Annonce

Annonce

Svar: Hvornår skal mit barn kunne spise et fuldt måltid?


14. juli 2014

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Ja - du skal prøve ikke at bekymre dig om din datters indtag. Det er bedre at hun spiser lidt og tit end at hun spiser få og store måltider. Jo flere små måltider du kan tilbyde hende i løbet af dagen, jo mere variation af mad vil hun naturligt få og hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så går der ikke så lang tid, før hun får mad igen og så spiser hun måske lidt mere der…

Mængden af en normal portion varierer. Nogle børn spiser ikke mere end ½-1 dl. skemad af gangen, andre børn kan spise 1.5-2 dl og her er børn forskellige. Det vigtigste er, at din datter er glad for at spise og forbinder det med noget rart. Det skal være hyggeligt at spise og hun skal have lyst til at smage og undersøge maden.

Netop nu, hvor hun bliver 7 måneder, vil det være rigtig godt at du varierer hendes indtag mere og hun skal stille og roligt have mad, der tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Hun kan f.eks. begynde at få mad med lidt mere bid og jeg anbefaler at I prøver med lidt forskellige risretter - det kan være boller i karry eller ris med rødspætte og mild karrysovs. Hun må også meget gerne få lidt laks fra ovnen, indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) eller lignende, hvad I nu får.

Det vil være rigtig godt, at du giver hende mad i hånden. Det kan være ristede rugbrødsbjælker, agurk, en kartoffelbåd fra ovnen, et stykke kogt blomkål, broccoli eller lignende. Det kan være en god idé at du starter med at sætte hende i den høje stol og lader hende sidde og gumle på lidt selv, det gør at hun finder ud af at det er spisetid, det sætter gang i smagsløgende og "rumlen" i maven og øger derfor lyst til at spise skemaden, når du så kommer med dette.

Giv hende pauser undervejs, hvor hun får vand at drikke og igen kan sidde og gnaske på lidt mad selv og følg så atter efter med lidt skemad.

Det vil være passende med 4 amninger nu og i stedet for amningerne skal hun tilbydes mellemmåltider og ...


Annonce

... vand af kop. En dagsplan ser nu således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Frisk frugt i hånden at gumle på selv og du følger efter med lidt havregrød, øllebrød eller lignende, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk frugt i hånden at gumle på og du følger efter med frugtmos (jerntilskud), vand af kop. Hvis du gerne vil have lidt mere mæthed, så kan du prøve med Hipp frugtmos, som findes i varianter med spelt og med fuldkorn.

Puttes til formiddagslur, uden at blive ammet først. Dette lærer hende at sove uden at hun behøver brystet hver gang og samtidig giver det ofte også behov for en lidt større frokost, så hun begynder at spise lidt mere der.

Frokost 11.30-12: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos. Det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være mos fra glas eller frost. Vand af kop.

Ammes rigtig godt og puttes til middagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 16: Frisk frugt i hånden at gumle på selv og du følger efter med en flerkornsgrød med lidt frugtmos som topping, vand af kop. Dette måltid begynder at erstatte eftermiddagsamningen. Hvis du skønner at hun har behov for en ekstra amning, så er det dog godt at amme her - hellere her end midt nat:)

Aften 18: Tilbydes lidt brødskorper, kartoffelbåd, kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk - udgangspunktet mere og mere jeres mad. Vand af kop.

Ammes, skiftes, ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes og sover videre til næste morgen tidlig, hvor hun så ammes igen.

Din datter lyder til at være en stor og dejlig pige, der trives rigtig godt og som udvikler sig i sund og fin retning - skønt! :)

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter osv. og bliver guidet igennem mad-junglen, måned for måned indtil din datter er 18 måneder gammel :)

Fortsat god appetit! Fortsat god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce