Svar: At være overvældet
Kære søde du
Tak for dit brev :)
Jeg har den helt klare holdning, at man skal få et barn mere, når man virkelig har lyst til at få et barn mere - når man nærmest ikke kan lade være! Og hos jer, er tiden til et barn mere ikke nu.
Jeres dreng er kun godt 1 år gammel og som du selv skriver, så er der så mange ting, der spiller ind og som taler imod at få et barn mere. Blev du gravid, så skulle den lille ny naturligvis være velkommen, men hånden på hjertet, så ser jeg ikke nogen grund til at planlægge et barn mere med den historie I har med jer og de ting som I allerede ved ligger ud i fremtiden.
Det er dejligt at have søskende, bestemt - men det er bestemt ikke synd at være enebarn. Begrundelsen for at få flere børn skal ikke være "for børnenes skyld", men fordi man som forældre har lyst og overskud til det. Det allervigtigste for børn er at have forældre, som elsker en og som er der for en. At I kan være der fysisk og mentalt for jeres lille dreng og være der 110 procent - det er det som er vigtigt.
Førhen sagde man at enebørn var egoistiske, enspændere osv. og at børn med søskende naturligt ville være mere sociale og bedre til at tage hensyn til andre. Sådan er det ikke. Man kan jo sagtens give sit enebarn mulighed for forskellige sociale kontakter, modspil fra andre børn, jævnaldrene børn. Jeg synes ikke enebørn er egoistiske eller enspændere, jeg synes enebørn ofte er ...
... selvstændige og meget modne og jeg oplever ikke, at de mangler kammerater og går meget for sig selv. Jeg tror på, at børn skal mødes og anerkendes og jo mere man som forældre er i stand til det, jo mere vokser vores børn og jo højere selvværd får barnet. Det handler ikke om at man er flere søskende, men om hvordan børn mødes af deres forældre.
Jeg synes du skal prøve at finde roen i dig selv omkring det at have et barn. At det vigtigste er, at I har det overskud til jeres dreng, som han har behov for, og at I nyder det at være forældre til ham. Og så må I tage tingene som de kommer. Når alt kommer til alt, så er der jo ingen der siger, at verden ikke ser anderledes ud, når han er blevet 4 år - og så kan I måske få en til der. Det kan også være, at I til den tid nyder den frihed det så er at have en stor dreng, at rejse med ham, opleve ting med ham på en helt anden måde og bare slet ikke har lyst til at starte forfra med en lille ny. Jeg ved ikke, hvor gammel du er, men du skriver at alderen er imod jer, - i dag er der dog mange, som får børn op i 40´erne:)
Håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt ro - og tro mig, når jeg siger at det bestemt ikke er alle der med en 1 årig hjemme, har lyst til og behov for at få en til. Det kan godt være at mange i jeres omgangskreds er gravide igen, men der er bestemt også mange, der har det som dig.
Stort knus med på vejen og fortsat god dag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








