Annonce

Annonce

Svar: Råd til putning


13. juni 2014

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære udmattede mor

Tak for dit brev og velkommen til - tak for dine søde ord om min brevkasse. Det lyder som om at du har fulgt med på sidelinjen :)

Jeres udfordringer omkring putningen er begyndt samtidig med at din barsel er stoppet, far har haft orlov og jeres dreng er begyndt i vuggestue. Du fortæller at det fra dette tidspunkt har været næsten umuligt at putte ham om aftenen og at de nu har varet i 2.5 måned.

Jeg kan høre at I har forsøgt rigtig meget. Det er helt naturligt, at I forsøger en masse i håb om at et eller andet vil virke :) Jeg kan dog også høre, at et er noget som påvirker jer alle tre - I forældre skændes, mangler efterhånden tydeligt overskud, I bliver irriterede på jeres dreng - og han bliver rigtigt ked af det. Det lyder som om at det hos jer efterhånden har udviklet sig til lidt af en kamp hver aften og jeg tror faktisk at jeres dreng efterhånden er lidt bange for at komme i seng.

Allerede når det er puttetid og han mærker at det er nu, så bliver han ked af det, han bliver ked af at det når I går på værelset, når I nærmer jer sengen. Han protesterer, vil være hos jer, vil have I bliver hos ham eller vil have at I tager ham med ud af værelset og går i stuen igen.

Og I reagerer på samme måde allerede når det er puttetid med en spænding i kroppen, en anspændthed omkring putning, fordi I fornemmer at det igen vil gå galt, at det ikke vil lykkes. I begynder måske at diskutere, hvad I skal gøre netop denne pågældende aften og diskuterer løbende imens det hele står på…

Og aften efter aften ender det med at jeres dreng græder sig i søvn og I forældre sidder irritable og kede af det i stuen - og det går naturligvis ikke.

For mig lyder det som om at I hos jer er nødt til at starte lidt forfra - I er nødt til at gøre jeres dreng tryg ved at sove og nødt til at få afkortet putningen, så det ikke trækker ud i timer. Du skriver selv "nogen gange får jeg næsten fornemmelsen af, at han er bange for at sove, fordi han græder så meget, når vi bare nærmer os hans seng" - og det tror jeg desværre du har ret i :)

Og det første I skal gøre er at putte ham senere til natten. Det er vigtigt at I lige nu accepterer at han ikke sover kl 19.30, men måske først sover kl 21. Til gengæld, så vil han måske kunne falde i søvn inden for ca 15 minutter, når han bliver puttet og det bliver uden kamp, skrig, gråd og frustrationer.

Jeres dreng har lige nu rigtig meget brug for jer, brug for at mærke jer og være sammen med jer. Det er svært for ham at være adskilt fra jer om dagen og han søger jer naturligt ekstra meget om aftenen. Han er stadig så lille at han ikke ved hvor I er, når I går fra ham. Han ved ikke, når I afleverer ham i vuggestuen, at I går på arbejde - han oplever at I forsvinder. Han ved heller ikke, når I putter ham i seng og går fra ham, at I her ikke forsvinder, men at I stadig er der - blot i stuen. Det forstår han først rigtigt, når han kan se jer.

Han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, når I går fra ham, om I er væk i få minutter eller i flere timer - og han kan ikke forholde sig til en forklaring om at "jeg kommer lige om lidt". Han forstår det naturligt ikke.

Derfor er det rigtig vigtigt at I lader ham være sammen med jer og det er vigtigt at I prioriterer tiden om aftenen på hygge og samvær og masser af tæt fysisk kontakt. Det er også rigtig vigtigt og derfor rigtig godt, at I prioriterer at læse godnathistorie for ham, ligesom jeres ritual med bad, massage af fødder, creme på kroppen osv. er super godt. Det skal I blive ved med.

Jeg vil dog anbefale jer at I bytter lidt rundt på rutinerne og at I også indfører en godnatgrød om aftenen. Og derudover - han må stadig gerne få en flaske. Den kan hjælpe ham til fysisk ro og det at lægge sig ned i sengen, slappe af i kroppen. Flasken må gerne gives i sengen. Og hen af vejen kan den så fjernes - men jeg tror det er for tidligt I har fjernet den fra ham :)

Det er også rigtig vigtigt at I holder fast i hans dagsrytme. Det er vigtigt at han kommer op til samme tid hver dag, - uanset om det er hverdag eller weekend. Det er vigtigt at han sover ...


Annonce

... formiddagslur og middagslur til samme tid hver dag og lige nu, hvor han vil komme senere i seng, er det vigtigt at han ikke begynder at forlænge sin dagssøvn. Det er altså ikke meningen at han skal begynde at sove mere end de 2.5 time dagligt, som han gør lige nu. Det lyder fint med ca 2.5 times dagssøvn og 11 timers nattesøvn på sigt - og lige nu altså lidt mindre om natten - men nattesøvnen gøres længere med små bitte skridt.

Det handler om at han skal begynde at forbinde putning med noget dejligt og rart og at han skal føle sig parat til at blive puttet, når han kommer i seng. Lige nu forbinder han putning med gråd og leg. Han rejser sig, vil ikke sove, tumler rundt, græder og protesterer, I går frem og tilbage eller tager ham frem og tilbage, I læser, viser film osv. Og han skal nu lærer, at det at blive puttet i seng har et ritual, som går ud på at han får en godnatgrød med mælk i køkkenet, bliver puttet i seng, I sidder hos ham, læser for ham, han har en puttebamse, klud eller lignende og falder trygt i søvn.

For at komme ind i denne rutine, så er I nødt til at putte ham så sent, at I med sikkerhed ved at han vil kunne sove indenfor nogenlunde tid og jeg forestiller mig at det lige nu vil være omkring kl 21. Dette tidspunkt vil stille og roligt blive rykket frem til omkring kl 20

Det aftenritual, I kan have som mål kan se således ud:

I spiser aftensmad ca kl 18 som nu.
Herefter kommer han i bad, frotteres godt i håndklædet, får creme på, masseret fødder også som I plejer.
Tilbydes en godnatgrød og mælk i køkkenet kl ca 19.30
Får børstet tænder.
Bliver puttet ca kl 20, godnathistorie, godnatsang osv.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

For at komme fra kl 21 til kl 20, er I nødt til at flytte puttetidspunktet med små skridt. Det betyder med ca 15 minutter af gangen. Altså holde fast i et par aftener, med kl 21 og herefter putte ham kl 20.45, derefter 20.30, 20.15, 20.00. I kan højst sandsynligt ikke flytte fra den ene aften til den anden, det skal ske over flere uger, hvor I bibeholder samme trygge og roligt rytme aften efter aften.

Det er vigtigt at det "kun" er puttetidspunktet som flytter sig og ikke putterutinerne. Og I må gerne begynde at indføre puttebamse, klud eller lignende nu, som på sigt kan fungere som substitut for jer. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at tage en sådan substitut. Tanken er netop at bibeholde rutinerne, så det at skulle sove forbindes med et fast ritual, som er trygt og dejligt. Han ved, hvad der sker, hvad der forventes nu, finder roen ved dette - og kan som sagt ikke vide hvad klokken er og derfor ikke protestere over tidspunktet - hvis han vel at mærke føler sig træt og parat til at sove, når han puttes. Og det er her at de fast tidspunkter hele dagen igennem og det sene puttetidspunkt kommer ind:)

Lige nu kan det som sagt være en idé fortsat at give ham flaske og han må gerne få den i sengen. Han kan ligge i sin seng, få flasken der imens du læser historie, synger sang osv. Han kan også få flasken i favn, få læst historie imens han sidder der. Derefter blive puttet i sin seng og få sunget sang, holdt lidt i hånden og falde i søvn. Igen er ritualet fremover det samme - eneste forskel af at flasken stille og roligt erstattes af mælk af kop, som tilsidst helt undværes. Men grøden i køkkenet, mælk i køkkenet, godnathistorie, puttebamse, godnatsang osv. bibeholdes.

Prøv at undgå film - lyset fra skærmen vil kunne påvirke til mere vågenhed :)

Brug tiden om aftenen i stuen. I skal opføre jer helt naturligt, ikke liste rundt, være særligt stille, hviske eller andet. I må gerne sidde og se TV, ordne vasketøj, tømme opvaskemaskine osv. og lave praktiske ting - hvad I normalt ville gøre. I må naturligvis også gerne sidde tæt i sofaen og have lidt par- og familietid:) Og put ham så, når I kan mærke og se på ham, at det er tiden - og først måske kl 21 og derefter stille og roligt rykke tidspunktet frem. Og igen ikke gå rundt på listefødder - det er vigtigt at han kan høre, at I er der, fordi det netop hjælper ham til at forstå, at I ikke er forsvundet helt:)

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Søvn og trivsel - 3 mdr.

Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....

Læs hele brevet og Helens svar


20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme - 3 måneder

Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...

Læs hele brevet og Helens svar


19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!

Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)

Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.


Annonce