Svar: Når børn siger bandeord

---

Kære Simons mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt at I drøfter Simon og hans reaktioner med børnehaven og at I benytter jer af kommunens råd og vejledningsteam. Det er også rigtig godt, at I har fået Simon tjekket af en fysioterapeut. Jeg ved at I forældre gør rigtig meget for at finde ud af, hvorfor han reagere som han gør og hvad I kan gøre, for at hjælpe ham bedst. Det er rigtig vigtigt - for som I beskriver Simon, så er han jo en dreng, som selv er smerteligt bevidst om, når han gør noget galt.

Jeg skriver smerteligt bevidst, fordi jeg helt klart fornemmer, at han nogle gange reagerer på en måde, som han godt ved er forkert. Men han kan ikke styre det. Han kan ikke styre sin vrede, sin frustration, sine ord. Når noget bliver for meget for ham, når det kammer over, så reagerer han nogle gange uhensigtsmæssigt - og han er bevidst om det og naturligt ked af det bagefter. Han siger undskyld, men ved godt at det han gjorde var forkert. Jeg har helt klart fornemmelsen af, at han ville ønske, at han nogle gange kunne reagere på en anden måde - men at han ikke ved hvordan.

Det er naturligvis vigtigt at finde ud af, hvorfor han har det sådan. Om han har nogle iboende problemer som han skal have hjælp til og/eller skal mødes på en anden måde. Og netop derfor er det rigtig vigtigt, at I taler med pædagogerne og de fagpersoner der er i kommunens team, så man kan finde ud af, hvad det drejer sig om og så han og I får den hjælp, som I har brug for:)

Jeg tænker at det vil være rigtig godt at tale med Simon om, at han nogle gange har en uhensigtsmæssig opførsel og at I gerne vil hjælpe ham med at løse det. I kan godt tale med ham om det, fordi han som jeg læser jeres beskrivelse af ham, faktisk godt er klar over det - og han vil højst sandsynligt gerne indgå i et samarbejde om, at det skal blive bedre.

Og det gælder f.eks. bandeord. I kan godt tale med ham om, at I godt forstår at man nogle gange kan blive så vred eller frustreret, at man kommer til at sige nogle ord, som ikke er pæne. I kan godt på den måde vise ham forståelse. Men I kan også godt tale med ham om, hvorfor andre kan blive kede af at høre sådanne ord, hvorfor ordene ikke er pæne og hvorfor man skal tale pænt til hinanden osv. Og at I derfor gerne vil have at I hjælper hinanden med at tale pænere.

Og så tale med ham om, hvad han tænker kan være en løsning. Du skriver at nogen siger I skal bruge belønning, andre at I skal lave sjove bandeord, atter andre at I skal ignorere det og det er naturligt svært at vide, hvad der er det rigtige. Jeg tænker dog at vejen til en løsning handler meget om, hvad han selv vil være motiveret for og om I kan lave aftaler med ham. Og derfor skal I drøfte det med ham.

Nogle af de ord han siger, ved han sandsynligvis ikke hvad betyder, han siger dem bare, fordi han har hørt andre sige dem. Det kan nogle gange være en god idé at forklare ham, hvad ordene betyder og hvorfor det kan være nogle rigtig grimme ord at sige - ikke bare sige "det vil jeg ikke høre", men forklare hvorfor. Spørg ham om han ved hvad f.eks. lortepis betyder. Og siger han nej, så forklar at det er afføring og tis, det vi laver på toilettet - og at det naturligvis ikke er særlig rart, at blive kaldt det.

Belønning eller straf. Det er meget svært ...

---

---

... med bandeord. Jeg ved godt at nogen har en bandekasse - hvor man skal lægge en krone i kassen, hver gang en i familien bander. Men på en måde er det jo at spare op, så det at bande kommer til at udløse en gave… Nogen gør det modsatte - har f.eks. et glas med bolcher stående og hver gang en i familien bander, så fjernes der et bolsje - når man så når til ugens slutning, så er der måske ikke ret mange bolsjer tilbage…

Jeg tror ikke på at det virker. Jeg er langt mere fortaler for, at vi forklarer vores børn, hvordan verden hænger sammen, så de lærer, bliver klogere og forstår. Jeg er tilhænger af, at vi er gode rollemodeller - hvis I selv har tendens til at svovle og bande, så vil han naturligt også gøre det mere. I skal derfor være opmærksomme på hvilke gloser I selv bruger i hverdagen. Og jeg er tilhænger af at vi sætter personlige grænser "jeg vil ikke have, at du taler sådan", "jeg forventer, at du taler pænt" i stedet for at formulere med et "du" og sige f.eks. "du skal tale pænt!". Det er en god idé at I formulerer jer med et "jeg", fordi det bliver tydeligt for jeres dreng, hvor jeres grænse går.

Du spørger om det er nok at sige undskyld… Det kommer an på situationen. Hvis han tror eller har lært, at han kan sige alle de grimme ord han vil, blot han slutter af med et undskyld, så er det naturligvis ikke nok. Men hvis han kommer til at bande og ved det er forkert og derfor siger undskyld, så er det okay.

Nogle gange er løsningen at finde ord, som man kan sige i stedet eller måske prøve at hjælpe ham til at formulere, hvad der ligger bag hans bandeord. Når han f.eks. siger "lortepis" - i hvilken situation sker det så? Kan I f.eks. I situationen sige "jeg kan høre du bliver vred, kan du prøve at fortælle, hvad du er vred over" - så han lærer at bruge andre ord - hvis I har talt med ham om at I ikke skal bande, så er han jo udemærket klar over at de ord I leder efter, de ord I beder ham beskrive er ord, som ikke er bandeord.

---

---

Og ja, nogle gange kan I også lære ham et skørt ord, som han kan bruge i stedet - eller I kan blive enige om et godt ord, som man kan bruge, når man er rigtigt frustreret og så huske ham på det, når situationen er - "hov - ja det er godt nok noget xx", så situationen bliver sjov, fordi ordet er sjovt.

Nogle gange er han måske der, hvor I kan fornemme at han har brug for at bande, svovle, sige alle de bandeord han kan finde på. Og nogle gange kan det hjælpe at give ham lov "Okay, nu går vi udenfor og så siger du alle de bandeord du kan" og så går I ud og han får lov til at sige dem alle sammen. "Er du færdig med ordene nu eller er der flere?". Når der ikke er flere bandeord, så laver I en aftale om at gå ind igen og så er det slut med flere bandeord den dag. Hvis han bander, når I kommer ind, så sig stille og roligt "vi har sagt bandeord nok for i dag, det er slut nu" og gå igang med andre ting.

I kan også prøve at læse bogen "Den dag Hulan tog ud i verden for at finde det allerbedste bandeord" - I finder den i min bogguide under "Børnebøger for børnehavebørn". Nogle gange kan det hjælpe at læse om en problemstilling - fordi det så pludselig bliver "legalt" og dermed er det ikke længere sjovt…

Håbe I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---