Annonce

Annonce

Svar: Mor rejse i en uge uden barn?


9. juni 2014

Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære M

Tak for dit brev :)

Jeg er oprigtigt glad for at høre at I forældre har fået talt sammen og bekræftet hinanden i hvor meget I vil hinanden og elsker hinanden - og det er simpelthen guld værd at I har sommeren sammen og prioriterer dette.

6 ugers sommerferie lyder skønt og jeg kan sagtens forstå din lyst til at tage en vandretur. Det lyder som noget du har gjort før og som virkelig betyder noget for dig og nogle gange kan det være guld værd at prioritere sådanne ting for sig selv. Det lyder som om at det vil være rigtig godt for dig.

Og ja - du kan godt vælge at tage væk. Jeres dreng er nu 2.5 år og han er godt knyttet til sin far. Han skal i dagpleje i den pågældende uge og hans hverdag vil derfor ligne det han kender - og far henter og afleverer, passer ham og er der for ham, giver ham masser af omsorg, nærhed og kærlighed. Helt fint.

Det er helt essentielt for at børn udvikler sig sundt og godt, at de har tilknytning til vigtige voksne. Man taler om primære tilknytningspersoner og sekundære tilknytningspersoner.

De primære tilknytningspersoner vil ofte være mor og far. Det er mor og far der tager sig af barnet helt fra det er lille, de fungerer som barnets sikre base, altså dem, som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår utrygge situationer.

De sekundære tilknytningspersoner er de personer, som barnet bruger, når de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det vil ofte være bedsteforældre, en dagplejer, pædagog i vuggestuen eller en au-pair eller lignende.

Når børn skal passes, så er det vigtigt at de har en god omsorgsperson hos sig, som de kan knytte sig til. Og hos jer er der to primære omsorgspersoner - mor og far. Så når du ikke er der, så træder far ind og dækker jeres drengs behov.

Man kan sige at udfordringen hos jer er, at jeres dreng stadig er så lille, at han ikke helt forstår, hvor du er. Han vil naturligt godt kunne savne dig og ikke kunne forstå, hvorfor du pludselig er væk. Her er det vigtigt at far lytter, sætter ord på "du savner mor" og beroliger og betrygger "mor kommer igen" - ligesom han naturligt skal hjælpe jeres dreng videre, lave noget hyggeligt og gøre det helt okay at du ikke lige er der.

Jeres dreng vil naturligt heller ikke kunne forholde sig til tid. Han forstår ikke ugedagene og kan ikke tælle, så det vil ikke rigtig hjælpe ham eller trøste og ...


Annonce

... berolige, hvis I tæller dage ned til mor er hjemme igen. Det kræver derfor lidt ekstra indsats fra fars side at berolige, betrygge osv. hvis jeres dreng bliver ked af det og savner dig, fordi han ikke forstår hvor du er eller hvornår du kommer hjem.

Men som sagt - far er primær omsorgsperson og kan derfor sagtens træde ind og give den nødvendige ro, når mor ikke er der. På den måde supplerer I hinanden.

En ekstra udfordring hos jer er dog at du planlægger at tage af sted af to omgange. Først i fire dage sammen med veninderne og derefter syv dage på egen hånd - med en uge imellem, hvor du er hjemme. Hvordan han vil reagere på dette er svært at sige. Måske vil det være uden betydning, måske vil han synes det er svært, at du forsvinder af to omgange - også fordi det jo er flere dage i træk.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Du kan godt risikere at han vil afvise dig, når du kommer hjem. Altså at han klynger sig til far, eller løber sin vej og ikke umiddelbart er interesseret i at sige hej, ikke vil give dig et knus, afviser dine kærtegn, dine kys og kram.. Ikke fordi han ikke kan lide dig eller har glemt dig, for det har han ikke - men mere fordi det er hans måde at fortælle dig på, at du forlod ham og det synes han ikke er helt okay. Det vil være en naturlig reaktion og det bedste du kan gøre her er at give ham tid og vise ham, at du er den samme søde og kærlige mor som du altid har været og at du rigtig gerne vil ham.

Hvis han afviser dig, når du kommer hjem fra tur med veninderne - hvordan vil du så have det med at tage af sted igen ugen efter? Hvis han afviser dig, når du kommer hjem fra vandretur - det er trods alt længe at være væk i en uge - hvordan vil du så have det? Det er en overvejelse værd, for du skal være forberedt på denne reaktion.

Hvis du vælger at tage væk af to omgange og i flere dage i træk, så er det vigtigt at I søger for at hverdagen hjemme ligner sig selv så meget som muligt, og at far er den primære omsorgsperson. Det betyder at det vil være uhensigtmæssigt at jeres dreng i den pågældende periode, hvor mor er væk, også skal forholde sig til at blive passet af bedsteforældre, jeres gode venner osv. Han vil have brug for så meget struktur og genkendelighed som muligt - så den "eneste forskel" er at mor er væk. Jo større genkendelighed, jo færre skift, jo mere tryg vil han være.

Håber du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce