Annonce

Annonce

Svar: Svært at etablere fast dagsrytme


15. august 2014

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Frederiks mor

Tak for dit brev:)

Det lyder som om at Frederik lige nu udvikler sig rigtig meget. Han er en fysisk stor dreng og lyder stærk i ryg. Han triller omkring, drejer om sin egen akse og bruger sig selv rigtig godt fysisk og pludrer også godt til. Det er rigtig dejligt og det kan naturligvis godt være forklaringen på, at du oplever ham træt og synes han ofte kun kan være vågen et par timer, før han så er træt igen.

Din plan for dagen ser rigtig fin ud og det lyder som om at I har en nogenlunde fast rytme og det må I gerne følge - også selvom du synes det er svært:)

Frederik må gerne sove 3 lure dagligt, så han får en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Netop det at sove en lur om eftermiddagen vil måske gøre at puttetidspunktet bliver lidt senere og hele hans rytme rykkes lidt, så han begynder at kunne sove lidt længere om morgenen også… Men modsat, så er det også helt okay at starte dagen kl 06, hvis det passer ind i jeres hverdag både nu og fremover:)

Du fortæller at han ofte vågner og pludrer om morgenen kl 05/06 og jeg tænker, at du måske skal prøve at lade ham ligge og snakke lidt med sig selv. Hvis han ikke er ked af det, så behøver du ikke være over ham med det samme. Måske vil han så efter 20-30 minutter falde i søvn igen af sig selv eller han vil være parat til at få en flaske og falde i søvn igen og kan derved så sove lidt længere… I stedet for at give ham flasken med det samme, kan du altså prøve at se, hvad der sker, hvis du trækker tiden lidt…

Hvis du vælger at starte dagen kl 06 og står op med ham der, så må han naturligt puttes til en morgenlur omkring kl 8-8.30 og det vil godt kunne rykke hans puttetidspunkter lidt hele dagen igennem, men det kan også være at hans puttetidspunkter resten af dagen vil være uændret, det må tiden vise. Nogle gange kan den lur om morgenen/formiddagen godt være rigtig god (du skriver også at han ofte sover bedst her) og han kan måske efterfølgende være vågen i lidt længere tid, så middagsluren bliver lidt senere end den er lige nu… Og dermed kan tiderne rykke sig. Men igen - I er nødt til at forsøge jer lidt frem.

En plan kunne så se således ud:

Tidlig morgen 06: Vågner, får flaske og dagen starter

Morgen 7-7.30: Tilbydes havregrød, vand af kop.

Tilbydes flaske og puttes til morgen/formiddagslur ca 8/8.30 og sover her mellem 60-90 minutter

Formiddag 10: Frisk frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.

Frokost 11.30: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker i hånden at gumle på selv (I kan prøve, men hvis ikke han har lyst er det okay lige nu). ...


Annonce

... Grøntsagsmos med lidt kød eller fisk og vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 12.30-13, må gerne sove så længe som muligt her, som du nu kan få ham til. Evt. lægge dig med ham eller trille ham en tur.

Eftermiddag 15-15.30: Frisk frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.

Flaske og puttes til eftermiddagslur, som nu ca. kl 16-17

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca. 19.30

Sen aften 23-24: Flaske


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Som du kan se så ligner denne plan din. Eneste forskel er at du prøver at tage ham op om morgenen og starter dagen kl 6 og putter ham til første lur kl 8-8.30 i stedet for som nu klokken 6.30-7, som I ofte kæmper om:)

Resten af dagen ligner jeres nuværende rytme - men der skal naturligvis være plads til ændringer alt efter hvad tid I vælger at starte dagen og hvornår han så sover sin første lur.

Nogle gange kan det være en fordel i en periode at lægge et bad ind mellem formiddagsluren og middagsluren. Det kan forlænge tiden lidt og gøre at han sover middagslur lidt senere, samtidig med at et bad stimulerer ham ekstra godt både motorisk og mentalt, hvorfor middagsluren måske vil komme til at vare lidt længere.

Du må også gerne sætte ham i barnevognen og trille ham en tur, når det er tid til at sove til middag. Lad ham sidde op, kikke på verden og læg ham først ned, når du kan se at han tydeligt er parat til at sove. Prøv at lægge mærke til tidspunktet - det kan give dig en idé om, hvornår han er parat til at sove og hvornår du så kan prøve at putte ham, når I er hjemme.

Prøv at tilpasse turene med barnevognen, så du samtidig får handlet lidt eller lignende og på den måde udnytter tiden med barnevognen. Da jeg ved fra et af dine tidligere breve at I bor i lejlighed, er det naturligvis vigtigt at udnytte tiden, så du ikke skal bevæge dig op og ned af trapperne med et sovende barn, bliver nødt til at vække ham eller lignende, fordi du ikke kan lade ham stå i gården eller på gaden...

Jeg tænker at tiden også arbejder for jer og selvom det er en ringe trøst, så lyder det som om at det går stille og roligt fremad hos jer. Fra at have sovet rigtig meget om dagen og mindre om natten, er han nu begyndt at sove mere alderssvarende og det lyder som om at han begynder at have perioder hvor han er aktiv og bruger sig selv godt og så har perioder, hvor han sover - og det er rigtig fint.

Den rytme I nu begynder at fornemme hos ham, lyder derfor til at være et skridt i den rigtige retning og jeg håber at I kan bruge mine tanker lidt videre:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce