Svar: Pasning-dilemma
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå du er frustreret og ked af det og det er også rigtig ærgerligt, at I ikke kan få den institution, som I ønsker og som I er trygge ved. Det lyder som om at I har fundet et rigtig godt sted og alt andet vil naturligt virke meget dårligt sammenlignet med dette… Og det er derfor rigtig godt, at I bliver ved med at stå skrevet op til den institution som I synes lever op til det I gerne vil og det I synes er bedst for jeres dreng.
I er ikke trygge ved nogle af de andre vuggestuer, som I har besøgt. Og det lyder ikke som om at I kan blive det. Det vil ikke umiddelbart blive en god start for nogen af jer og jeg er derfor der, hvor jeg tænker at I skal overveje dagpleje. Der er mange fordele ved en dagpleje.
Jeres dreng er stadig så lille at han vil have rigtig godt af det nære og trygge og hvis han får en sød og omsorgsfuld dagplejer, så vil han være tryg og glad. Der vil være børn - i dagplejen sammen med ham måske 3 andre børn og derudover vil der være legestue, hvor han vil møde flere børn. Der vil altså være masser af mulighed for at lege og spejle sig i andre børn, uden at det bliver for meget for ham.
Dagpleje har også den fordel, at infektionsrisikoen er mindre. Der er færre børn samlet under samme tag og han vil derfor være ...
... skånet lidt for sygdomme. I forhold til at han er blevet opereret og skal opereres igen, var det måske noget I skulle tage med i jeres overvejelser.
Når børn er i dagpleje, så er der naturligvis risiko for at de skal i gæstedagpleje og dermed være i et nyt hjem. Enten fordi dagplejer er syg eller fordi hun/han skal på kursus eller lignende. Gæstedagplejen vil dog ofte være en dagplejer og børn, som jeres dreng kender fra legestuen, så det vil ikke være helt fremmede for ham. Derudover kan du jo de dage, hvor det måske viser sig at være sådan holde ham hjemme, fordi du har valgt at gå hjemme stadig væk. I har altså mulighed for at være fleksible her og det er rigtig dejligt.
Du skriver at der heller ikke er ledige dagpleje pladser lige nu, men det er værd at undersøge, hvor lang ventetiden er. I ved, at der er et års ventetid eller mere til den institution I ønsker og måske kan han komme i dagpleje indtil da.
Der findes ofte også private muligheder. Der findes private dagplejere, private børnepassere osv. som passer flere børn sammen. I kan undersøge mulighederne i kommunen hvor I bor og se om der er et alternativ, som I kan have glæde af og som vil være trygt og dejligt for jeres dreng.
Jeg håber at I finder en løsning, som kan du for jer alle tre - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








