Svar: Gråd ved aflevering + temperament?

---

Kære AL

Tak for dit brev og dejligt at høre, at I kunne bruge mit sidste svar :)

Det er helt naturligt at jeres datter har svært ved at blive afleveret i vuggestue. Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor I er, når I går - hun kan ikke forholde sig til en forklaring om at I skal på arbejde eller andet, hun mærker bare at I går og det er naturligt svært. Samtidig kan hun ikke forholde sig til tid, så hun ved ikke om I er væk i få minutter eller i flere timer - når I går, så føler hun sig naturligt forladt og alene.

I takt med at hun lærer pædagogerne og stedet at kende, så vil hun naturligt begynde at bruge dette mere. Hun vil lade sig trøste af pædagogerne, vil føle tryghed ved dem og vil stille og roligt fornemme at selvom I er gået, så er hun ikke ladt alene, så vil andre voksne tage sig af hende og hjælpe hende. Det tager lidt tid for hende at danne bånd til personalet, men hun er godt igang og det lyder som om at hun nu græder, lige når I går, men kort tid efter, så er hun glad, leger med de andre børn, kommer videre med dagen.

Det vil være en rigtig god idé at give hende en puttebamse, putteklud eller lignende, som følger hende hjemme og når hun passes. Hun har alderen til at kunne begynde at tage en sådan substitut til sig og det vil være rigtig dejligt for hende at have noget trygt hos sig, når I går. Hun skal have bamse, kluden eller hvad I/hun nu vælger hos sig både når hun skal sove, når I kører i bil, i barnevogn, når hun er ked af det, når hun afleveres osv. Så det bliver en tryg følgesvend:)

Med hensyn til temperament, så er det vigtigt at du sikrer dig at din datter ikke kommer til skade. Hun må ikke blive så ked af det og frustreret, at hun begynder at banke hovedet i gulvet eller gør andet, som kan være skadeligt for hende.

Det er vigtigt at du viser hende at du er der. Du må endelig ikke gå fra hende, du skal ikke kalde hende hysterisk osv. Du skal være der for hende. Det betyder at du skal vise hende, at selvom verden bryder sammen for hende og hun har svært ved at bevare roen, så bevarer du stadig roen - og hun kan spejle sig i dig. Du forstår godt at hun lige nu har det svært, og det er okay. Det handler om at du kan "rumme hendes følelser". Det betyder at du kan holde ud at hun har det, som hun har det. Du forsøger ikke at lave det om og du tager det ikke personligt.

Nogle gange vil hun have brug for at du tager hende op, holder hende i din favn, vugger hende og siger et stille "sshh-sssh, sååå lille skat, ...

---

---

... sååå" eller lignende. Andre gange vil hun ikke være hos dig, men vil stadig have brug for dig og her skal du sidde ved siden af hende, kærtegne hende, forsøge at trøste lidt på afstand og invitere hende til at komme i din favn "såå skatterpige, kom, kom op til mor, kom", så du viser hende at du er der, at du gerne vil hende og at du forstår at hun er ked af det.

Når din datter bliver frustreret, så kører hormonerne rundt i kroppen. Adrenalin er et af vores "kamp- eller stresshormoner". Når din datter bliver frustreret, vred, går i panik, bliver ophidset osv. så udsendes der Adrenalin i blodbanen, hvor det påvirker rigtigt mange ting. Bla. sker der det, at vores muskelmasse øges (det gør at du f.eks. kan få svært ved at holde hende), vores pupiller trækker sig sammen, pulsen stiger og de yderste blodkar trækker sig også sammen, det får hermed også blodtrykket til at stige.

---

---

Det er ikke farligt for din datter, men der er vigtigt at du hjælper hende med at finde roen. Frustrationer kan ikke undgås og hun skal lære at tackle, når tingene ikke altid går, som hun gerne vil have dem til. Det bedste du kan gøre er derfor at lytte til hende. Prøv at finde ud af, hvad det er hun bliver så frustreret over og hjælp hende med at løse det, som hun ikke selv mestrer - der er så meget hun rigtig gerne vil, men som hun naturligt ikke kan, fordi hun stadig er en meget lille pige og her har hun brug for din forståelse og din hjælp. Måske ved hun ikke engang selv, hvad det er der sker - verden bryder bare sammen for hende - men uanset hvad, så vil det at du lytter til hende og viser hende forståelse og ro, få hende til at falde til ro og adrenalinen i kroppen vil klinge af.

Du spørger hvad I kan gøre for at få nogle hyggelige aftener og weekender - og der er naturligvis mange ting I kan gøre og mange ting der spiller ind - men noget af det, som vil have betydning er hendes rytme. Det er rigtig vigtigt at I hjælper hende til at have så stabil en rytme som muligt. Det betyder at hverdagens rytme og weekendens rytme skal være ens - samme stå op tidspunkt, samme tidspunkt for søvn om dagen, samme spisetider osv. Det er vigtigt at hun får sin søvn og det er også vigtigt at I søger for at give hende mange små hyppige måltider dagen igennem. Jo mere struktur der er på mad og søvn, jo mere stabilt og jo bedre vil hendes humør naturligt også være og jo mere overskud vil hun naturligt også have, når verden går hende imod :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---