Annonce

Annonce

Brev:

Storebror og lillebror :-(


8. august 2014

Kategori:
Alder:
3 år, 8 mdr.

Storebror og lillebror :-(

Kære Helen,

Tusinde tak for dine tidligere svar- det har været til stor hjælp.

Denne gang har jeg brug for nogle gode råd omkring storebror. Storebror på 3,7 år har aldrig været specielt glad for lillebror. I starten ignorerede han mest lillebror, men som månederne er gået og lillebror jo er blevet mere og mere mobil, så skal jeg love for at jalousien i allerhøjeste grad er på sit maksimum nu. Det er virkelig, virkelig hårdt og drænende at være vidne til og vi er så kede af, at storebror er så frustreret over lillebror som han er.

Storebror vil ikke have at lillebror kravler ind på hans værelse, hver gang han ser lillebror nærme sig sit værelse så går han helt i baglås. Han græder og råber ”nej nej nej lillebror må ikke komme ind på mit værelse”. Han bliver oprigtigt ked af det og frustreret. Det svære er, at lillebror efterhånden udmærket godt ved, at der er rigtigt skægt at være inde på storebrors værelse, så han prøver konstant at komme derind. Men det eneste som møder lillebror er at storebror smækker døren i. Lillebror bliver rigtig ked af det og græder og banker på døren.

Vi har svært ved at håndtere denne situation. I starten gjorde vi som han sagde for at undgå yderligere jalousi, det vil sige at vi gik ind og tog lillebror ud. Her på det seneste er vi gået over til at sige at lillebror må altså godt være herinde, ligesom at du storebror også får lov til at lege inde på lillebrors værelse. Men skal vi bare gå tilbage til at respektere at lillebror bare ikke må komme ind på hans værelse eller hvad? For han siger også at lillebror skal gå ud hvis jeg sidder og leger med storebror inde på hans værelse, og så må jeg jo sige til ham, at lillebror kan ikke være alene i stuen mens jeg leger med dig herinde. Hvis han insisterer på at lillebror skal gå ud, så rejser jeg mig op og går ud med lillebror, hvorefter han så bliver rigtig arrig og smækker med døren og banker på væggen og får et flip. Det er virkelig frustrerende efterhånden og rigtig svært. Det gør mig også meget ondt når jeg ser lillebrors glæde i øjnene hvergang han ser storebror hvorimod storebror bare virker til at ønske ham langt væk.

Det skal lige siges at der har indimellem er øjeblikke hvor storebror kan virke til at kunne lide sin lillebror- især om morgenen. Her vågner storebror normalt først og kommer ind til os i sengen og ligeså snart han hører lillebror er vågnet så løber han ind til ham og hopper op i hans tremmeseng og der kan de godt sidde og lege sammen og vi kan høre dem grine sammen. Dette ville vi bare ønske kunne fortsætte i løbet af dagen.

Vi er meget opmærksomme på og vi har været gode til at lave ting med storebror alene uden den anden forælder og ...


Annonce

... lillebror. Dette har vi kunne mærke har en kæmpe effekt på ham for han er et helt andet barn i balance og helt rolig og dejlig behagelig at være sammen med. Men dette vender så snart vi kommer hjem til de andre.

Rigtig mange gange om dagen hører vi ham sige ”men lillebror skal ikke med”, ”men ikke lillebror”. Altså når snakker med storebror så inddrager han hele tiden lillebror i en negativ vending. Det har også eskaleret på det punkt at han aldrig tidligere har slået lillebror, men nu kan han sagtens finde på at slå, skubbe og her forleden blev lillebror bidt for første gang. Der var ikke noget tandmærke i låret heldigvis men det var nok til at lillebror blev rigtig ked af det og græd naturligvis. Hvordan reagerer vi her? Han skal jo vide at det ikke er acceptabelt at gøre lillebror ondt. Storebror har ellers aldrig slået hverken os eller andre børn før.

Når den store har legetøj i stuen går han også helt amok hvis lillebror nærmer sig. Vi har sagt mange gange at de ting som er i stuen må alle lege med, ellers må han lege med det inde på sit værelse. Er det okay at sige sådan?

Noget andet som også gør mig rigtig ked af det er, at storebror er begyndt at grine i fryd når lillebror slår sig eller bliver ked af det. Han kommer helt hen til mig og griner så han er sikker på at jeg har set ham. Han ved jo at jeg bliver rigtig ked af det og sur. Hvordan skal jeg dog håndtere alt det her på den rigtige måde? Jeg synes virkelig at det er en svær balancegang. Jeg vil ikke gøre storebror mere jaloux, men han skal også vide at vi ikke vil have at han gør visse ting.

Er der noget vi kan gøre for at få storebror til at falde lidt ned og være mindre jaloux??? Vi siger til ham mange i løbet af dagen at vi elsker ham, nusser ham og krammer netop for at give ham kærlighed. Desværre kommer vi nok også til at skælde lidt for meget ud, særligt når han slår. Vi er ellers opmærksomme på at vi ikke kører i en ond ring med at være efter storebror hele tiden. Vi prøver altid at ”starte forfra” hvis han har gjort noget som vi ikke vil have.

Han sover også dårligt om natten og kommer meget ofte ind til os flere gange. Derudover er han begyndt at proppe alt i munden. Jeg er jo klar over at børn kan gå tilbage i udviklingen pga den yngre søskende, men han siger ikke babylyde eller gør noget andet ”baby’et” samtidig. Men det er både fingre, bluse, sengetøj, legetøj osv som han gumler på. Skal vi bare ignorere det og evt tag det ud af munden på ham og aflede ham uden at snakke om det?

Jeg vil så gerne se storebror i balance igen! Det udmatter jo også ham psykisk at han har det så svært.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kærlig hilsen

Moren med et ” ben i hver lejr”

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar


27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.

Toilettræning - 3.5 år

Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce