Svar: Kaster ting på gulvet
Kære Marlene
Tak for dit brev :)
Jeres datter er rigtig godt igang med at undersøge verden omkring sig. Der er rigtig meget at undersøge og rigtig meget at lære. Det er vigtigt at I ikke skælder hende ud, men forsøger at lære hende, det I ønsker hun skal i stedet. Altså guide og vise hende vejen.
Lige nu oplever hun rigtig meget med sine sanser - hun bruger f.eks. sin høresans, når hun banker skeen ned i grøden og hører det klaske, når hun banker tallerkenen i bordet eller ud over bordkanten. Hun bruger sin følesans, når hun smatter maden ud mellem fingrene, kører det rundt på bordet eller i håret. Hun bruger sin smagssans, når hun spiser maden, tygger den og måske tager den ud af munden igen. Hun bruger sin synssans, når hun ser hvordan den tyggede mad ser ud, når hun kikker efter maden, der ryger fra bordkanten og ned på gulvet osv. Det er helt naturligt og kun tegn på en sund udvikling:)
Det er rigtig fint at I hjælper hende med at holde fokus på maden og det at spise og at I lige nu derfor lægger få stykker mad af gangen foran hende. Det gør at hun bedre kan koncentrere sig. Derudover vil det være rigtig godt at I giver hende mad med forskellig konsistens, som stimulerer hendes lyst til at undersøge og udforske. Og så må I også gerne lære hende at spise med en gaffel.
Skemaden skal I give hende, men at spise med en gaffel kan faktisk godt lære nu. Til at begynde med skal I sætte maden på gaflen og prøv så at lade hende selv føre den til munden. Nogle gange vil hun tage maden af gaflen og spise med fingrene og det må ...
... hun naturligvis gerne. Brug to gafler, så hun prøver at styre den ene samtidig med at du styrer den anden og hun på den måde kan spejle sig i dig og det du gør.
Sæt ord på det du gerne vi have hende til "ind i munden skat, ind i munden" og at maden smager godt "umm, mam, mam, dejlig mad, mmm mam mam", så hendes fokus bliver på det at spise og at maden smager godt.
Anerkend hendes lyst til at ville bruge sine sanser - uden for middagsbordet. Hvis hun er glad for at banke tallerkene i bordet eller smide den på gulvet, så det giver et højt brag, så lad hende få en tromme eller du kan stable nogle klodser, som hun kan vælte, så hun laver "brag" uden for middagsbordet.
Hvis hun er glad for at køre hånden rundt i havregrøden, kommer maden op i glasset, hælder mælken ud i tallerkene eller lignende, så anerkend og stimuler denne lyst i badekarret. Giv hende masser af små bøtter, kander osv. så hun kan lege med væske. Har hun en sandkasse, så lad hende lege med sand, bygge sandkager osv. Naturligvis underopsyn, så hun ikke spiser sandet:)
Jo mere du kan stimulerer hendes lyst til at undersøge uden for middagsbordet, jo større sandsynlighed for at hun kan koncentrere sig om at spise maden, når det så er spisetid.
Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om dit barns udvikling". I den kan du læse om de forskellige perioder fra 0-3 år, hvor din datter måske nogle gange gør noget, du ikke helt forstår og hvordan du så møder hende bedst :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Fortsat god søndag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...








