Svar: Mad - 22 mdr.

---

Kære Oskars mor

Tusind tak for dit brev og velkommen til. Tak for din fine beskrivelse af, hvad I har været igennem og dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig:)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker du kan bruge og hvad der måske vil hjælpe jer.

Du er en god mor. Du reagerer, når du mærker at din dreng ikke trives og du holder fast i din mavefornemmelse af at noget ikke er helt som det skal være. Det har gjort at I har fået henvisning til børnelæge og at man har fundet ud af at jeres dreng har MBL-mangel og derfor ofte vil blive mere syg end de fleste andre - og det er vigtig viden, for I skal naturligvis forebygge sygdom så meget som muligt.

Som jeg læser dit brev, så er Oskar glad for sin vuggestue og det er en god grund til at lade ham blive der. Det lyder som om at han på trods af sygdom, er blevet kørt godt ind i vuggestuen og har det godt med at være der … og så måske alligevel ikke. For du fortæller også at han nogle dage slet ikke spiser i løbet af dagen og naturligt er sulten, når han kommer hjem…

Jeg tænker - har I overvejet dagpleje? Det vil for det første nedsætte antallet af infektioner fordi der er færre børn samlet under samme tag. Det vil måske også give ham den ekstra ro og tid, som han måske har behov for, for at kunne koncentrere sig om at spise sin mad. Og man kunne måske forestille sig at en god dagplejer ville samarbejde med jer om at få skabt nogle gode spise- og madsituationer, så Oskar får mere varieret kost og mere rigtig mad.

Hans indtag og variation af mad er jo vigtig for hans immunforsvar, men samtidig er det helt naturligt at han på grund af alt den sygdom han har været i gennem, ikke rigtig har lyst til eller næsten går i stå i forhold til mad. Det er helt naturligt at han føler madlede og ofte foretrækker mad, som glider let ned. Mad som ikke skal tygges for meget og som ikke kræver den helt store indsats fra hans side - det er lettest, hvis han kan blive madet med en ske.

Jeg tænker at I skal prøve at finde balancen mellem at give ham mad, altså made ham og hjælpe ham, så han bliver fyldt godt op og får det han har behov for - give ham skemad, som er let at spise - men samtidig også sikre jer, at han stille og roligt kommer igang med mere rigtig mad, mad i stykker, mad med bid, mad der smager af noget.

Udgangspunktet skal være jeres mad. Du har ret i at du ikke som sådan skal lave specialretter til ham, han skal spise samme mad som I spiser. Men du må stadig gerne mose noget af maden og hjælpe ham med at spise det - du må f.eks. gerne mose kartoflerne med sovs og hjælpe ham med at spise dette og frikadellen kan han så selv forsøge sig med og den gives i stykker eller kan gnaves.

Han skal have mange små måltider hele dagen igennem og på faste tidspunkter. Det er vigtigt, fordi det for det første sikrer ham en vis variation af fødevarer, men også fordi det er med til at give ham en fornemmelse af mæthed og sult. Jeg får lidt på fornemmelsen at Oskar på grund af sin lange sygdomsperiode ikke rigtig helt har denne fornemmelse. Nogle gange spiser han ikke, føler han ikke sult og andre gange spiser han rigtig meget, fordi han naturligt er enormt sulten - og han skal have hjælp til at regulere sin sult-mæthedsfornemmelse og det hjælper du ham ved, når du sørger for faste spisetider.

Du skal give ham mad, når han er sulten. Du fortæller at du f.eks. ofte oplever at han er rigtig sulten kl 16 og du skriver "han er meget sulten, når vi kommer hjem, men der kan jeg jo ikke stå med aftensmad kl. 16" - jo det kan du godt :) Ikke den aftensmad, som I selv spiser - men stadig meget gerne kød, fisk, grøntsager osv. Du kan f.eks. give ham rester fra aftenen i forvejen.

Og nej - det er ikke et skråplan. Lige nu handler det om at få ham til at spise, få hans interesse for mad skabt igen og lytte til hans sultfølelse og reagerer på denne. Og hvis han lige nu er mest sulten kl 16, så skal han have rigtig mad der. Det vil naturligt godt kunne betyde at han så kl 18 ikke spiser helt så meget, men det er okay og du må sige til dig selv, at det ikke betyder så meget, hvad han spiser til dette måltid, hvis han har spist godt kl 16… Naturligvis skal det ændre sig hen af vejen, så han spiser et mellemmåltid kl 16 og får rigtig aftensmad kl 18 - og i takt med at han forhåbentlig hjælpes med ...

---

---

... at spise mere i løbet af dagen, så vil dette ændre sig, - men I skal starte et sted, og lige nu lyder det som en rigtig god idé at starte der.

Så skal du prøve at se på hvad han spiser. Du skriver at du føler at han lever af havregrød, pasta, frikadeller og fiskefileter… Det lyder som meget lys mad. Og det kan være en rigtig god idé at tage udgangspunkt i dette, fordi han er tryg ved det. Når børn spiser meget selektivt, så kan det nogle gange være en god idé at tage udagngspunkt i madens farver og hos jer altså lys mad.

Forslag til lyse fødevarer kan være:

Ris, pasta, lyst brød og lyse boller.

Havregryn, havregrød, quinoagrød, boghvedegrød.

Kylling og kalkun

Torsk, kuller, hellefisk, rødspættefilet, torskerogn.

Yoghurt, A38 og andre neutrale surmælksprodukter.

Sovs – smørsovs, hollandaise, bearnaise, opbagt hvid sovs, ostesovs.

Hvide asparges, blomkål, persillerod, pastinak, selleri, bønnespirer, lucernespirer, bambusskud

Bananer, honningmelon, en pære uden skræl, et æble uden skræl.

Ost – det kan være ost i stænger, skæreost eller smøreost.

Hviden fra et hårdkogt æg.

Ud over at medtænke madens farver og om han er mest tryg ved den lyse mad, så er det en rigtig god idé, at du altid servere noget som han kender. Hvis du ved at pasta eller en kvart bolle altid glider ned, så lad pasta eller lidt lyst brød være en del af hans ret. Det at der er noget som han godt kan lide, gør at han med det samme han sættes ved bordet, har noget at gå igang med, noget han kan spise. Ved siden af kan så være noget, som han måske ikke har set før eller som han måske har fået serveret før. Når det bliver serveret sammen med noget han kan lide og er tryg ved, så vil han måske stille og roligt begynde at smage lidt på det.

---

---

Det er vigtigt at du giver ham madro. Prøv om du/I forældre kan lade være med at sidde og kikke direkte på ham, når han spiser. Giv ham tid til at spise, lad ham i løbet af dagen nogle gange sidde ved bordet selv, imens du laver noget praktisk i nærheden. Når I sidder ved bordet om aftenen, så prøv f.eks. at flytte ham væk fra bordenden, så han ikke sidder med mor og far på hver side og der på den måde kommer rigtig meget fokus på hvad han spiser, hvordan han spiser og hvad næste træk nok skal være…

Du fortæller at han har svært ved at koncenterer sig om maden, hvis der er for meget på tallerkenen. Det er en vigtig observation - prøv at give ham ganske lidt af gangen. Prøv også at servere maden fra en ensfarvet tallerken, gerne en tallerken opdelt i rum, så der er lidt pastaskruer i et rum, lidt frikadelle i et andet, lidt majs i et tredje og måske lidt sovs i det fjerde rum. På den måde kan han få ganske lidt, men stadig lidt forskelligt og maden rører ikke hinanden. Og det er maden der er i fokus og ikke figuren på tallerkenen.

Giv ham vand at drikke. Mælk kan han få morgen og aften, men det er vigtigt at hans væskebehov dækkes af vand. Undgå saft og unødigt søde fødevarer, som vil hæve hans blodsukker og give ham en "falsk mæthed".

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen: Havregrød, havregryn med lidt sukker og mælk, flerkornsgrød hvori der indgår havregryn mv. En kop letmælk.

Formiddag: ½ lys bolle med smør og ost. Tilbydes frisk frugt - det kan være banan, melon, pære eller æble der er skrællet. Vand af kop

Frokost: Kød, fisk, kartofler, pasta, ris osv. Det må også gerne være rugbrød, hvis han vil have dette - ellers prøv med lyst brød med højt fiberindhold, gå efter nøglehulsmærket. Ost og æg kan også gives. Vand af kop.

Sover middagslur

Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost. En portionyoghurt, tykmælk, ymer eller lignende, gerne med fint revet æble på. Må også meget gerne få rester fra aftensmaden her i en overgang (jf ovenstående). Vand af kop.

Aften: Udgangspunktet er familiemad. Almindelige børnevenlige retter igen med fokus på lys mad, som han er tryg ved. Det skal være kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Så der er variation. Tilbydes vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød i køkkenet, som en fast del af putteritualet. Må gerne få letmælk eller vand sammen med grøden.

Får børstet tænder og puttes til natten. Vågner han i løbet af natten og virker tørstig, kan han tilbydes lidt vand.

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper jer lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---