Svar: Køkkenhygge bliver til køkkenuhygge
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Hvor dejligt at høre, at ammenedtrapningen er gået over al forventning, super!
Det lyder som om at I priorierer både mad og måltider hjemme hos jer og det er rigtig godt. Det lyder dog også som om at madlavningen måske nogle gange tager lidt længere tid end jeres knap 1 årige har tålmodighed til, og det kan man jo et eller andet sted godt forstå:)
Det er rigtig fint at du bruger babytegn og du skal endelig blive ved med det. Det er også rigtig fint, at du sætter ord på, hvad du laver og forklarer, hvad der sker - men han er naturligt stadig så lille, at han ikke kan forholde sig til din forklaring og han har heller ikke nogen fornemmelse for tid. Han ved derfor ikke, hvad det er du er igang med, kan ikke forstå, hvorfor han nogle gange må vente eller at det kan være farligt at være omkring komfuret og han kan ikke finde ud af, hvornår du så har tid til ham.
Det vil være en rigtig god idé at du:
- Sætter dig på hug, lige giver ham et kram og lidt fysisk kontakt, så han mærker at du ser ham. Den fysiske berøring er vigtig for at han forstår, at du ikke har glemt ham.
- Løfter ham op, giver ham et kys, kram og knus, sætter ord på "jeg er også rigtig glad for dig skat!" og ...
... sætter ham fra dig igen.
- Sætter ham i den høje stol, så han kommer op i en højde, hvor han kan følge med og se, hvad det er du laver. Når han sidder der, kan du vise ham, hvad du laver og kan samtidig lige kærtegne ham lidt, hvis han viser behov for det.
- Giver ham lidt smagsprøver i hånden. Det at få lidt mad at gnave på selv kan opholde ham lidt, samtidig med at han måske er sulten og derfor lidt ekstra utålmodig. At få lidt at spise kan være en god adspredelse og har han fået f.eks. lidt grøntsager før aftensmaden, så behøver du ikke være så bekymret, hvis han spiser mere kød, fisk eller pasta, når I sætter jer til bords :)
- Lader far tage sig af ham og lege med ham, imens du laver mad i køkkenet. På den måde kan far og søvn få lidt ekstra tid sammen uden at mor blander sig. Hvis far laver mad nogle dage, så gør I naturligvis omvendt - så den der ikke laver mad, tager sig af jeres dreng. Lige nu er I nok nødt til at dele jer lidt op og se det positive der kan komme ud af dette.
- Laver mad til to dage af gangen, så tiden i køkkenet hver anden dag bliver kortere. Det vil være til glæde og mindre frustration hos både jer og jeres dreng:)
Rigtig meget held og lykke - og rigtig god sommer!
Og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder











