Svar: Umulig at putte - 5 måneder
Kære Luise
Tak for dit brev og fine beskrivelse af, hvad du har forsøgt og hvad du tænker:)
Det lyder for mig som om at I hos jer er blevet lidt for fokuserede på at jeres dreng skal lære at falde i søvn i sin seng og lære at sove selv - du skriver at du efterhånden er desperat for at lære ham det og at du har forsøgt alt og intet virker. du skriver også at han ofte ender med at græde og skrige voldsomt og at du skal rokke ham voldsomt for at få ham til at sove - og at han når han endelig sover, sover så dårligt at du ender med at sidde med ham, parat til at rokke ham igen…
Hvad sker der ved at han får lov til at falde i søvn ved brystet? Du kan naturligvis være bange for at han bliver afhængig af dette, men det er ikke sikkert at han gør. Og lige nu er han jo afhængig af voldsom rokning og din favn - og du føler dig bundet til ham 24 timer i døgnet - så hvorfor ikke prøve at lade ham blive ammet og falde i søvn med brystet.
Om aftenen eller midt på dagen kan du f.eks. gøre det at du lægger dig med ham i dobbeltsengen, ammer ham, giver ham masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, lader ham blive fyldt op med mælk, finde roen og slappe af med brystet og falde i søvn. Bliv liggende hos ham, udnyt muligheden til selv at få lidt hvile og virker han søgende efter 40 minutter, så må du gerne tilbyde ham brystet igen og på den måde hjælpe ham videre i søvnen. Om aftenen kan du lade ham ligge, naturligvis sikre dig at han ikke kan trille ned af sengen og komme til skade. Lade ham falde i søvn i din seng, trygt og dejligt - og inden du så går i seng sen aften, så kan du amme ham igen og derefter putte ham over i egen seng, hvor han så kan sove videre.
Om dagen kan du også gøre det at du ammer ham rigtig godt og putter ham fra din favn ned i barnevognen. Ikke i liften, den er han for stor til men ned i vognen, som den er. Flyt ham fra din favn der hvor han næsten sover, men ikke sover helt - lige der, hvor han tydeligvis har svært ved at holde øjnene åbne og hvor han med dine hænder og beroligende kærtegn kan lulles videre ind i søvnen. I stedet for at hoppe og svinge liften voldsomt, så tril ham en tur i barnevognen og hold ham på den måde sovende.
Det vil være en rigtig god måde at putte ham på - for det første fordi han igen bliver tryg ved at skulle sove og forbinder det med noget rart at ...
... skulle overgive sig til søvnen. For det andet, fordi han lærer at han ikke behøver blive hoppet og rokket med så voldsomt som det sker lige nu, men naturligt lærer at ligge ned, når han skal sove og kunne sove i sin barnevogn. At han lige nu skal ammes og forbinde søvnen med amning er helt okay - det har mange ekstra fordele og når han atter er tryg ved at sove, så kan I ændre lidt på denne rutine, men altså ikke lige nu. Og når han kan falde i søvn ved at du triller ham en lang tur, så er det også rigtig godt - og stille og roligt kan I så arbejde på at han skal trilles mindre og mindre, men det er heller ikke lige nu (hver ting til sin tid:)).
Planen jeg tidligere har sendt dig gælder stadig. Du kan naturligvis tilpasse tidspunkterne som du fornemmer han vil trives bedst. En fast dagsplan med faste spisetider osv. vil naturligt hjælpe jer til stille og roligt at finde ud af, hvornår han skal puttes, hvornår han er parat til at sove. Med den alder han har vil han naturligt stadig spise og sove lidt fleksibelt, men du må gerne prøve at skabe en rytme, hvor han tilbydes grød/mos to gange dagligt til fast tid og også forsøge at putte ham til nogen lunde fast tid hver dag (+/- en halv time). Det vil sige at hvis han f.eks. starter dagen kl ca 7 hver dag, så kan du arbejde på en formiddagslur omkring kl 9. Nogle dage vil han måske være parat til at blive puttet 8.45 og andre dage ikke før 9.15 - men det er helt okay.
Det samme gælder hans middagslur - den vil måske ofte skulle ligge et sted mellem kl 12-13 - nogle dage før og andre dage lidt senere, men deromkring.
Og hans tredje lur vil måske ligge omkring kl 17 - det afhænger lidt af hvor lang en middagslur han tager. Og om aftenen vil han måske være parat til at blive puttet omkring kl 20 - igen +/- en halv time alt efter hvordan han har sovet i løbet af dagen.
Hvis det er svært at aflæse hans signaler, så kan det måske hjælpe dig med at se på klokken, men når det er sagt, så er det dog vigtigt at du ikke kun ser på tidspunktet men også prøver at tyde hans signaler, hans behov. Er du i tvivl, så prøve at lægge dig med ham i dobbeltsengen og lad ham finde ro ved brystet - hvis han er parat til at sove, så vil han ofte falde i søvn der og det må han som sagt meget gerne:)
Håber at ovenstående hjælper lidt på vej og giver lidt ro med på vejen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor









