Svar: Morsyg dreng

---

Kære MajBritt

Tak for dit brev og velkommen til :) Og tak for dine søde ord til mig om brevkassen. Det er dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig - og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig:)

For det første - det I oplever er helt normalt :) Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu, han gennemgår en lidt svær periode og det er helt naturligt at han lige nu godt kan klynge sig lidt ekstra og virke til at have svært ved at slippe især mor:)

Det handler om at han begynder at have lidt mere farefornemmelse - lidt mere fornemmelse for at verden er farligt, at alt ikke er sjov og ballade. Det er en bevidsthed han ikke har haft på samme måde tidligere. Han er motorisk stærkere nu, han klatrer op, og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han bevæger sig hurtigere rundt, oplever at falde og slå sig. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og de slår - og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro - som naturligt gør at han lige nu kan være mere klyngende, mere pjevset, mere grædende - og det vil ofte vise sig, når han skal sove. Det er lige nu ekstra svært for ham at overgive sig til natten og når han sover, vil han ofte også sove uroligt.

Det bedste I kan gøre er at give ham den nærhed og ro, som han lige nu viser behov for. Det er vigtigt at han er helt tryg - hele dagen igennem og også når han skal sove. Det er meget vigtigt at du lader ham sidde lidt ekstra på skødet hvis han viser behov for det og at du ikke presser ham til at klare mere selv, end han lige nu kan. Det er rigtig godt, at I forældre deles om tingene, hjælper hinanden og naturligt indgår i jeres drengs dagligdag og pasning af ham i hverdagen - men gør det ikke til en kamp, hvorvidt det er en den ene eller anden af jer, der hjælper ham med skoen, hjælper ham med skiftning osv. Det er vigtigt ikke at fokusere på at det "skal" være far, hvis mor kan bedre lige i den situation eller omvendt.

Far og søn er meget sammen i hverdagen, det er dig som afleverer og far som henter og tilbringer tid med jeres dreng om eftermiddagen og du er ofte sent hjemme. Jeres dreng savner dig - selvom han er glad for sin far og elsker sin far højt og de to har et tæt og meget nært forhold (det er tydeligt, at de to er tæt knyttet), så har de første 8 måneder været meget tætte med mor og det er helt naturligt at jeres dreng har ekstra meget brug for dig, brug for at være sammen med dig, sidde hos dig, mærke dig rent fysisk, når I er sammen. Og det er naturligt svært for ham, når du går på toilettet eller går væk i et andet rum - han føler at du går fra ham, at du ikke vil ham, når døren er lukket - han kan stå og banke på døren, men du lukker ikke op - og han forstår det ikke. Han ved ikke, hvorfor du er på badeværelset og ikke lukker ham ind… Han mærker blot at du er væk fra ham og han har rigtig meget brug for dig.

Det er en rigtig god idé at forberede jeres dreng, så han føler sig mødt og forstået og ikke bliver så ked af det. Han kan ikke forholde sig til tid, og ved ikke når du går om du kommer igen om 5 minutter eller om flere timer. Men han kan forholde sig til rutiner og lyde. Han kan f.eks. forholde sig til en sætning "mor er på wc, mor kommer igen" og lytte - der trækkes op, vandhanen tændes, vandhanen slukkes og så kommer mor igen. Han kan ...

---

---

... forholde sig til en sætning som "mor går lige ud med skrældeposen" - så åbnes døren, han hører skridt, hører et klonk, hører skridt og mor er tilbage. Det er på den måde vigtigt at kommunikere med ham og give ham små forklaringer, som gør ham tryg ved situationen og det at du går.

Og på samme måde er det rigtig godt at I forklarer og forbereder "i dag bader far dig", så han ved at det er far og ikke mor, der varertager dagens bad. På samme måde vil det være rigtig godt at I verbalt bakker op om hinanden. Ikke på den måde at du giver ham kommandoer "gå hen til far" eller "spørg far om hjælp". Prøv at undgå formuleringer, som lægger et pres på jeres dreng om at han skal gøre noget andet end han gør - prøv i stedet at sætte ord på at far kan ligeså godt "kan du og far finde en bog I kan læse - mor går i bad imens" - så du på den måde opfordrer ham til at være med far og at de to hygger sig og hvordan de kan hygge - og så kan du gå i bad. Eller "far hjælper dig med skoene skat, jeg er lige her, nu hjælper far dig" - så han høre at du forstår, at han gerne vil have din hjælp, men at du bakker op om at far sagtens kan og at du stadig er der, du forlader ham ikke.

Det er vigtigt at du anerkender jeres drengs behov for at mærke mor - at du ikke skubber ham væk, men at du i stedet lige sætter dig ned, giver ham et knus, kysser ham, kærtegner ham. Eller at du lige løfter ham op, krammer ham, kysser ham, så han mærker dig og mærker at du er glad for ham og rigtig gerne vil ham, og derefter sætter ham ned igen. Hvis du skubber ham fra dig "nu må du altså lige vente" eller "nu må du gå hen til far", så risikerer du at han vil klynge sig ekstra meget til dig.

I skal være opmærksomme på, hvordan far reagerer, når jeres dreng foretrækker mor. Hvis far virker skuffet i sit kropssprog, så vil jeres dreng reagere på dette. Han har en alder, hvor han naturligt undersøger hvordan I reagerer - hvordan han med sin reaktion kan påvirke forskellige reaktioner hos jer. Det er vigtigt læring. Men hvis han oplever, at hans afvisning af far, kan gøre fra ked af det, skuffet eller lignende, så er det naturligt ekstra interessant at undersøge og det kan derfor blive forstærket. Hvis far hjælper jeres dreng og I kan mærke at han vil have mor eller han direkte kalder på mor, så kan far øve sig i at sige f.eks. "du vil gerne have mor, jeg skynder mig at skifte bleen, så går vi ind til mor" eller lignende. På den måde vil jeres dreng hører at far forstår hvad han vil, men samtidig hører han at far sagtens kan skifte bleen og holder fast i dette, det behøver ikke være mor. Og bagefter så får han naturligvis sin mor igen.

---

---

I forældre skal også vise glæde ved hinanden. Det er vigtigt at I viser at I elsker hinanden. I skal kysse, knuse, kæle, kramme osv. ligeså meget I kan og jeres dreng skal naturligvis have lov til at være med, så I alle tre kysser og krammer, hvis han viser behov for dette - ingen må føle sig udenfor. Men han skal naturligvis mærke at I forældre har noget sammen og at I ikke kan spilles ud mod hinanden.

Nogle gange kan det være en god idé at lave en "gi-tag-flyve-leg" mellem jer, hvor mor måske lader som om at du giver ham til far, men så giver du ham alligevel ikke fra dig, men holder fast i ham og omvendt - far giver ham til mor og så alligevel ikke. Så han mærker at I begge to vil ham rigtig gerne. Naturligvis på en måde, hvor jeres dreng ikke bliver ked af det, men oplever det sjovt.

Jeg håber at mine tanker her hjælper jer lidt videre og samtidig giver lidt ro med på vejen:)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---