lige nu skal vælge at amme hende i dobbeltsengen og lade hende falde i søvn der. Du må meget gerne amme og på den måde give hende masser af fysisk ro og nærhed - og lige nu skal du så arbejde på at lære hende at falde i søvn, uden at brystet behøver være i munden. Hun skal altså ...

---

---

... lige nå at slippe brystet, før hun sover. Meget gerne nå dertil, hvor hun ammes, slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn. I skal naturligvis sikre jer, at hun ikke kan falde ud af sengen og at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at hun ligger der - sen aften kan hun så blive ammet igen og derefter flyttet til egen seng, hvor hun så kan sove nogle gode sammenhængende timer.

Lige nu lyder det som om, at I går lidt for hurtigt frem, og at hun slet ikke er parat til at kunne putte sig stille og roligt ned og naturligt har brug for brystet og nærheden, ligge tæt med mor, for at dette kan lade sig gøre. Og bare det at mor også græder, tyder på at det er forkert. I skal ikke gøre noget, som føles forkert! For så er det forkert!

Jeres datter græder, når hun vil fortælle jer at noget ikke er som det skal være. Gråden er et kommunikationsmiddel og hun kan med sin gråd sige mange forskellige ting f.eks. "jeg er bange for at ligge alene", "jeg har brug for trøst", "jeg er tørstig", "jeg vil ikke ha at I går fra mig", "jeg vil gerne tages op" osv. Hun kan med sin gråd sige en masse ting, som hun naturligt ikke har ord til at fortælle jer.

Hun er ikke udspekuleret. Det er ikke sådan, at hun kan ligge og tænke "hvis jeg nu græder længe nok, så tager de mig nok op" - det ligger helt naturligt i hende, at hun har en tillid til jer om, at hvis hun græder, så reagerer I - og derfor skal I reagere. Hvis I ikke reagerer på hendes gråd, så vil hun naturligt på et tidspunkt stoppe med at græde, men ikke fordi hun har lært at I sidder inde i stuen og hun derfor trygt kan sove - i stedet fordi det ikke nytter noget, hun bliver ikke lyttet til og reageret på…

Brystet er for jeres datter det mest trygge, nære og kendte. Brystet har været der for hende hele tiden - det første hun mødte dag hun blev født og som helt fra start af har gjort hende tryg og er blevet givet til hende, når hun er ked af det - og det er helt naturligt at hun derfor søger brystet nu. Det er derfor heller aldrig et spørgsmål om at fjerne brystet fra hende, fra den ene dag til den anden, men derimod et spørgsmål om at trappe behovet for brystet mere og mere ned, samtidig med at I sætter noget andet i stedet.

---

---

Omkring 2 års alderen vil mange forældre opleve, at deres børn får det som kaldes fortvivlelsesanfald. Det lille barns hjerne er i denne alder stadig så umodent, at barnet ikke kan tænke rationelt og reagerer meget lystbetonet og børn kan I den alder derfor godt græde voldsomt, over ting der i voksnes verden er bagateller. Til den tid kan hun f.eks. græde over, at I giver hende æblet skrællet og hun ville have haft det skåret i både, eller at I hælder mælken op og hun ville selv have prøvet hælde. I sådanne situationer er det igen meget vigtigt at møde barnet og lytte til, hvad det er barnet siger - det betyder ikke, at det altid skal være, som barnet gerne vil, men det er vigtigt at barnet føler sig forstået. Så i den alder, skal I måske ikke "give efter får gråden", som I skriver, men stadig vise forståelse og lytte - og hjælpe hende med at sætte de ord på, som hun naturligt stadig mangler selv. Det kan være f.eks. at sige "hov, ville du selv hælde mælken op - det husker jeg næste gang" eller "øv, kom jeg til at skrælle æblet, det var dumt"…

Opdragelse handler ikke om at det skal "være på forældrenes måde" eller på "børnenes måde". Det handler om at finde en måde, hvorpå alle føler sig mødt og lyttet til og det bliver rart at være en familie. Og I er højst sandsynligt allerede igang med opdagelsen - når jeres datter f.eks. sættes i den høje stol, når det er spisetid - her er der masser af opdragelse. Hun lærer at sidde med ved bordet, lærer at spise varieret, lære at spise selv, at få vasket hænder, blive tørret om munden osv. Der er masser af situationer i hverdagen, hvor I allerede er i gang med at lære hende små regler, så hun naturligt lærer hvordan "mors og fars måde er" :)

Jeg vil anbefale jer rigtig meget to af mine bøger "Helens bog om gråd og trøst" og "Helens bog om børn og opdragelse". Sidstnævnte udkommer den 9. september. I disse to bøger finder i uddybende forklaringer til jeres spørgsmål om netop gråd, trøst, sætte grænser, have regler osv. og hvordan man møder barnet, stiller krav, er en myndig og tydelig forældre, samtidig med at man gør barnet tryg og giver barnet masser af selvværd og selvtillid:)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke!

Fortsat god søndag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---