Svar: Kræsen pige er vred ved bordet

---

Kære Lone

Tak for dit brev og velkommen til. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Jeg kan godt høre at madsituationen er tilspidset hos jer. Det har stået på især de sidste 9-12 måneder og du synes det er svært. Det lyder som om at I har forsøgt en del og I er efterhånden nået dertil, hvor blot det at skulle sætte sig til bords er ubehageligt. Stemningen omkring måltiderne er ikke rare - det er forbundet med kamp og ubehag, når I skal spise - ikke bare for jeres datter, men for jer alle sammen. Og den situation, den stemning, er I nødt til at komme ud af.

Det lyder også som om at jeres datter har fået rollen som "den der ikke spiser". Du fortæller at hun er stædig, hun nægter at spise, hun er langsomt blevet mere og mere selektiv, hun er kræsen - og hos jer er bare det at skulle op på stolen for hende nu blevet rigtig svært. Og I har forsøgt alt muligt - lade hende tage maden selv, servere den for hende, give mad foran fjernsynet, lade hende skrige på gulvet - naturligvis en del i desperation over, at intet tilsyneladende virker.

Jeg læser mellem linjerne, at selvom du naturligvis elsker din datter højt, så er du efterhånden også "træt af hende". Du er træt af hele den her madsituation, som I er havnet i og du er træt af, at hun helst vil sidde hos dig, så du ikke kan spise din egen mad… Og det er rigtig vigtigt, at du ved, at måden du opfatter jeres datter på, vil påvirke måden hun opfatter sig selv på. Så jo mere stædig du ser hende, jo mere kræsen du ser hende, - jo mere stædig og kræsen vil hun blive.

Så for at få ændret jeres situation, så er du nødt til at se på hende med nye øjne, møde hende på en ny måde, give hende en ny rolle. Og det kan du godt - det kan jeg nemlig også læse i dit brev - I vil hende så gerne og ønsker jo blot at hjælpe hende:)

Du fortæller at jeres datter rent faktisk spiser - hun spiser brød, grøntsager, frugt, pasta, ris og havregrød. Og ja - der er en masse hun ikke spiser - men noget spiser hun. Du fortæller også at hun er "godt polstret", så hun er ikke et barn, der umiddelbart mangler mad. Derfor lige nu - Ro på!

Derudover så siger du noget meget meget vigtigt og det er rigtig godt set - "jeg tror at ny mad gør hende enorm usikker og utryg" - det tror jeg også! Og lige nu er det vigtigste derfor at gøre hende tryg ved det at spise.

I er meget søde forældre - du fortæller at I prøver at flytte fokus, synger, griner, leger, når I spiser osv. Og at I på ingen måde tvinger mad i ...

---

---

... hende og det er super godt. MEN nogle faste regler er der nødt til at være.

Det er f.eks. vigtigt at hvert måltid foregår i den høje stol ved bordet. Det vil være rigtig godt, hvis hun selv kan klatre op i sin stol - har hun en stol, som hun selv kan klatre op på? Det er vigtigt at hun selv kan sætte sig til bords, netop fordi hun er så selvstændig en pige, som hun er. Har hun brug for at komme over til jer at sidde, så lad hende gøre det og når der så igen er lidt ro på, så lad hende kravle over på sin høje stol igen.

Giv hende mad, som hun er tryg ved. Du skriver "vi kan jo ikke servere pasta hver dag" - jo det kan I faktisk godt. Det kan være lidt pasta, lidt brød, lidt frugt eller noget af det som hun er glad for - det skal serveres til hvert måltid, så hun altid har noget hun kan gå igang med, noget som hun er tryg ved. Når hun sætter sig til bords, så er der noget hun kan spise og hun lærer at det nu er spisetid.

Giv hende en tallerken som er inddelt i rum - tallerkenen skal være ensfarvet, så det er maden der er i fokus og ikke tegningerne på tallerkenen. Kom lidt pasta eller anden tryg mad i det ene rum og kom lidt andre ting i de andre rum. Ganske lidt, hun må ikke blive overvældet, det skal være til at overskue for hende.

---

---

Kræv ikke at hun smager eller spiser af det hele - lad hende spise pasta og brød, hvis det er det hun vil lige der. Jo mere tryg hun bliver ved måltidet, jo mere tryg hun bliver ved det at spise igen, jo større sandsynlighed vil der være for at hun begynder at smage på lidt af det andet, som er på tallerkenen.

Sørg for en god stemning omkring bordet og giv hende madro. Sæt hende væk fra bordenden og ned for siden af bordet, så I ikke begge sidder og kikker på hende, når hun spiser. Lad hende spise uden at I kommenterer på hvordan eller hvor meget. Hyg jer omkring måltidet, lad hende mærke at I nyder denne stund, at det er noget I sætter pris på og synes er rigtig hyggeligt.

Lyt efter, når hun giver udtryk for at være sulten. Det er meget vigtigt, at I giver hende mad, når I fornemmer at hun søger mad. Sig ikke "du må lige vente lidt, vi skal spise om et kvarter" - hvis det sker tit, så skal jeres spisetider måske ændres. Det er vigtigt at hun får mange små måltider dagen igennem og at hun får mad til faste tider - det er vigtigt for hendes fornemmelse for mæthed og sult og dermed hendes lyst til at spise.

Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---