Svar: Tryghed-Trivsel-Tilknytning

---

Kære søde du

Først - stort tillykke med den lille dreng:)

Tak for dit brev og din åbne og ærlige fortælling om, hvad I har været igennem og hvordan du har det :) Det er rigtig godt du skriver, for det er vigtigt, at du ikke går og bekymrer dig unødigt. Det er også rigtig godt, at du taler med din mand, din svigermor og din sundhedsplejerske - for dit netværk i hverdagen har rigtig stor betydning for, at du kommer oven på igen, og at I kan trives som den lille nye familie I jo er.

Når et lille barn bliver født, så skal barnet og forældrene knytte sig til hinanden. Dette sker ikke fra den ene dag til den anden, det sker gradvist i takt med at I lærer hinanden at kende. Og jeres lille dreng vil naturligt knytte sig til dig, til sin far og til sin farmor - fordi det er jer tre personer, der er omkring ham i hverdagen. I er hans primære omsorgspersoner. Jo mere I er sammen, jo mere I pusler ham, giver ham mad, leger med ham, pludrer med ham osv. jo tættere vil I knytte jer til hinanden.

Han er stadig så lille, at det er helt naturligt at han smiler ligeså meget til dig, som til far og farmor. Og da I tre voksne lige nu er rigtig meget omkring ham, så vil han naturligt nyde, at han har netop jer og lyse op i et smil, når I pludrer med ham, giver ham flaske, leger osv. Han holder naturligt af jer alle tre. Og faktisk er det super flot, at han allerede reagerer så bevidst:)

Børn har brug for kontakt til vigtige voksne og det er helt essentielt for at børn udvikler sig sundt og godt, at de har tilknytning til vigtige voksne. Man taler om primære tilknytningspersoner og sekundære tilknytningspersoner.

De primære tilknytningspersoner vil ofte være mor og far. Det er mor og far der tager sig af barnet helt fra det er lille, det er jer, der fungerer som hans sikre base. Jeres dreng kan stole på, at I trygt vil hjælpe ham, hvis der opstår utrygge situationer.

De sekundære tilknytningspersoner er de personer, som barnet bruger, når de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det vil ofte være bedsteforældre, en dagplejer eller en pædagog i vuggestuen. Når børn skal passes, så er det vigtigt, at de har en god omsorgsperson hos sig, som de kan knytte sig til. De vil ofte have et andet forhold til denne person, de vil være tilknyttet personen, men relationen vil være lidt anderledes, end den er til mor og far.

Nogle gange så kan den, der normalt er en sekundær tilknytningsperson godt kunne være så tæt på barnet, at det bliver til en primær tilknytningsperson. Og hos jer vil det f.eks. være farmor. Da farmor er en meget stor del af jeres drengs liv og i jeres hverdag og er rigtig meget omkring jeres lille dreng, så vil han på mange måder knytte sig til hende og bruge hende, ligesom han bruger sin far og dig. Og det er rigtig godt.

Han er heldig jeres lille dreng, at han har tre så gode voksne omkring sig, som elsker ham og passer på ham og er der for ham, og du skal prøve at se det som noget positivt, som et plus, at I har det sådan og har den mulighed. Og du skal prøve ikke at se farmor som en konkurrent til dig og din kærlighed. For selvom din lille dreng og farmor sandsynligvis vil elske hinanden højt, så er kærligheden mellem dem naturligt lidt anderledes end den kærlighed du føler, fordi du er hans mor.

De første tegn på at han er i færd med at knytte sig til dig er at han begynder at følge dig med øjnene når du bevæger dig rundt. Det vil han ikke gøre bevidst endnu, men det kommer i løbet af de næste 1-2 måneder. Fremover, vil du også kunne fornemme, at når I er nogen steder og der er fremmede, andre børn osv. så vil din dreng føle større tryghed ved dig. Når han f.eks. bliver 8-9 måneder gammel og begynder at ...

---

---

... kravle, så vil han sandsynligvis vise behov for at være på dit skød, sidde hos dig, den trygge base - og derfra studere verden, omgivelserne, de andre I er sammen med. Når han sidder hos dig, så vil han føle sig tryg og han vil være lidt mere modig, vil turde pludre med andre og vil kunne klare at andre henvender sig til ham, fordi han netop sidder hos dig.

Det at han søger dig bevidst og bruger dig vil altså blive mere tydeligt fremover og det sker som sagt gradvist i takt med at I bruger mere og mere tid sammen og lære hinanden at kende.

For mange kvinder er det en stor sorg ikke at amme og måske savner du dette. Det at amme er jo for mange mødre netop "deres domæne", her kan hverken farmor eller far tage over og det vil naturligt kunne give et særligt bånd mellem mor og barn. Og da du af gode grunde ikke kan amme, så føler du måske at båndet mellem jer her mangler. Det er dog rigtig vigtigt at huske på, at moderfølelsen, det at være en god mor, det sidder ikke i brystet, men i hjertet - og du er en ligeså god mor selvom du ikke ammer:) Og der er rigtig mange fordele ved at give flaske - f.eks. at far og farmor kan tage over og du kan få ro og tid til at hvile og samle fornyede kræfter. Og at du ved præcist, hvor meget han spiser og derfor ikke behøver være bekymret for om han får nok mælk… Han virker tilfreds og tager på som han skal:)

Det er helt naturligt at du som mor, nogle gange bliver usikker, når du mærker at din dreng søger sin farmor - smiler til hende, kan trøstes af hende osv. Og i tiden fremover, når han bliver 1 år, 2 år osv. så vil du naturligt nogle gange opleve, at han skubber dig væk og virker afvisende og måske nogle gange direkte udtrykker "farmor skal!" - og det gør ondt i en mors hjerte. Men det er stadig naturligt og de fleste børn vil have perioder, hvor de på den måde afviser deres forældre. Men det betyder ikke at han ikke stadig elsker dig og at han ikke ved, at du er hans mor. Det er blot et udtryk for den udvikling og spirende selvstændighed, som han går igennem.

---

---

Det er rigtig godt at du er henvist til psykolog - det vil være rigtig godt at du taler med ham/hende om alle dine tanker i forhold til at være mor, om tilknytningen til din søn osv. så du får det drøftet og talt igennem og så du også får nogle redskaber til, hvordan du kan leve med at "dele" din søn med far og farmor og se det som en gave:)

At han ikke vil kikke på dig, når han spiser, kan være fordi han så har sværere ved at koncenterere sig - det behøver ikke betyde noget. Når han er færdig med at spise, så har han jo masser af overskud til at pludre og smile til dig:)

Det er helt naturligt at han ikke har nogen rutine endnu - det vil dog være en rigtig god idé at du begynder at skabe lidt rutiner med den alder han har nu. Det vil f.eks. være rigtig godt, hvis du kunne gøre det til en fast rutine at trille ham en tur i barnevognen til middag hver dag. Selvom I bor i lejlighed, så vil det være godt at skabe en rytme, hvor I kommer ud til en længere tur midt på dagen. Det vil være godt for din dreng, hans søvn og hans trivsel at komme ud, men det vil også være rigtig godt for dig og dit velbefindende at du kommer ud at gå hver dag. Og det kan f.eks. være det du og han har sammen - at I går en tur til middag hver dag:)

Det er en god idé med bæreselen, så du på den måde kan give ham ekstra fysisk kontakt og nærhed. Det har både den fordel at han kan kende din duft, din hjertelyd, din vejrtrækning og din stemme og dine bevægelser - men du lærer også ham at kende, når du har ham tæt på dig. Du ser hans signaler og lærer hvad de betyder:)

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---