Brev:

Råd til putning

Kære Helen,

Tak for en rigtig god og brugbar brevkasse. Jeg håber meget, at du kan hjælpe os, for jeg ved snart ikke, hvad vi skal gøre…

Det drejer sig om vores dejlige dreng på snart 1 år og hans putning.

Kort om forhistorien: Født 2½ uge for tidligt, så stadig inden for termin. Led desværre de første 4 måneder af maveproblemer (kolik) og refluks, som han stadig får medicin imod men ikke er generet af. Det betød dage og nætter, hvor han sov meget uroligt, var svær at putte og derfor var meget på mor og fars arm. Vi måtte ty til forskellige metoder – fx at hoppe ham stille på en pilatesbold, give ham lyd fra en app på mobilen, der lyder som en støvsuger osv.

Jeg ammede kun de første 2 måneder. Det fungerede ikke, og vi gik derfor over på flaske og prøvede mange forskellig MME’er. Han gylpede helt ekstremt, og vi konkluderede sammen med en børnelæge, at han har refluks og måske havde svært ved at klare mælk og gik derfor over til Pepticate et stykke tid, hvilket hjalp. Da vi startede på fast føde (grød, mos osv), da han var 4 måneder blev alt meget bedre. Han spiste og spiste, sov bedre og gylpede mindre. Da han var 6 måneder flyttede vi ham ind på hans eget værelse, hvor han straks sov endnu bedre, og igennem en lang periode på nogle måneder gik det ok med at putte ham. Det tog alt fra 15 min til 1 time men uden gråd og ved, at jeg kunne gå ud og ind af værelset, og til sidst faldt han selv i søvn. Det varierede dog lidt og var ofte kun mor, der kunne putte. Han har siden han var ca. 7-8 måneder kun ville sove på maven, hvilket han får lov til.

I dag er han en glad og meget aktiv dreng. Han har kravlet siden marts og er nu begyndt at hive sig op på fødderne. Han spiser godt og følger sin vægt- og højdekurve perfekt. Han trives i vuggestuen men græder meget men dog kortvarigt, når vi afleverer ham.

Her kommer så udfordringen.

De sidste to en halv måned – samtidig med, at jeg startede arbejde, far gik på orlov og den lille kort efter startede i vuggestue – har det været næsten umuligt at putte ham om aftenen. Vi er nu oppe på, at det tager mellem 1 og 5 timer og rigtig ofte 2-3 timer. Det er en fuldstændig uholdbar situation, som både min mand og især jeg er ved at knække nakken på. Vi har ingen aften til os selv og føler, at vi bruger al vores fritid og overskud på at ”tvinge” den lille til at sove. Herudover går det massivt udover parforholdet, og min mand og jeg skændes desværre rigtig meget, hvilket vi ellers aldrig har gjort.

Putningen forløber således.

17.30: Bad (ikke hver dag)
18.00: Aftensmad
18.30: Lege stille i stuen, læse en bog, hygge med mor og far
19.00: Pusles, nattøj på, creme på, massere lidt fødder, læse 1-2 bøger
19.15: Lægges i sengen + godnat sang

Tidspunkterne varierer ca. ½ time fra dag til dag afhængig af hans sidste lur. Vi har erfaret, at der helst skal gå ca. 4 timer, fra han er vågnet fra eftermiddagslur, til han skal sove igen. Han sover desuden to lure per dag begge i sin barnevogn, som er med nede i vuggestuen. Ca. 1½ time formiddag og 1 time eftermiddag.

Så snart vi lægger ham i sengen, vender han sig om på maven og kravler rundt og hiver sig op på fødderne, hvor han så står. Er det mor, der putter, vil han ofte række armene ud efter mig og bliver hurtigere ked af det, end hvis det er far, der putter. Nogle dage lader vi ham kravle rundt et stykke tid, men på et ...

... tidspunkt bliver han ked af det og begynder at græde. Lægger vi ham ned, bliver han også ked af det. Det hele kulminerer ofte med, at han bliver fuldstændig ulykkelig - også selvom vi er i værelset hos ham - og så tager vi ham op.

Herfra prøver vi alt, og det er måske også her, at det går endnu mere galt, men i mere eller mindre desperation har vi måtte ty til nogle metoder, som på sigt bestemt ikke er holdbare. Vi tager ham op og læser med ham igen eller viser ham små film på ipad. Nogle gange bliver han så træt, at far kan putte ham i seng, og så sover han (så er der gået en time), andre gange – især når mor putter – er der intet, der virker. Vi tager ham også helt ned i stuen igen nogen gange og prøver forfra. Det virker indimellem men ikke altid. Han vil heller ikke falde i søvn i vores seng, selvom vi ligger der. Tager vi ham derind, kravler han straks rundt og tumler og leger og kan slet ikke finde ro. Vores erfaring er lidt, at det er fuldstændig lige meget, hvad vi gør. Han falder først i søvn, når han selv vil – som om han lige pludselig beslutter sig for, at nu vil jeg gerne sove, og så er det nogen gange helt hun gråd og ballade. Og andre dage dratter han om af udmattethed efter 3-4 timer! Generelt er det som om, at vi skal ”snyde” ham til at sove fx ved at vise ham film, der dysser ham hen.

Jeg er meget i tvivl om, hvad det her skyldes. Jeg er helt klar over, at det har været en svær periode for ham og stadig er det – også måske sværere for ham end mange andre taget hans historik i betragtning. Han er generelt meget morsyg, og er jeg i nærheden, er det kun mig, der dur. Jeg kan dog ikke finde ud af, om dette er hele begrundelsen, eller om han simpelthen ikke vil give slip fordi, han ved, at vi tager ham op, og fordi det er alt for hyggeligt at være oppe og vågen. Han insisterer jo på, at vi tager ham op og underholder med fx film eller bog! Intet andet hjælper.

Når han først er rigtig ked af det, kan jeg ikke trøste ham ved bare at tage ham op på armen. Vi skal helt ud af hans værelse eller se en film, før han falder til ro igen. Nogen gange får jeg næsten fornemmelsen af, at han er bange for at sove, fordi han græder så meget, når vi bare nærmer os hans seng. Han kan også nogen gange være ved at falde i søvn – nogen gange tror jeg faktisk at han sover – men så giver det et lille gib i ham, og så begynder han at mosle rundt igen. Han tvinger simpelthen sig selv til at vågne igen!

Når han endelig er faldet i søvn, sover han ofte lidt uroligt – især de første par timer – hvor vi lige skal ind og give ham sutten et par gange og nogle gange 4-5 gange i løbet af en nat. Men der er også masser af nætter, hvor han sover igennem til ca. 6 om morgenen, så helt utryg er han jo ikke! Når han først overgiver sig til søvnen, sover han faktisk meget godt. Og ikke mindst er der ingen problemer om dagen, hvor han sover i barnevognen!

Det skal også siges at både min mand og især jeg efterhånden er så anspændte og stresset af det her, at når den lille endelig sover, så lister vi rundt i huset (vores gulve knirker meget!), vi visker til hinanden, tør næsten ikke sætte lyd på tv’et osv. – alt af frygt for at vække ham igen, og vi skal starte forfra! Det er simpelthen ikke til at holde ud.

Hvad tror du, at den lange og uholdbare putning skyldes, og hvad skal vi gøre?

Håber du kan hjælpe

Mange hilsner,

En udmattet mor!

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Vil ikke sove lur i barnevognen længere

Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...

Læs hele brevet og Helens svar

30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.

Bekymring omkring adfærd

Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...

Læs hele brevet og Helens svar

16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.

Mælk om natten - 12 mdr.

Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...

Læs hele brevet og Helens svar

9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.

Korte lure - 12 mdr.

Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...

Læs hele brevet og Helens svar

27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.

Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue

Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: