Brev:
Udstationering og reaktion hos min 3 årige
Hej Helen,
Vi flyttede for snart tre måneder til North Carolina, USA, grundet en udstationering. Det er min mand der er udstationeret. Vi har taget vores to børn med, M (storebror) på 3 1/2 år og A (lillesøster) 9 måneder.
De første 2 uger gik med at komme på plads i vores nye hus og i de nye omgivelser. Derefter begyndte vi indkøring i Pre-School. Vi havde fundet en Pre-school hjemmefra som lå tæt på og som havde en stor legeplads. Det var vigtigt for os at der var gode udendørsforhold, da M. nåede at gå i en Skovbørnehave derhjemme i et halvt år. Han elsker naturen og frisk luft.
De første 2 uger var enten min mand eller jeg med ham i nogle timer. Derefter var han selv afsted, i starten kun 2 timer, og efter nogle uger 5-6 timer ad gangen (han er max i Pre-school 6 timer om dagen).
M. bliver hver morgen ked af at han skal derop. Han spørger hver morgen, 'hvad skal jeg i dag' og når jeg svarer børnehave, går han tilbage i sin seng. Han græder om morgenen, i bilen og ved aflevering. Når jeg henter ham, står han ved døren og venter.
Hans lærere siger at han stopper med at græde når jeg er kørt og efterhånden deltager i aktiviteterne. Dog har han endnu ikke udtrykt sig på engelsk og heller ikke taget kontakt til de andre børn.
Det der bekymre mig er at han er ked af det hver dag, at han venter på mig når jeg kommer (vi har en aftale om at jeg kommer hver dag efter han har spist eftermiddagssnack), og ikke mindst at han er begyndt at stamme igen. M. stammede også i vuggestuen og det begrænsede ham i hans sprogudfoldelse. Var lidt længe om at tale rent. Det gik over omkring 3 års alderen og er altså nu kommet igen - denne gang værre.
Han siger til mig hver dag at jeg henter ham - at 'i dag har slet ikke grædt mor' - hvorfor siger han det? Er det fordi han ved at ...
... det vil jeg sikkert gerne høre - eller hvad handler det om? Jeg tror bestemt sproget er den største udfordring for ham.
Når han kommer hjem vil han helst sidde i sofaen med hans dyne og vores IPAD og se bamse og kylling eller noget andet dansk 'børnetime'. Nogle dage virker han sur og aggressiv. Typisk også meget krævende i hans adfærd.
Jeg er dybest set bange for at 'ødelægge' ham - altså gøre skade på ham ved at udsætte ham for denne store omvæltning og belastning.
Kan jeg det?
Min mand og jeg taler meget positivt om det hele og gemmer tårerne til han er afleveret.
Jeg går hjemme med A. til hun er omkring et år - så skal hun samme sted hen som M.. Jeg synes M. har bedst af at være blandt andre børn og jeg har rigtig svært ved at aktivere ham herhjemme sammen med en baby. Egentlig også uden en baby. Han vil gerne andre børn, men er generelt meget sky overfor voksne. Måske mest en indadvendt dreng.
Formålet med denne udstationering har været at være mere sammen som familie - og det er vi også. Vi har hver dag en stille og rolig morgen og en stille og rolig eftermiddag. I weekenden hygger vi og har god tid.
Jeg skal bruge 2015 på at lave en opgave, så der skal begge børn helst være godt integreret i Pre-school, men jeg begynder at være bekymret for om det nogensinde lykkes og såfremt M. i en eller anden grad tilpasser sig (ikke græder så meget mere), vil han så i virkeligheden have det skidt indeni.
M. når tilbage til DK inden han skal i skole. Han får 1 år i en dansk børnehave før han skal i skole, hvilket jeg tænker er en god ting.
Synes det er rædselsfuldt i øjeblikket og mister til tider troen på at det nogensinde lykkes. Min mand er mere optimistisk og tror det nok skal komme. Er jeg utålmodig?
Med venlig hilsen
Jeanette (en bekymret og frustreret mor)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.